Tre mands-forsvar: Det nyeste sort eller bare gammel vin?

Antonio Contes Juventus er det fremmeste eksempel på tre-mands forsvarets renæssance i Europa.



Når FC København og Ståle Solbakken åbner Champions League-sæsonen mod de dobbelte italienske mestre handler det ikke alene om at lukke ned for Andrea Pirlos afleveringer frem mod angrebsduoen Vucinic og Tevez.

Det handler i lige så høj grad om noget så uvant på europæiske breddegrader som at spille over for et tre-mands forsvar med de muligheder og udfordringer, som det giver. I Superligaen er det kun SønderjyskE, der ikke fast spiller med fire mand i den bagerste kæde – og enkelte vil sikkert hævde, at Lars Søndergaards udvalgte forsvarer sig med fem frem for tre i bagkæden!

Derudover har Kasper Hjulmand i Farum eksperimenteret med tre mand i forsvaret i den danske fedtfattige udgave af FC Barcelona, hvor Pep Guardiola også har praktiseret tre-mands forsvaret. For Hjulmand og Guardiola har tankerne om kun at forsvare sig med tre mand i udgangspunktet handlet om at have spillerne i de rette positioner, når holdet bygger spillet op og lige så vel om at have spillerne positioneret rigtigt i de tilfælde, at holdet skulle miste bolden.
Også Guardiolas taktiske mentor, Marcelo Bielsa, spillede undertiden med tre mand i bagkæden både i Bilbao og som chilensk landstræner, men han havde først og fremmest er et numerisk udgangspunkt for sit valg af forsvarsformation. Derfor spillede Chile med fire mand i bagerste led, da de mødte Danmark med tre mand fremme i træningskamp i Brøndby tilbage i august 2009. For Bielsa ønskede altid at være en spiller i overtal i forhold sine modstandere tæt på eget mål.

Og i det konservative England reddede Wigan forrige sæson Premier League-livet, da den nuværende Everton-manager – og spanier! – Roberto Martinez som en del af sin overlevelsesplan valgte at spille med tre i stedet for de vanlige fire forsvarsspillere. Men uanset eksperimenterne og succeshistorierne, så holder langt de fleste trænere i fodbold-Europa fast i den klassiske fire-kæde bagude.

I Italien synes de ”nye” forsvarstanker dog for alvor at have fået fat. Således satser otte mandskaber i den 20 hold store Serie A nu på tre mand i forsvaret. Ud over Juventus gælder det Inter, Fiorentina, Udinese, Sampdoria, Parma, Torino og Livorno.

Spørgsmålet er så, om tre-mands forsvaret er på vej til at blive fodboldens nyeste sort eller om det bare er gammel vin, der er hældt i drikkedunkene?
For tre-mands forsvaret er langt fra nyt. Tænk bare på det danske landsholds gennembrud og gyldne periode 20-25 år tilbage, mens Borussia Dortmund – som det seneste hold i øvrigt – vandt Champions League anno 1997 med tre mand i forsvaret og med netop Juventus som modstanderen i finalen i München.

Til forskel fra 90’er-udgaven opererer Barzagli, Bonucci og Chiellini i Juventus og andre tre-mands forsvar i dag ud fra zoneprincipper. De er ikke mandsorienterede, som det var tilfældet i Jürgen Kohler, Matthias Sammer og Martin Krees fælles Dortmund-fortid.

Og for Juventus-træner Antonio Conto giver tre-mands forsvaret nogle klare fordele. Ikke alene sikrer en ekstra midterforsvarer, at Juventus er stærke i den centrale forsvarszone og over for modstandernes indlæg. De tre forsvarer giver også en gevinst i det i moderne fodbold så berygtede omstillingsspil.
Her vil Juventus altid have tre spillere bag ethvert boldtab, mens der ofte kan være tale om blot to spillere for traditionelle fire-mands forsvar, når backerne forlader kæden og går højt i offensivens tjeneste. Den slags ubalancer får FC København øjensynligt svært ved at fange Juventus i.

I stedet må Ståle Solbakken og Co. først og fremmest satse på at skabe gennembrud på kanterne via konstellationerne Bengtsson-Jørgensen og Jacobsen-Bolanos, for mens Bianconeri forsvarer sig med en sekser-blok centralt bestående af det nævnte tre-mands forsvar og med trioen Pogba, Pirlo og Vidal foran sig, så er det meget overladt til Lichtsteiner og Asamoah at dække siderne af i holdets vanlige 3-3-2-2 system.

Derfor vil Juventus-spillerne også forsøge at presse spillet ind mod midten, når FCK har bolden. Og lykkes Conte & Co. med den taktik i sine Champions League-kampe, så kan La Vecchia Signora være på vej til at blive det næste hold med et tre-mands forsvar til at vinde pokalen med de store ører.





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Transferbombe på vej

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

De vil have Gaaei – her er prisen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

På vej til storklub?



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FC København jagter Romane Amane

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Markant ændring i Silkeborg

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

FCK-profil med hattrick i målfest

Supercomputer: Her er VM-finalen

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Panama – England

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Casper Højer er færdig i tyrkisk klub