For tredje gang i historien skal en dansker stå i spidsen for et hold i Grækenlands bedste fodboldrække.
Der er selvfølgelig tale om Jacob Neestrup, der tirsdag aften blev præsenteret som cheftræner i Panathinaikos på en toårig kontrakt i den græske storklub.
Den seneste dansker, der har været træner i græsk fodbold, er David Nielsen, som stod i spidsen for AE Kifisia i syv kampe for lidt over to år siden. Og i et interview med Tipsbladet slår den nuværende TV 2 Sport-ekspert fast, at der venter en enorm opgave for Jacob Neestrup.
– Jeg vil sige, at det er ikke den største klub, en dansker har trænet – men det er den største opgave, en dansk træner har påtaget sig, lyder det klart fra David Nielsen.
Hvorfor?
– Det er svært at forklare den passion og den ild, der er i fansene i Grækenland. Det er fantastisk at opleve, og jeg synes, det er så fedt for Jacob, at han har sagt ja til det her og har fået den her mulighed for at træne så stor en klub.

‘Så bliver han en gud’
I FC København har Jacob Neestrup været vant til at skulle levere og været vant til, at medier, fans og resten af omverdenen har en holdning til ham. Men nu venter noget helt, helt andet.
– Det der med at vi snakker om et pres herhjemme i Danmark… Der er jeg altså nødt til at sige, at det er altså ikke-eksisterende. Det pres, der er hjemme i Danmark, går udelukkende på vores egen stolthed.
– Det handler om, at det er ubehageligt, hvis der er nogen, der skriver grimt om os på internettet, så vores koner, forældre eller børn bliver konfronteret med det. Det er selvfølgelig ubehageligt, men det er trods alt ikke lige så ubehageligt, som hvis nogle sætter ild til din bil, siger David Nielsen.
Netop passionen i Grækenland gør også, at David Nielsen sagtens kan forstå, at Jacob Neestrup har takket ja til jobbet i Panathinaikos, selvom han også på rygteplan har været sat i forbindelse med klubber som Eintracht Frankfurt og Ajax.
– Hvis du er ung og har energien og har et sværd og et skjold i dine hænder, så tager du den største udfordring. Det er meget behageligt at skifte til en hollandsk eller tysk klub eller nogen som helst andre steder. Men hvad hvis Jacob Neestrup rejser Panathinaikos?
– Han blev klappet ud af Parken, men dernede bliver du en gud. Og det er ikke kun det næste år – det er til evig tid, slår David Nielsen fast og tilføjer:
– Men det er, fordi vi har så svært ved at forstå den passion. Vi er så reserverede herhjemme, og fordi vi allesammen er blevet CEO’s for os selv. Vi skriver som statsmænd om vores egen sommerferie inde på Facebook og andre steder. Der er så få mennesker herhjemme, der virkelig, virkelig lever fanatisk som fan. Men i det land, som har været så meget igennem, og hvor der er større forskelle på de sociale lag, er det en helt anden historie.

Skal arbejde med David Nielsens gamle chef
Det er imidlertid ikke kun uden for kridtstregerne, at græsk fodbold adskiller sig fra dansk.
– Hvis du formår at lave et kollektiv dernede, kommer du rigtig langt. Selv de bedste hold spiller ekstremt individuelt. Der er rigtig mange dygtige fodboldspillere i den græske liga, men der er ikke så mange hold, der formår at lave et koncept og en spillestil, som de får alle til at udføre. Men man skal også tænke på, at det kan godt være, at der er stort pres på sportscheferne og trænerne, men der er også et kæmpe pres på spillerne.
– De vil altid blive fanget af, at de skal sørge for at spille godt selv for at undgå fansenes vrede. Det er utrolig vigtigt, at man forstår den del af det. Hvis man går i gang med at lave et rigtig stærkt koncept, skal man bare vide, at det på et eller andet tidspunkt bliver udfordret, lyder det fra David Nielsen.
Jacob Neestrup kommer også til Athen på et tidspunkt, hvor klubben ifølge David Nielsen er ved at få en status som fjerdehjul i græsk topfodbold – bag AEK, Olympiakos og PAOK – men skal kæmpe sig tilbage.
Der skal han gøre sammen med sportsdirektør Stefanos Kotsolis, som David Nielsen kender godt. Det var således netop Kotsolis, der i sin tid hyrede skagboen som cheftræner i Kifisia. Og danskeren har kun ros til overs for sin gamle og Neestrups nye chef.
– Han får al den støtte, han har brug for. Grunden til, at jeg tog til Grækenland var på grund af Stefanos. Jeg er ret sikker på, at det også er det, der har fået Jacob til at sige ja. Han er en fantastisk mand, en fantastisk fodboldperson og et fantastisk menneske, som jeg har haft kontakt med, lige siden jeg forlod Grækenland.
– Man kan ikke ønske sig en bedre sportschef end ham, slår David Nielsen fast.
Ligesom Jacob Neestrup er Stefanos Kotsolis også relativt ny i Panathinaikos. Han blev hyret i efteråret 2025.
Panathinaikos sluttede den forgangne sæson som nummer fire i den græske liga.
LIVE
TransferLIVE: FCM henter spiller i Dortmund
NYHEDER
‘Det er et større problem for os’
INTERVIEW
Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’
EKSKLUSIVT
Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’
NYHEDER
Kjell Wätjen: Derfor skifter jeg til FCM
TRANSFER
Bekræfter jagt på FCK-stjerne
LIVE
VM-LIVE: Vil de ændre VM igen?
TOPNYHED
Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik
NYHEDER
Norge overhaler Danmark på verdensranglisten
INTERVIEW
TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende
TRANSFER
Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM
NYHEDER
Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl
INTERVIEW
Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Hylder FC København og Brøndby
MEDIE
Jess Thorup på vej til denne klub
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
NYHEDER
Patrick Olsen: Derfor forlader jeg AC Horsens
INTERVIEW
‘Kæmpe cadeau til AGF’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen
TRANSFER
Jacob Ambæk rygtet væk – nu reagerer BIF-boss
MEDIE
FC København i intense transferforhandlinger
NYHEDER
Brøndby-profil på vej væk? ‘Kan gå begge veje’
AVIS
Mysteriet Bardghji – har et hav af tilbud
NYHEDER
FCK-spiller har revet skulderen af led
INTERVIEW
Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte
INTERVIEW
Nørgaard fremlægger sin Vallys-plan
TOPNYHED
Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau
MEDIE
AC Milan vil hente Man Utd-profil
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
HELT VILDT
Historisk transfer – FC København tjener kassen
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland køber Kjell Wätjen
MEDIE
FCK enig med danskerklub om Elias Achouri
NYHEDER