Tøffe ikke overbevist: Falsk varebetegnelse

- Resultaterne har været fine, men fortællingen om, at FCK skulle spille godt og flydende holder ikke, mener Tipsbladets kommentator, Stig Tøfting inden søndagens derby.



T__ffeMobil

Foto: Alamy

DET ER SGU’ da lige før, at man hverken får gnedet søvnen ud af øjnene eller gumlet rundstykket færdig, før den største kamp i Superligaen sparkes i gang.

Søndag klokken 12.00 tager Brøndby mod FCK – og så kan det godt være, at vi får en time foræret, når vi går fra sommertid om natten, men stadig en tidlig omgang topfodbold.

JACOB NEESTRUP har selvfølgelig også været ude og beklage sig over, at FCK spillede torsdag aften klokken  21 i Sevilla – og så allerede skal i kamp søndag kl. 12.

Normalt har man da også 72 timer, men Divisionsforeingens regler siger, at har man tre nætter, så er det ok – og det har FCK lige præcis.

Jeg kan da godt forstå, at Neestrup er træt af det, men vi skal også lige huske på, at FCK altså har sammensat en dyr og bred trup, der skal spille med i tre turneringer, så selvfølgelig skal han kunne stille et slagkraftigt hold mod Brøndby.

Havde Neestrup nu haft 72 timer, så er jeg fuldstændig sikker på, at han alligevel IKKE havde stillet med samme hold alligevel.

Det skal i hvertfald ikke kunne bruges som en undskyldning for en mager indsats i derbyet.

VI SKAL OGSÅ lige huske på, at alt det her postyr om tidligt spilletidspunkt kun skyldes en ting, nemlig at de to fangrupperinger ikke har kunnet opføre sig ordentlig!

Jeg tænker da også, at Jacob Neestrup skal være glad for, at der både er FCK- og Brøndby-tilhængere til sådan en kamp.

Uanset hvad, så er beskeden fra Neestrup modtaget, men så er der heller ingen grund til at bruge mere krudt det.

KOLLEGAEN og konkurrenten Jesper Sørensen har det lidt nemmere. Han kan bare smide fuserne op på sofabordet og tænde tv’et…

Nej, sådan er det selvfølgelig ikke, selvom Jesper Sørensen ikke skal stå i spidsen for Brøndby på søndag efter det røde kort han fik efter kampen mod AGF i mandags.

Han er selvfølgelig dybt involveret i arbejdet op til kampen – og mon ikke også der er en hotline til Sørensen undervejs.

DER ER INGEN TVIVL om, at det var en udsøgt elendig timing, at Jesper Sørensen fik raget et rødt kort til sig. Nu var der ellers kommet en anelse ro på efter sejren over FCM, men nederlaget til AGF og kortet har naturligvis fået det hele til at blusse op igen.

Jeg synes stadig, at det er et hårdt rødt kort. Altså, slap nu lidt af. Det må da være tilladt at lukke bare en smule damp ud efter sådan en omgang, hvor Brøndby nemt kunne have fået point med hjem fra Aarhus, men endnu engang ikke kendte deres besøgelsestid.

DET ÆNDRER IKKE på, at karantænen er der – og det er selvfølgelig ikke specielt fedt. Hverken for Brøndby eller Jesper Sørensen, der fremstod som en presset mand efter nederlaget til AGF.

Er han ‘Dead man walking’? Næh, det synes jeg ikke – og i hvertfald ikke mere end han hele tiden har været, men omvendt, så er vi stadig i den periode, jeg forudsagde, der ville være helt afgørende for Brøndby. Syv kampe i Superligaen mod Silkeborg, FCN (2 kampe), FCK, FCM (2 kampe) og AGF samt en pokalkamp hjemme mod FCM.

Udbyttet for de første fire af de kampe er nederlag til FCN og AGF, en uafgjort med Silkeborg og en sejr over FCM – eller sammenlagt fire point.

Hvis de næste tre kampe også kun resulterer i et point i snit, så er det bestemt ikke godkendt.

T__ffeMobil

Andreas Cornelius i kamp mod Vejle. Foto: Alamy

DET ER STADIG tre kampe, der kan ende i himmel eller helvede for Brøndby. FCK (h), FCM (u) og FCN (h) er stadig en voldsom udfordring. I værste fald sejler Brøndby langt væk fra toppen, men i bedste fald er de med helt fremme, hvor det for alvor er sjovt.

Derfor er vi stadig midt i en periode, der også kan afgøre Jesper Sørensens fremtid. Jeg holder stadig fast i, at han er den rigtige mand for Brøndby, og jeg ser stadig ikke tegn på, at han har tabt omklædningsrummet.

I øvrigt, så vil det også være temmelig mærkværdigt, at stritte Jesper Sørensen ud inden en ny sportsdirektør er på plads.

KIGGER VI PÅ derbyet, så skal Jesper Sørensen i hvertfald ikke bruge så meget tid på statistikker – selvom man jo ofte kan finde et eller andet, der kan bruges.

Men de seneste fem kampe på Brøndby Stadion, hvor FCK har været gæster, har budt på nul Brøndby-sejre, to uafgjorte og tre FCK-sejre. Sejre, der i øvrigt er faldet i de tre seneste kampe – alle med Jesper Sørensen som cheftræner – og skulle FCK nappe endnu en sejr, så er den til historiebøgerne.

Så vil de nemlig være første gang, at FCK vinder fire kampe i træk på Brøndby Stadion.

TALLENE KAN Jesper Sørensen selvfølgelig bruge som motivation. At nu skal vi have slettet det pinlige nul. At Brøndby Stadion skal være et fort uanset, hvem der kommer på besøg.

DE SAMME TAL glæder naturligvis Jacob Neestrup, men hvor står FCK-holdet egentlig henne? Ja, Jacob Neestrup har travlt med en historie om, at FCK spiller godt.

Det kan godt være, at dem med FCK-trøjer køber den fortælling men jeg synes jo, at det er falsk varebetegnelse.

Jo, resultaterne har været godkendte, FCK ligger nummer et i Superligaen – og på trods af manglende kvalitet på bolden, var det et kæmpe point at hente på en svær udebane som hos Real Betis.

Jeg ser stadig et FCK-hold, der laver masser af opspilsfejl. Sådan var det også mod Real Betis, der dog ikke fik udbytte af dem.

Selvom FCK gerne vil spille den ud af bagkæden, så er de bestemt ikke verdensmestre i den disciplin.

Jeg kan da godt se små fremskridt hos FCK, men det er stadig meget båret på individuelle færdigheder, at de får deres resultater. Som eksempelvis, at brasilianske Robert tryller på kanten – og at Andreas Cornelius er godt på vej tilbage til topformen.

T__ffeMobil

Jesper Sørensen og Jacob Neestrup i derbykamp. Foto: Alamy

SOM ALTID så er der lagt op til et brag på Brøndby Stadion – og jeg et ønske til begge trænere:
Jacob Neestrup: Spil med Andreas Cornelius fra start. Så har forsvarspillerne da i det mindste en de kan spille bolden op på. Ham kan de vel for fanden da ramme!
Jesper Sørensen: Spil med Daniel Wass. Han gør på alle leder og kanter Brøndby bedre offensivt.

Et bud: Jeg tror faktisk, at Brøndby godt kan gøre livet rigtig surt for FCK. Brøndby havde brug for sejren mod FCM og fik den. Det har de også mod FCK – og lur mig om ikke de også kan køre den hjem.

SÅ UANSET SPILLETIDSPUNKT, skal vi nok blive voldsomt underholdt.





LIVE

TransferLIVE: FCK bekræfter – her skal han spille

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde



LIVE

Superliga-LIVE: Klubboss beklager – løb tør for øl

FC København bekræfter transfer

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: FC København afviser millionbud

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

Anton Gaaei-handel meldes død

‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”

– FCK-stjerne er ‘helt ved siden af sig selv’

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Stor ændring i AGF?

Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris

Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah

Han er den nye Superliga-juvel!

Thomasberg vinder i sin OB-debut

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni