
DET VÆLTER UD med bud på efterårets hold i Superligaen – og det er jo altid sjov læsning, men jeg går lige mod strømmen her og udtager et hold af spillere, der har skuffet mig.
De har ikke nødvendigvis været et flop eller været decideret dårlige, men jeg havde større forventninger til dem, der er kommet på mit udvalgte hold.
Lad os komme i gang.
Nathan Trott, FC København
Jeg havde forventet det helt store af Trott. I Vejle havde han flest pointgivende redninger og højeste redningsprocent, men i FCK har han tabt pladsen til en 19-årig gut, Theo Sander, der heller ikke ser ud til at være helt klar endnu.

Sean Klaiber, Brøndby
Ja, skader har ødelagt dele af sæsonen, og han har spillet i midterforsvaret som ikke er hans bedste position, men alligevel havde jeg forventet mere af ham.
Mads Bech Sørensen, FC Midtjylland
Som anfører og den mest rutinerede i FCM’s forsvar er det ham, der skal styre de bageste tropper hos de forsvarende mestre. Det har han langt fra formået.
Oliver Provstgaard, Vejle
Stort talent, men han er crashet sammen med det øvrige Vejle-hold. Det lader til, at det kiksede salg i sommer har forstyrret den unge mand.
Kevin Diks, FC København
Her har jeg virkelig røven i klaskehøjde. For ifølge Jacob Neestrup er han nærmest første mand på holdkortet. Fire mål i Superligaen er selvfølgelig fint, men alle på straffe – og så synes jeg nok bare, at han er en kende overvurderet. Masser af energi, men som venstre back har han skuffet, i hvert fald mig, med alt for mange personlige fejl. Det må da også frustrere ham, at han ikke får lov at spille sin bedste position, nemlig højre back,.
Stijn Spierings, Brøndby
Et kæmpe flop i min verden. Jeg synes ganske enkelt, at han er fejlcastet på Brøndbys midtbane. Langsom i både tanke og handling.
Mikael Anderson, AGF
Ja, Uwe Rösler har i en periode måttet bruge ham i venstre side, da Gift Links var skadet, og det er ikke hans bedste position, men i de fleste kampe har han haft muligheden for at bevæge sig frit. To mål og fire assists er for lidt for en spiller med så hurtige fødder.
Magnus Mattsson, FC København
Et mål og en assist! Ekstremt skuffende efterår for Mattsson. En spiller jeg havde gigantiske forventninger til. At det var ham, der skulle diktere og styre FCK’s offensiv, men han har været en bleg udgave af sig selv.
Nicolai Vallys, Brøndby
Av, av, av. Skal man pege på en årsag til Brøndbys skuffende efterår, så hænger det sammen med Nicolai Vallys’ usynlige halvsæson. Skadet i de første fem runder – og han har kæmpet for at nå tilbage til topniveauet. I 11 kampe er det blot blevet til en enkelt assist.

Elias Achouri, FC København
Ok, måske lidt kontroversielt. Ligesom Nicolai Vallys har han kun fået spilletid i 11 kampe på grund af skader, men en enkelt assist i de 11 kampe er langt fra godt nok. Ikke mindst fra en spiller, der i seneste sæson scorede fire gange og leverede 14 assist.
Anosike Ementa, Viborg
Den store angriber fra Viborg har blot scoret to mål i efteråret, selvom han har fået spilletid i samtlige 17 kampe. Det er langt fra prangende – og selvfølgelig skal man forvente mere, når han i sæsonen 23/24 scorede otte mål og seks assist. Ja, han er kun startet inde fem gange, så han har åbenbart heller ikke have været overbevisende til træning.

Jesper Sørensen, Brøndby
Seks point efter både FCK og FCM er bestemt ikke, hvad Brøndby-fansene havde håbet på. Jeg har jo hele tiden bakket op om Jesper Sørensen som den rigtige mand på posten i Brøndby, men det ændrer jo ikke på, at jeg også havde forventet mere af den trup, der er den dyreste og i mine øjne bedste i mange år i Brøndby.
DET VAR HOLDET – og de er velkommen til en gang vintertræning i Aarhus. Inden du flipper helt ud over mine udvalgte, så husk lige, at det var fordi, at mine forventninger til de her spillere og træneren var noget højere end det jeg har set.
Nu har de så et dejligt forår til at vaske tavlen ren.
Hvilken spiller er mest overraskende på Tøffes flophold?
0 Votes
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
Her kan du se AGF mod Sabah FK
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
LIVE
TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
MEDIE
FCM-transfer i fare
MEDIE