
HVER SOMMER vælter det ind med nye spillere i Superligaen. Megaspændende for os, der følger ligaen tæt. Hvem flopper, hvem topper? For lad os bare være ærlige: Det er langt fra alle, der brænder ligaen af.
DER ER NU SPILLET en tredjedel af turneringen, så jeg synes egentlig, det er fair nok at kunne vurdere sommerens bedste handler. På min liste inkluderer det også spillere, der er kommet gratis eller på leje. Min liste, mine regler…
SKAL JEG ROSE mig selv –og nogen skal jo gøre det –så rammer listen bredt i Superligaen.
Kun Vejle, Hvidovre, Viborg og Silkeborg fik ikke spillere med, hvilket vel også fortæller meget godt om den situation, de tre første klubber befinder sig i, når vi kigger på tabellen, mens Silkeborg kører flot videre med spillere, der allerede var i klubben.
JEG ER FULDSTÆNDIG sikker på, at nogle nok skal være uenige – og heldigvis. Det er fodbold, og det skal vi kunne diskutere og debattere. Men lad os komme i gang med Tøffe-listen!
1. Elias Achouri, FC København
24 år. Købt i Viborg for 22,5 mio. kroner. 10 Superligakampe, to mål og fem assists.
Det er det største røverkøb, FCK har gjort i årevis. Det er jo nærmest røveri ved højlys dag, at kunne hente en spiller af den kaliber for 22,5 millioner kroner, og måske var Viborg lidt for hurtig på aftrækkeren.
Achouri har lynhurtigt etableret sig i FCK, og jeg er virkelig imponeret over, at han også kan begå sig på højt niveau i Champions League. Der er stadig meget han skal lære, men er du sindssyg for et potentiale. Her taler vi et salg på den sjove side af 100 millioner kroner.
2. Jacob Rasmussen, Brøndby
26 år. Købt i Fiorentina for 22,5 mio. kroner. 10 kampe, et mål.
Her fik Brøndby den forsvarsstyrmand, man ikke har haft, siden Andreas Maxsø forsvandt.
Kun kampen mod Randers i sidste uge var under middel, ellers har han vist store kvaliteter og skabt ro i Brøndbyforsvaret, hvilket har smittet af på hele holdet. Rolig og sikker på bolden.
3. Sean Klaiber, Brøndby
29 år, Købt i Utrecht for otte mio. kroner. Fem kampe.
Ham er jeg bare vild med at se på. Otte mio kroner for en spiller, der bare fra dag et går ind og sætter sig igennem, er et røverkøb. Han er den ældste spiller på min top-10 og kan næppe sælges videre, men han stinker bare af klasse og holder tårnhøjt bundniveau. Lidt ligesom at sætte sig ind i en Mercedes, hvor du kan mærke, at det her, det er bare kram. Har kun tabt til FCK med Brøndby.
4. Mohamed Elyounoussi, FC København
29 år. Fri transfer. 10 kampe, tre mål og en assist.
Man kan se, at han har et ekstra gear og hvorfor, han har spillet Premier League. At hente sådan en kapacitet gratis er imponerende. Han har måske ikke brændt Superligaen af endnu, men et kig på hans Champions League kampe vidner om høj klasse. Det virker som om, de store internationale kampe, hvor der er noget på spil, sætter ham ekstra op, men han skal jo også vise klassen en regnvåd søndag i Vejle. Det er jo kun via et mesterskab, at FCK får de store kampe i Europa.
5. Lasso Coulibaly, Randers FC
21 år. Lejet i FCN. Seks kampe, to mål og en assist.
Han kommer med på min liste på grund af den indflydelse, han har haft på Randers. Kom til en klub med en sløj start på sæsonen, men Coulibaly har siden sin ankomst kun tabt en enkelt gang med Randers, hans første optræden for Randers i 1-3-nederlaget i Brøndby. Har været afgørende for Randers og med til at gøre dem til den enhed, der er svære at spille imod og som altid er med i kampene.
6. Marcus Ingvartsen, FC Nordsjælland
27 år. Købt i Mainz for 26 mio. kroner. 10 kampe, 5 mål, 2 assist.
Kæmpe sommertransfer af FCN og jeg synes i det store hele, Ingvartsen har leveret. Involveret i syv mål i 10 kampe er absolut godkendt, men han bliver også ramt af FCN's generelle nedtur i oktober. Scorede – heldigt – for første gang i fem kampe mod Viborg, og man kan sagtens klandre Ingvartsen for ikke at score, da FCN havde allermest brug for det.
Dog kan han sagtens score sig længere op på listen.
7. Cho Gue-sung, FC Midtjylland
25 år. Købt i Jeonbuk Hyundai Motors for 22,5 mio. kroner. 11 kampe, fem mål, to assist.
FCM har prøvet en stribe af midterangribere, men først med Cho ser det ud til, at de har ramt plet.
Både spille-, men også markedsføringsmæssigt, hvor de storsælger trøjer i Sydkorea. Han er et kæmpenavn i hjemlandet – og er også ved at blive det i Superligaen. Han skal være i boksen. Det er der, han er farligst, for han afslutter godt.
8. Rami Al Hajj, OB
22 år. Fri transfer. 12 kampe, to mål, tre assists.
Svenskeren har hurtigt vist sig som OB's farligste kort. Minder mig lidt om Issam Jebali i forhold til teknik og blikket for medspillerne. Godt spottet af OB at hente så neget kvalitet, potentiale og videresalgsmulighed helt gratis. Skal der ske noget farligt på OB-holdet, er Al Hajj involveret, men han mangler legekammerater hos fynboerne.
9. Franculino, FC Midtjylland
19 år. Fri transfer. Ni kampe, tre mål.
Den unge angriber fra Guinea-Bissau er mest på listen på grund af potentialet, men det er til gengæld også stort. Har været bænket de seneste seks Superligakampe, så han er også med på grund af de fremragende kampe han spillede i Europa, hvor han scorede tre mål mod Omonoia Nicosia og to mod Legia Warszawa. Der er kamp om frontpladserne i FCM, men det ændrer ikke på, at det er godt hentet af FCM.
10. Tobias Bech, AGF
21 år. Købt FC Ingolstadt for 7,5 mio. Kroner. 12 kampe, fire mål.
Jeg synes, han gjorde det fantastisk for Viborg, inden han rykkede til Tyskland, hvor han også havde pæn succes og sikkert sagtens kunne have fundet en større klub end FC Ingolstadt, hvor han var involveret i 19 mål i 38 kampe.
Godt hentet af AGF, der får en spiller med stærkt videresalgspotentiale – og Tobias Bech har med skaderne til Mikkel Duelund og Kevin en mulighed for at tage endnu mere ansvar.
DE KLAREDE IKKE CUTTET
Jeg har også fem spillere, der ikke klarede cuttet. De to første var tæt på, mens jeg havde forventet, at de to næste var sikre på listen. Det har de bare ikke leveret til endnu.
Den sidste er bare en fed signing. Glæder mig til at se sådan et kæmpenavn i Superligaen.
Jeppe Tverskov, FCN
Tæt på listen, men falder på FCN’s nedtur. Har ellers sat et solidt præg på FCN-holdet.
Ola Brynhildsen, FCM
Dyrt indkøb og var tæt på top-10-listen. Har også i glimt vist klassen, men der er hård kamp om angrebspladserne i FCM.
Andreas Schjelderup, FCN
Kæmpe potentiale, og jeg havde troet, at nordmanden var en sikker mand i top-10, men hverken mål eller assists er det blevet til. Jeg har klart større forventninger til nordmanden end det han har vist indtil videre.
Mads Bech Sørensen, FCM
Kom fra Brentford, hvor FCM snuppede ham for snuden af AGF. Med flere kampe i bagagen og et bedre fungerende FCM-hold kan jeg sagtens se ham på den rigtige liste.
Gylfi Sigurðsson, Lyngby
OK, mest for navnets skyld, men efter to mål i landskampspausen og flere minutter i benene, så skal han jo nok vise klassen.
Fik du læst Stig Tøftings Superliga-forudsigelser? Hvis ikke, så tjek dem her – og indtil videre er Tipsbladets kommentator ret godt med.
LIVE
LIVE: Brøndby forlænger med stortalent
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
MEDIE
Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 31. runde
TIPSBLADET SPECIAL
Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
NYHEDER
Peger på dansker: Penge ud ad vinduet
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
TIPSBLADET SPECIAL Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
TOPNYHED
FC Midtjylland henter ny back
TIPSBLADETS DOM
Har du fuldstændig tabt småkagerne?
MEDIE
Thomas Frank i spil hos stor klub – han er favorit
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
NYHEDER
Stort TV-drama: Mest sete kamp i 13 år
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
NYHEDER
Brøndby-flop færdig i danskerklub
MEDIE
Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner
‘Vi skal helt sikkert tilbage i Superligaen’
TOPNYHED – Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
TIPSBLADET SPECIAL