
Superligabolden ruller igen, og der blæser for alvor nye vinde over Haderslev og Sønderjyske Fodbold. Fatah Abdirahman står på sidelinjen som ny cheftræner, og der har allerede været stor aktivitet på transfersiden. Så man kan roligt sige, at det har været en begivenhedsrig sommer, og noget siger mig, at der stadig er mere i vente.
Med godt en måned tilbage af transfervinduet kan der endnu nå at ske store ændringer, både ind og ud. Når man samtidig tager den netop afsluttede sæson med i ligningen, er det på ingen måde nogen overraskelse, at der vil være interesse for flere profiler. Derfor kan det være svært på nuværende tidspunkt at komme med et klart svar på, hvilke sportslige og resultatmæssige forventninger jeg har til den kommende sæson.
Med ansættelsen af Fatah Abdirahman træder vi også ind i en ny periode efter fire år med stor kontinuitet under Thomas Nørgaard. Det er netop kontinuiteten, der på den korte bane står overfor de største udfordringer. Der er på spillersiden allerede sagt farvel til Olti Hyseni og Tobias Sommer af de store profiler, derudover tog både Lasse Frølund og analytiker Carl-Emil Lopdrup med til Brøndby. Når der samtidig er kommet flere nye spændende spillere til, er kontinuiteten ikke blot udfordret, den skal også opbygges på ny.
Tålmodighed og kontinuitet
Derfor bliver vi som fans også nødt til at væbne os med tålmodighed. Kontinuiteten har været et nøgleord over de sidste fire års flotte præstationer, og det er derfor på ingen måde givet, at vi i den kommende sæson er at finde blandt de øverste seks. Vi kommer fra den bedste sæson i flere år, men ser man på diverse statistiker for sidste sæson, er det tydeligt at se, at vi også overpræsterede, også selvom spillet på banen viste, at det var fuldt fortjent, at vi endte, hvor vi gjorde. Det var en sæson hvor mange ting gik op i en højere enhed.
Det er langt mere sandsynligt, at vi igen er tilbage blandt de nederste fire hold, dog uden at jeg på nuværende tidspunkt frygter for, at vi kommer til at være i decideret nedrykningsfare. Men hvis vi ender med afgang af flere profiler i den kommende tid, kan det bestemt blive en anden diskussion. Jeg har dog så meget tillid til det klubben og den sportslige ledelse laver, at jeg ikke ønsker at bekymre mig om det endnu.
Fatah Abdirahman skal ikke være nogen Nørgaard-klon. Han skal være sig selv, og vise at han brænder for det projekt han er blevet en central del af. Hvis han lykkes med det, så er jeg sikker på, at han hurtigt bliver en populær herre på Sydbank Park. Han skal bevise at han kan få klubben til at tage de næste skridt og bygge yderligere på det fundament, der er blevet skabt. Der er en fodboldmæssig og taktisk identitet i klubben, som nu skal udvikles inden for de rammer, der er til stede – det er den opgave Fatah står overfor.
Jeg har klare forventninger til, at klubben igen i denne sæson bygger yderligere på. Ikke blot på banen, men i lige så stor grad udenfor stregerne. Det mener jeg ikke er uforeneligt med en sæson med blandede sportslige resultater, så længe at man blot kan se en tydelig retning og udvikling i spillet.
Store skridt
Som klub har Sønderjyske Fodbold taget store skridt i den rigtige retning de seneste par år, men et af de områder som i lang tid har været udsat for kritik, er evnen til at sælge spillere. Og ikke mindst evnen til at sælge dyrt. Alt for ofte har man set klubbens store profiler blive solgt for meget beskedne beløb. Det har længe ligget i kortene, at Olti Hyseni skulle være den spiller, der ændrede det narrativ og dermed blive klubbens største salg nogensinde.
Rekordsalget af Olti Hyseni er en blåstempling og stor anerkendelse af det store talent- og udviklingsarbejde, der bliver lavet i både Sønderjyske og de mange samarbejdsklubber. Det her er en af vores egne talenter, som nu tager et stort skridt videre.
Det er et salg, der helt naturligt er mange holdninger til, ligesom der har været store forventninger til salget. Og med rette! En spiller, der er anfører for det danske U19 landshold, blev topscorer med tre mål til U19-EM og er et af de allerstørste talenter på sin årgang, skal skabe store forventninger. Det har jeg også selv haft.
Med rekordsalget på hvad der synes at være ca. 20 millioner og efter bonusser kan ende på ca. 26 millioner kr. er det en milepæl for Sønderjyske, da man nu viser, at man kan sælge spillere til større beløb. Dermed er det også endnu engang et bevis på, at man som klub bevæger sig i den rigtige retning.
Men samtidig er det dog også en påmindelse om, at vi stadig er langt nede i Superligahierarkiet, og at der som sælgende klub stadig er forholdsvis langt op til klubber som Viborg og Randers, som vi ellers gerne vil sammenligne os med. For talentet hos Olti Hyseni er helt sikkert mere værd end det netop fuldførte rekordsalg. Desværre betyder en sælgende klubs transferhistorik og størrelse mere end de kvaliteter og det potentiale en spiller besidder.

Og af den grund kan jeg godt forstå, hvis der sidder lyseblå fans rundt omkring i Sønderjylland og er skuffede over, at vi ikke kan sælge til lige så høje summer som de klubber vi ellers gerne vil sammenligne os med.
Vi har nu vist som klub, at vi kan sælge for forholdsvis store beløb. Nu mangler vi bare at bevise, at vi også kan sælge dyrt. For der er trods alt en forskel. På samme måde som man spillemæssigt skal fortsætte med at bygge på, er det her hvor den sportslige ledelse nu skal praktisere det samme.
Et andet bevis på den positive udvikling skal findes i forberedelserne til denne sæson. Her har man tidligt hentet nye spillere ind – unge talenter, der skal udvikles over tid, men også spillere, der forventes at kunne bidrage fra dag ét.
Man har ageret med rettidig omhu i forhold til at have erstatninger klar de steder, hvor man forventer og planlægger at sælge. Det har både være tilfældet ved Tobias Sommer, hvor Mathias Olesen er hentet ind og senest ved salget af Olti Hyseni, hvor både norske Teodor Haltvik og franske Ismail Seydi ligeledes er købt. De skal nu vise, at de reelt også har evnerne og niveauet til at gøre en forskel.
Dette vidner om en klar plan og professionalisme man efterhånden har set i og omkring klubben i længere tid. Det er også denne ageren jeg har størst forventninger til i den kommende sæson. For det gode arbejde forpligter, og det er alle disse små elementer, som i sidste ende skal udvikle klubben dag for dag.
Det er i summen af alle disse handlinger jeg finder min optimisme om den kommende sæson. Sønderjyske er en klub der viser, at de tror på deres strategi og følger planen, der er lagt. Der vil uomtvisteligt komme modgang, præcis som vi har oplevet det mange gange før, men jeg har en stærk tro på, at klubben, staben og spillerne kan håndtere det.
Skuffende, Magnus Jensen!
Der hvor jeg kan have mine bekymringer, er hvis vi sælger flere af de bærende profiler. Helt konkret Magnus Jensen. Nok var Olti Hyseni en spændende og dygtig spiller, men han havde ikke samme vigtige betydning som Magnus Jensen. Magnus er en klippe i forsvaret, og en kæmpe del af den defensive struktur. Men det er personen og lederen Magnus Jensen, som vil være katastrofal at miste. Han har så stor betydning på og udenfor banen, at eventuelle erstatninger ikke bare hænger på træerne. Så er det ligegyldigt, hvor dygtig et rekrutterings-setup man har. Og med de netop offentliggjorte rygter om FC Midtjyllands interesse, kan mine bekymringer blive til virkelighed skræmmende hurtigt.
De seneste nyheder om Magnus Jensen, og hvorvidt han forsøger at gennemtvinge et skifte, ændrer ikke på den store betydning, han har haft, og det hul han efterlader. Men det ødelægger desværre fuldkommen den store stjerne, han havde hos mange fans. Han har været en fanfavorit fra dag ét, men ingen er over klubben. Heller ikke Magnus Jensen. Hans ageren i forbindelse med det mulige skifte til FCM vil være en stor sort plet på hans eftermæle i Sønderjyske.
Foruden Magnus Jensen er der også en anden stor profil at finde i de defensive rækker, som kan være på vej videre. Det er ikke nogen hemmelighed, at Daniel Gretarsson drømmer om et sidste fodboldeventyr langt fra Danmark. Det store spørgsmål er derfor, hvordan Casper Daather og co. vil forholde sig til en sådan situation. Jeg tror i hvert fald hurtigt, at man kan konkludere, at de i denne sommer kommer til at bevise, hvad de er lavet af. Og så må vi se, hvor god en plan og hvor gode forberedelserne man reelt har lavet. Og så må vi se, hvor god en plan og hvor gode forberedelser man reelt har lavet. For når der går kvalitet ud, skal der som minimum lige så meget kvalitet ind igen.
På banen tror jeg diverse danske fodboldfans for alvor kommer til at få øjnene op for Mohamed Cherif. Han fik allerede et gennembrud i løbet af foråret, men jeg tror på, at vi har meget mere i vente fra hans side. Derudover vil jeg nævne Mathias Olesen, som på trods af at være født i Danmark, aldrig har spillet her. Han kommer fra nogle spændende fodboldadresser i Tyskland, bl.a. FC Köln, og jeg er ret overbevist om, at han kan blive et spændende bekendtskab.
På den anden side har jeg desværre nogle spørgsmålstegn ved Lirim Qamili. Set i bagklogskabens klare lys, så skulle han være solgt sidste sommer. Han formåede i den seneste sæson aldrig helt at ramme samme høje niveau, og jeg har i øjeblikket svært ved at vide, hvad man skal forvente. Kan han genfinde topformen eller må vi tage os til takke med et beskedent salg og dermed farvel for denne gang?
Som jeg indledte med at nævne, så har jeg på fornemmelsen, at der stadig er meget i vente denne sommer. Men én ting er sikkert. Jeg er glad for Superligabolden ruller igen.

LIVE
TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
MEDIE
Monstrøs PL-transfer tæt på
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
NYHEDER