Skrevet af Jeppe Grønning
Mikkel Duelund var blandt Tonssers første brugere, da netværket gik i luften i Danmark i 2013, og her udmærkede FC Midtjylland-spilleren sig hurtigt som en spiller, der var værd at holde øje med. Med imponerende 15 mål fra sin position som offensiv midtbanespiller blev Duelund topscorer i U19-ligaen i forrige sæson og var dermed stærkt medvirkende til at ulvene suverænt kunne lade sig krone som danske mestre. De stærke præstationerne gav flere gange Duelund en plads på Tonsser Team of the Week, og ved sæsonens afslutning blev den unge komet også fortjent kåret som Player of the Season. Kåringer, der gjorde stort indtryk på playmakeren.
”Jeg blev rigtig glad og stolt, da jeg blev kåret som Player of the Season. Jeg havde kun spillet en halv sæson for U19 og blev delt topscorer med 15 mål, siger Duelund til Tonsser og sender herefter roser i retning af fodboldplatformen.
”Jeg synes, at Tonsser er superfedt! Det kom frem, da jeg var U17-spiller og det var fedt at se, at folk også følger med i ungdomsfodbold. Man følte sig mere som en professionel fodboldspiller på grund af kåringerne og statistikkerne. Det var lidt som en miniprofessionel verden, og det fyldte meget, at man kunne konkurrere med sine venner, der ikke spillede i samme klub som en selv.”
Succesen på ungdomsplan betød, at Duelund i januar 2015 som blot 17-årig blev rykket permanent op i FC Midtjyllands førsteholdstrup efter allerede at have snust til seniorfodbold i flere omgange, men selvom Duelund satte sig et mål om at få debut i Superligaen inden sommerpausen, kunne selv den enormt ambitiøse offensivspiller næppe have forudset, hvad han ville opnå i løbet af de næste 12 måneder.
Debut i Superligaen allerede i marts, Superligaguld med FC Midtjylland i juni, debut i Champions League-kvalifikation i juli og i Europa League-gruppespillet mod den italienske storklub Napoli i oktober, årets U19 talent, udtagelse til U21-landsholdet, samt en stærk afslutning på efteråret, hvor Mikkel Duelund mere eller mindre spillede sig ind som fast mand på holdet og med sine fire ligascoringer gik ind til foråret som delt topscorer for de forsvarende danske mestre, er bare nogle af de ting, som teknikeren kan se tilbage på i det forgangne år.
”Jeg har store ambitioner for mig selv, og vil derfor ikke ligefrem sige, at jeg ikke havde tænkt på det (gennembruddet, red.). Jeg må dog sige, at jeg er lidt overrasket over hvor hurtigt det er gået på det sidste, selvom jeg havde håbet på det og aldrig har været i tvivl om, at jeg havde niveauet til det. Jeg har dog også været lidt heldig med, at andre er blevet skadet og så har jeg på en måde været tvunget til at præstere fra dag ét, da der er mange om pladserne i klubben, siger Duelund.
Årsagerne til gennembruddet skal findes i en naturlig udvikling af en række fysiske parametre, som har betydet, at FC Midtjyllands nummer 22 nu fremstår både større, stærkere og hurtigere end nogensinde før, men skal Duelund selv forsøge at forklare årsagerne til sin personlige succes er det udover dette især også en betydelig modning på det mentale plan, hvor talentet hurtigt er blevet voksen, og netop på dette punkt har Tonsser faktisk også spillet en vis rolle.
”Jeg har udviklet mig ekstremt meget mentalt. Da jeg fik chancen i starten var jeg ofte nervøs og tog ungdomsbeslutninger. Men jeg har bearbejdet en masse ting og føler mig nu bedre rustet og mere tryg. Det var en stor omvæltning i starten at komme op som senior, da flere af de rutinerede var lidt hårde ved mig, men det har nu kun gjort mig mere robust.”
”Tonsser er også med til at skabe et mere professionelt miljø for ungdomsspillerne på grund af den ekstra fokus, og det har nok betydet, at jeg har været lidt bedre forberedt på skridtet fra U19 til Superligatruppen. Man kan så sige, at det fokus bare er blevet endnu større på førsteholdet i FC Midtjylland.”
Det var allerede som 14-årig, at Mikkel Duelund skiftede den trygge hverdag i Århus og AGF ud med FC Midtjyllands omtalte akademi, og selvom det på nogle måder var en grænseoverskridende beslutning for den ellers så tryghedsorienterede spiller, var det et naturligt skridt for Duelund, der aldrig har tvivlet på, hvad han skulle være.
”Da jeg var helt lille og gik i folkeskolen, skulle vi udfylde skemaer om, hvad vi ville være i fremtiden. Jeg tog det måske ikke helt seriøst, fordi jeg inderst inde vidste, at jeg ville være fodboldspiller. Jeg har aldrig været i tvivl, og jeg har altid haft en stærk tro på mig selv, og det har været vigtigt for mig.”
”Da jeg tog til Skovbakken som otteårig, var det for at blive lidt mere seriøs, og da jeg herefter tog til AGF begyndte jeg at dedikere mig fuldstændig til fodbolden. Det var selvfølgelig et sats at tage til FC Midtjylland som 14-årig, da det var et stykke hjemmefra. Men jeg havde været på nogle af deres akademicamps over sommeren, og det føltes rigtigt. Jeg følte, at de var langt længere fremme end AGF på mange parametre”, forklarer Duelund om beslutningen.
Den offensive kreatørs udvikling tog voldsom fart på ulvenes akademi, og i 2014 blev han udvalgt til en liste over verdens 40 største talenter i sin årgang af den anerkendte engelske avis The Guardian. I den forbindelse kaldte Glen Riddersholm ham ”Christian Eriksen med et ego”, og selvom Duelund indtil nu mest har optrådt som kantspiller for FC Midtjylland, lægger han ikke skjul på, at han ser en fremtid på netop Tottenham-stjernens position.
”Glen skulle sammenligne mig med en spiller til Guardians liste og sagde så, at jeg minder om Eriksen, men jeg tror ikke, at man skal ikke lægge for meget i det. Jeg synes, at han er mere elegant, og jeg mere målsøgende. Jeg er også gammel angriber, så det kan være derfor.”
”Jeg ser dog helt sikkert, at jeg i fremtiden kommer til at spille samme plads som ham. I hele min ungdomstid i FC Midtjylland har jeg spillet som otter eller tier, og jeg vil rigtig gerne derind og spille. Men jeg har det fint på kanten nu, hvor jeg er lidt mere fri i vores system. Jeg skal nok være lidt større og stærkere og måske have mere erfaring for at spille i midten.”
Ligesom Eriksen drømmer Duelund dog også om at komme til udlandet, men selvom han tidligere været til prøvetræning i den hollandske storklub PSV Eindhoven, og hans agent Mats Winther har berettet om interesse fra flere europæiske storklubber, har den 18-årige dansker ikke travlt. Så længe han får fast spilletid i FC Midtjylland, er det således ikke afgørende, om skiftet kommer om ét eller tre år. Der er dog ingen tvivl om, at århusianeren har store ambitioner om at nå helt til tops.
”Jeg vil rigtig gerne til udlandet og også komme til at spille på landsholdet. Det ville være det største. Personlig succes kan måles på mange måder, men at nå en status som landsholdsspiller i en udenlandsk klub er vigtigt for mig.”
Først vil Duelund dog koncentrere sig om at blive mere afgørende i sit spil herhjemme, hvor han fortsat vil bruge ekstra tid på træningsnen og i styrkelokalet for at nå sine mål. Den unge komet stiller sig nemlig ikke tilfreds med det næstbedste.
Ønsker du at gå i Duelunds fodspor og kæmpe om pladsen på Team of the Week samt dyste om den eftertragtede pris som Player of the Season, så download appen Tonsser og hold dine statistikker opdateret – http://app.tonsser.com/GV.c.q2
Fotos: FCMfoto.dk
LIVE
LIVE: Nyt om Patrick Dorgu
TIPSBLADET SPECIAL
‘Så brænder hele København ned’
TOPNYHED
‘Har intet at sige i Brøndby – han er på vej ud!’
MEDIE
Kæmpe Martin Braithwaite-kovending
Fyrer landstræner to måneder før VM
INTERVIEW
Steve Cooper storroser stjerne
Her spiller Lasse Schöne i dag
FC København-transfer kan rykke tættere på lørdag
– Jeg elskede at arbejde med Michael Laudrup
MEDIE
Medie: Her er topkandidaterne som Hjulmand-afløser
INTERVIEW
Nicolai Vallys: Han løber med alle overskrifterne
Tilbage i PL – dansker spillede hovedrolle
HELT VILDT
Patrick Vieira hylder dansker: ‘Jeg er stolt’
EKSKLUSIVT Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang
EKSKLUSIVT
Rejser til Aarhus: ‘Jeg håber inderligt på AGF’
Brøndby-relation: Thomas Frank på besøg
NYHEDER
Det er aldrig sket før
‘Meget bedre end at tælle penge i Danmark’
OB siger farvel til seks spillere
Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve
NYHEDER
FCK-stjerne: ‘Nødt til at tage mig af familien’
MEDIE
På vej væk – skuffet og utilfreds med Barcelona
Klar tale: Han bliver nok fyret nu
EKSKLUSIVT
Kan koste Brøndby flere millioner
TIPSBLADETS DOM
Monster-sejr – hvor var forsvaret henne?
TOPNYHED
Ringet op af Brøndby-træner
NYHEDER
Dansk superstjerne hylder AGF-profil: Kæmpe impact
AVIS
‘Bombe’ – jagter Alexander Sørloth
OPTAKT
Chelsea – Manchester United
MEDIE
Benhård besked til Real Madrid-stjerner
EKSKLUSIVT
Afslører: ‘Skulle snakke med Brøndby’
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
‘Min tid i FC København var helt perfekt’
EKSKLUSIVT
Nævner FCK-træner: ‘En stor inspiration’
NYHEDER
– Umuligt at komme udenom i FC Midtjylland!
Nu klager FC Barcelona igen
Avis: Voldsomt salg på vej i AC Horsens?
EKSKLUSIVT
– Vil sende skarpt signal at straffe Binks
Husker du ham? AGF-flop i voldsom optur
Forløsning i Brøndby – gennembanker Sønderjyske
Kommende Brøndby-stjerne? ‘Jeg elsker at se ham!’
INTERVIEW
Brøndby-transfer? ‘Han elsker det her’
MEDIE
Ivan Toney klar på choktransfer
NYHEDER
Bo Svensson fremhæver FCK-profil
NYHEDER
Højbjerg forsvares af tidl. Marseille-profil
Jannik Vestergaard stopper på landsholdet
DAGENS SPILFORSLAG
Gudinde tæmmer Ulve i Rom
HELT VILDT
Jacob Ambæk skriver fodboldhistorie
Saudisk investeringsfond sælger Al-Hilal
SIF-boss finder ro i erfaring og robust økonomi
Brøndby uden to profiler mod Sønderjyske
Maradonas læge erklærer sig uskyldig
DAGENS SPILFORSLAG
Motivation til forskel i Lens
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Nu bliver det for barnligt
EKSKLUSIVT
Vil opsøge Superliga-træner: ‘Måske den dygtigste’
