Tøffe klog af skade: Nej, jeg er ingen ‘tøsedreng’

For et år siden dømte jeg FC Nordsjælland til nedrykning, men denne gang vil jeg gerne se holdene i aktion, inden jeg fælder dom. Men også i denne sæson kommer jeg til at sætte røven i klaskehøjde. Det lover jeg.

DEN SENESTE UGE har mit skrivebord flydt med papirer. Trupper, transfers og træningskampe. Det hele er der, og min printer har prustet og stønnet. Det er sådan, jeg altid gør. Det er tegn på, at nu ruller bolden snart igen, og i de næste ti måneder kommer Superligaen til at fylde meget i mit liv.
Som mange andre har jeg nydt at ligge på sofaen og følge Holger Rune i Wimbledon, og Jonas Vingegaard, Mads Pedersen og alle de andre danskere i Touren. Men når vi når midten af juli, glæder jeg mig til at komme på arbejde igen, og sofaen må klare sig selv. ’Tøffe’ er trukket i arbejdstøjet…

DET ER KUN SEKS UGER SIDEN, at jeg så FC Midtjylland vinde sæsonens sidste kamp i Viborg, men det føles som en evighed siden. Haraldsson, Bisseck, Hermansen og Minteh er solgt i mellemtiden for sammenlagt over en kvart milliard kroner. Imponerende. Jeg har siden 1989 on and off været en del af den bedste danske række og siden sommeren 2009 arbejdet på tv og været klummeskribent. Den der særlige følelse før en sæson er stadig den samme som første gang. Jeg glæder mig, jeg er spændt – og jeg har ikke alle svarene.
Så meget har jeg i hvert fald lært! For et år siden fik jeg, inden sæsonen gik i gang, vist dømt FC Nordsjælland til nedrykning… Det måtte jeg høre en del for og fair nok. Det er ikke min stil at pive, men jeg er blevet klog af skade. Derfor klapper jeg hesten en smule og vil gerne se holdene i aktion, før jeg fælder dom.

’ER DU BLEVET EN ’TØSEDRENG’, TØFFE,’ tænker du måske nu. Svaret er nej. Jeg lover, at jeg også i denne sæson sætter røven i klaskehøjde. Det er god lir og en måde for mig at få rødvin på hylderne derhjemme. Til alle jer, der ikke har fået afregnet endnu, så husk, at spillegæld er æresgæld.
Men det vil få karakter af ren gætteleg, hvis jeg allerede nu skulle komme med mine bud for sæsonen. Der er stadig for mange ubekendte og frem for alt et transfervindue, der stadig er åbent. Men efter transfervinduet skal I nok få mit bud på Top 6, og mon ikke I også kan få vredet ud af mig, hvem der bliver mester, og hvem der rykker ud.

I NÆSTE UGE vil jeg kigge nærmere på de 12 hold. Jeg vil gerne se dem i aktion, før jeg kloger mig alt for meget. Som nævnt er jeg blevet klog af skade, og træningskampene er ikke det, der vægter mest hos mig. De kan være vildledende, og OB er et godt eksempel. Den ene uge slår de Viborg 4-0, den næste taber de 1-7 til Twente. Man ved aldrig, hvor hårdt et hold har trænet op til en træningskamp, og hvad de gerne vil afprøve. Og så har de kampe det med at blive den rene udskiftningsbonanza, så bare glem dem i forhold til mesterskab, overlevelse og placeringer.
Det er først nu, at det tæller. Det er først nu, at vi kan danne os et reelt indtryk. Min sæson starter fredag aften i Herning til FC Midtjylland-Hvidovre. Jeg er spændt på at se, hvordan Hvidovre med min gamle klubkammerat og landsholdskollega Per Frandsen på bænken siger goddag til Superligaen. Og hvad med den nye sydkoreanske VM-angriber Cho i FC Midtjylland, og kan Thomas Thomasberg få tændt for Iver Fossum, der virkede helt slukket i AaB i sidste sæson?

MIN WEEKEND OG MANDAG AFTEN kommer til at stå i Superligaens tegn. Selvfølgelig skal jeg se alle kampe i 1. runde, og jeg har spidset blyanten og er klar til at tage notater.
Og jeg kan garantere for, at jeg er lige så energifyldt som et kraftværk. Jeg glæder mig til at servere mine meninger for Tipsbladets læsere – råt for usødet.
Superligaen er tilbage, jeg er tilbage. Så mangler vi kun, at solen også vender tilbage…

Fem ting jeg glæder mig til
1) Jeg skal love for, at der bliver talt fodbold i Aarhus. Også mere end der plejer. Der er eufori efter bronzen i sidste sæson, hvilket 3000 tilskuere til en træningskamp vidner om. Jeg glæder mig til at se, om AGF kan ride videre på bølgen. Tobias Bech er et godt køb, og AGF har et godt startprogram med tre hjemmekampe og en udekamp i Hvidovre i de fire første runder. Ti point og så kan jeg love, at låget letter.

2) Brøndbys stemningsskabende fans har efter deres boykot i foråret meldt deres tilbagekomst. Velkommen tilbage skal det lyde herfra. Som kommentator hos Viaplay havde jeg en del af Brøndbys kampe i foråret, hvor Alpha glimrede ved deres fravær. Det kunne høres. Jeg har savnet Brøndby-stemningen, og det har Brøndby-holdet også. Så Brøndby-fans, jeg glæder mig til at høre jer for fuld udblæsning på søndag i Silkeborg.

3) Silkeborg levede ikke op til mine forventninger i sidste sæson. Jeg synes, at de forpassede en gylden mulighed for at komme i top-6, og jeg er spændt på, hvad de kommer med denne gang. Kent Nielsen har igen været en tur i 1. division for at finde nye spillere. Pengekassen bugner, men Silkeborg vælger stadig discountløsningen. Jeg glæder mig til at se Frederik Carlsen, Andreas Pyndt og Callum McCowatt, men jeg synes, at retningen er en kende defensiv.

4) På et af mine papirer kan jeg se, hvordan klubberne historisk set er endt. For OB er det nedslående læsning. Én sølle Top 6-placering de seneste 12 sæsoner. Bliver dette sæsonen, hvor OB bryder forbandelsen og bliver en del af det fine selskab? Jeg er meget i tvivl. Der er blevet skiftet heftigt ud, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg kendte alt til de nye. Det er noget af et eksperiment, men et interessant af slagsen!

5) FC København har i Andreas Cornelius Superligaens dyreste angriber. Er han også den bedste? Muligvis – hvis han ellers spillede. For det har været det store problem. Det blev kun til 11 Superliga-kampe (og nul mål) i sidste sæson, og i foråret fik han ikke en gang to timers Superliga-bold. Jeg er spændt på, om FCK’s sundhedssektor har fundet den formel, der skal holde Cornelius frisk. For de har brug for ham og kan med rette kræve mere for pengene.

Fotos: Getty Images