
DET ER VEL IKKE kun mig, der synes, at sådan en landsholdspause er lidt lang? De første par dage er fine nok, men så begynder jeg også at savne Superligaen.
Heldigvis kan vi se frem til kampe fredag, lørdag, søndag og mandag. Den perfekte kur mod Superliga-abstinenser.
JEG HAR BRUGT pausen på at pudse spåkuglen, og jeg sætter igen røven i klaskehøjde med syv frække forudsigelser. Det er sjældent sjovt at tage fejl, og jeg risikerer mere end at blive udsat for spot og spe fra fodbold-Danmark.
Rammer jeg forbi på dem alle (det sker naturligvis ikke!), lover jeg, at jeg går til Danmarks første EM-kamp i Tyskland næste sommer, hvis vi da kommer med…
Og nej, der bliver hverken spillet i Flensborg eller Kiel. Til gengæld har München to kampe i første spillerunde.
Hvidovre vinder ikke en kamp før jul
SITUATIONEN ER HÅBLØS i Hvidovre, og den vil være endnu værre til jul. For Hvidovre kommer ikke til at vinde en kamp før jul. Og her tager jeg pokalturneringen med!
De har godt nok en hjemmekamp mod Vejle i runde 16. Skal det ske, er det der. Men Vejle har ikke råd til at dumme sig, og Hvidovres sæson kommer til at handle om IKKE at skrive negativ Superliga-historie.
SILKEBORG INDLEDTE 2014/15-sæsonen uden sejr i 18 kampe. Jesper Sørensen sad på trænerbænken i de første 17… Den rekord kan Hvidovre ende med at slå. Så er der Haderslevs pointbundrekord fra 2000/01. 11 point i 33 kampe – de vandt kun én kamp. Den rekord står også for fald.
Fire mål gør Hvidovre til det Superliga-hold i historien, der har scoret færrest gange efter 11 runder. B.93 havde lavet fem og nåede 22 i sæsonen 1998/99. Jeg kan forestille mig, at den rekord kommer i spil i en forudsigelse senere på sæsonen.

Ingen trænerfyrringer før nytår
I DET ØVRIGE DANMARK har vi indledt fyringssæsonen, men for Superligaens vedkommende behøver de 12 trænere ikke være så nervøse for at få julestemningen ødelagt. For der bliver ikke fyret nogen på denne side af nytår.
Det er en forudsigelse, som jeg er ekstra glad for. Jeg ønsker ikke nogen fyret, men det er usædvanligt, at der ikke har været en eneste fyring i denne sæson.
I seneste sæson var tre trænere fyret midt i oktober, og Niels Frederiksen røg i november. Når jeg ikke tror, at der kommer nogen fyringer i første halvdel af denne sæson, skyldes det, at de mest udsatte har overlevet en svær periode.
SØREN PEDERSEN KUNNE godt have givet Rasmus Bertelsen sparket i Randers FC, men holdt fast i ham. Björn Wesström valgte også at beholde Andreas Alm, selvom mange krævede ham fyret.
Vejle har for nylig forlænget med Ivan Prelec, og det giver ikke mening at kræve Per Frandsen fyret i Hvidovre, selvom pointene i den grad er udeblevet. Selv Pep Guardiola kunne ikke redde det hold…
Andreas Cornelius får scoret

SUPERLIGAENS DYRESTE ben sidder på Andreas Cornelius. De er også blandt de mest skrøbelige. FCK-angriberen er løbet ind i den ene skade efter den anden og har fortsat ikke scoret i Superligaen siden hjemkomsten fra Trabzonspor sidst i august sidste år.
Men nu sker det: Andreas Cornelius kommer til at score mindst én gang i Superligaen, inden vi skal danse om juletræet og pakke gaver op.
PÅ BAGGRUND af det mønster, vi har set indtil nu, kan jeg ikke beskyldes for at fedtspille. Tværtimod. Det er en dristig forudsigelse.
Hvor mange gange er han ikke blevet meldt klar for så at blive meldt ude igen? Indimellem uden overhovedet at have været på banen. Nu har ’Corner’ spillet med i et par træningskampe – senest en i denne uge mod FC Midtjylland – og for Cornelius’ skyld krydser jeg fingre for, at fysikken holder. Jeg kan godt unde ham ikke bare spilletid, men også at kunne juble over et mål. Det er længe siden…
AGF overvintrer i top 6

AGF HAR IKKE imponeret mig i denne sæson. Jeg har dog stadig så meget tro på dem, at jeg i denne forudsigelse sender dem i top 6 ved efterårets afslutning.
De fem første hold behøver vi ikke bruge meget tid på. Brøndby, FCK og Silkeborg er nærmest allerede sikre, og FCN og FCM bliver der heller ikke tvivl om. Så er der fem hold tilbage, der slås om den sidste plads. Ja, jeg har OB med. Jeg vil ikke afskrive, at de som i sidste sæson kan ramme en god stime og rykke op ad i tabellen. Men forbi AGF kommer de ikke.
I MIN SENESTE KLUMME gik jeg i dybden med AGF’s offensive problemer, og det er ikke nogen, der pludselig bliver løst. Jeg har stadig et hævet, bekymret øjenbryn, men programmet ser fornuftigt ud. Det er ikke urealistisk at drømme om ni point i de tre kampe mod Randers FC, Viborg og Lyngby. De to første er i Aarhus, den sidste allerede søndag i Lyngby. Den må AGF ikke tabe, for så ser det skidt ud for min forudsigelse. Lyngby er holdet, som AGF skal forbi for at ramme top 6.
Lind holder sit imponerende snit
ALEXANDER LIND HAR i de første 11 runder været direkte involveret i 11 scoringer (ni mål og to assist), og Lind er ikke en komet, der brænder ud. Han fortsætter sit imponerende snit og vil efter 17. runde som minimum have 17 målinvolveringer. Og her vil jeg gerne minde om, at han ikke sparker straffespark!
Lind har ikke scoret i de seneste to kampe, og han vil være meget sulten efter at få scoret igen i Hvidovre og vise, at hans flotte periode på ingen måde er ovre.
JEG VIL GLÆDE mig til at se ham blive ved med at bombe. Husk på, at Silkeborgs bane ikke bliver dårligere resten af sæsonen, så forudsætningerne for en fortsættelse er gode.
Han profiterer af at spille på et hold, der skaber pænt med chancer. Silkeborg er giftige i omstillingsspillet, og der er andre end Lind, som modstanderne skal forholde sig til. Det så vi mod Lyngby, hvor især Stefan Thórdarson boltrede sig.
Tro mig, Silkeborgs målræv skal nok blive ved med at plaffe bolde i nettet.

Silkeborg fejrer jul på førstepladsen
VI BLIVER VED Silkeborg og noget, som jeg tog hul på i seneste klumme. Jeg skrev, at jeg sagtens kunne se, at silkeborgenserne lå nummer et ved juleferien. Efter 5-0 over Lyngby er min tro ikke ligefrem blevet mindre…
Og nej, der er ikke tale om fedtspil her. Før årets sidste seks runder ligger Silkeborg efter både Brøndby og FC København!
DET VISER, hvor stor tiltro jeg har fået til midtjyderne, som jeg før sæsonen tippede til at ende på en syvendeplads. I sommer var jeg bekymret for, at deres nyindkøb fra 1. division ikke ville kunne sparke dem i mesterskabsspillet.
Jeg synes, at jeg har fået ret i den del. Frederik Carlsen er eksempelvis ikke blevet nogen profil, og Andreas Pyndt har nærmest ikke spillet.
Det er spillere, som de allerede havde, der har strålet dette efterår. Og med Tonni Adamsen tilbage har Kent Nielsen en trumf mere til de sidste kampe.
FCM taber ingen kampe inden pausen
FC MIDTJYLLAND ER ubesejret i den seneste håndfuld Superliga-kampe, og når de går på juleferie efter 17. runde, vil de kunne se tilbage på 11 kampe i træk uden nederlag.
Vi så i Parken – især efter pausen – hvad de er i stand til, og på en offday mod Randers FC så vi, hvilken forskel et par indskiftninger kan gøre.
DER ER HØJ kvalitet i FC Midtjyllands trup, og de har brug for at sætte en god serie sammen for at komme derop, hvor det er rigtig sjovt.
Programmet ser fornuftigt ud, men der er dog en krasbørstig udekamp i Silkeborg og et par opgør i Herning mod FC Nordsjælland og ærkerivalerne fra Viborg. Det er kampe, som FC Midtjylland ikke har råd til at tabe – og derfor heller ikke gør det.
Det bliver (mindst) 11 på stribe.

Fotos: Getty Images
LIVE
LIVE: Morten Bruun med dyster forudsigelse
NYHEDER
Hård straf: Brøndby-spiller udsat for racisme
Den Riemer-fejl ‘har kostet VM én gang!’
OPTAKT
Danmark – Nordmakedonien
NYHEDER
En ny fejl? Nævner Thomas Frank
NYHEDER
To spillere frasorteret af Brian Riemer
MEDIE
‘FC København var en mulighed’
EKSKLUSIVT Voldsomme forskelle – her er Table of Justice
NYHEDER
Ekspert: To bud på Jacob Neestrups afløser
NYHEDER
Landstræner reagerer på Højlund-udtalelse
11,5 milliarder! Brøndby-boss i kæmpe køb
Ingen tvivl: Jeg er meget vigtig for FCM
LIVE: Danmark – Nordmakedonien
NYHEDER Dommerekspert: ‘Ufattelig beslutning’ i Parken
NYHEDER
Ekspert slagter FCK-stjerne: Ikke engang i top-100
MEDIE
Spår: Her ender Mohamed Salah
MEDIE
Danskerklub i spil for Mohamed Salah?
TRANSFER
Barca jagter stjerne – hvad betyder det for ‘AC’?
MEDIE
Xabi Alonso klar til at sige ja til kæmpeklub
TOPNYHED Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer
NYHEDER
Fuldstændig vanvittig værdisætning for Froholdt
Werge: Bliver de sportsdirektører i FCK og BIF?
EKSKLUSIVT
Er FCK-talent tabt for Danmark? Nu svarer DBU
NYHEDER
Helt på røven over Victor Froholdt
Danske stjerner kan være fortid
Mulig Neestrup afløser? ‘Ville være helt vildt!’
EKSKLUSIVT
– Problemet er IKKE Steve Cooper, men…
NYHEDER
Philip Billing tabte kæben
NYHEDER
Højlund-afløsers agent raser: ‘Kan ikke lide det!’
MEDIE
Nu flytter anfører til Danmark
MEDIE
Brøndby-handel er kollapset
Se skæbnelandskamp sammen med Tipsbladet
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
NYHEDER
Nægter at undskylde til Steve Cooper
MEDIE
Kasper Hjulmand-bombe på vej?
MEDIE
FC København jagter Neestrup-erstatning
Får stor hjælp inden brag mod Liverpool
NYHEDER
FCM-jubel: Superstjernen tæt på comeback
NYHEDER
Målmand færdig i OB? ‘Ligner et exit for mig’
Selskabet bag OB med bedste resultat nogensinde
Godt nyt for FCM – giver status på Franculino
MEDIE
FCK-juvel på fornem liste med verdensstjerner
Gætteleg: Solbakken afslører sin startopstilling
– Dét er det altoverskyggende problem i FCK!
NYHEDER
– Vi håber men skal ikke regne med det!
DAGENS SPILFORSLAG
Tjekker udnytter hjemmebanefordel
NYHEDER
Dansker på vippen? ‘Han kunne blive solgt’
Senegal har appelleret vild dom
NYHEDER
– Det er Neestrups tre største fejl
Sigter 32 personer for matchfixing
Riemer melder stjerne klar
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jonas Kamper får til 2028 i Kolding IF
Falsk Thomasberg-rygte: Hvad er der galt med jer?
TRANSFER
Offensivspiller forlader Superliga-klub – igen