DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 16. DECEMBER
Jeg har intet mod Marokko eller andre landshold fra Afrika, ej heller mod deres kolleger fra Asien eller Mellem- og Nordamerika.
Og jeg håber, en af de små ø-nationer i Stillehavet kan skabe en sensation i 2025 og snyde New Zealand for den helt oplagte plads, der på papiret bør gøre kiwierne lige så hyppige deltagere som naboerne og rivalerne Australien.
Men altså, 48 hold?
Jeg fristes næsten til at tro, at idemændene bag udvidelsen aldrig før har arrangeret en fodboldturnering.
FIFA’s tekniske direktør Arsène Wenger, den tidligere så visionære Arsenal-manager der nu er Gianni Infantinos lakaj, begyndte i sidste uge at trække i land med det vel nok mest fatale element ved et 48-holds VM, nemlig puljeindledningen.
De seneste seks år har det heddet sig, at man skulle spille i 16 puljer med tre hold i hver, hvor, og her kommer det tragikomiske, de to bedste hold skulle gå videre til 1/16-finaler.
Man behøver ikke være Sherlock Holmes eller lige så skeptisk indstillet over for alt og alle med tilknytning til FIFA som jeg er, for at se, at det ville ende galt.
To hold videre og så et tredje som sorteper?
Lur mig, om ikke det ville give en række bekvemme resultater i sidste runde i puljespillet, der sendte de to hold i sidste kamp videre på bekostning af det tredje.
Ét hold videre? Ok, det ville ikke være ideelt, men det ville dog betyde, at det handlede om at vinde frem for at fikse sig til noget.
Men sådan kommer det ikke til at gå, for det ville ikke give nok kampe til, at regnskabsafdelingen i FIFA er tilfreds.
Det er mere sandsynligt, at vi ender med fireholds-puljer igen, og at det som vanligt bliver de to bedste hold, der går videre sammen med otte ud af 12 treere.
Nærmest uanset hvad ender vi med et format, der devaluerer den sportslige værdi af VM, ligesom 24 hold ved EM er dybt idiotisk og åbner for spekulation og al for megen betydning lagt i kampprogrammet.
Altså, hvorfor ikke udvide til 64 hold, når vi alligevel er i gang?
Det ville jo også for alvor give den effekt, Gianni Infantino er ude efter: Muligheden for, at en masse ekstra lande kan drømme om at spille VM, flere penge i kassen, og dermed flere valgperioder i FIFA til den schweiziske præsident.
48 hold til VM var et valgløfte fra Infantino, da han blev præsident tilbage i 2016. Eller, han sagde egentlig 40 hold, men fandt ud af, at 48 hold var langt mere populært.
På papiret vil det kaste flere milliarder af sig med flere kampe og mere interesse fra sponsorer og tv-stationer.
Men den virkelige bonus for præsident Infantino og hans gæve svende er alle de drømme, man nærer.
Det mest sandsynlige er, at de ekstra pladser går til hold som Egypten, Elfenbenskysten, Panama, Chile, Paraguay, De Forenede Arabiske Emirater og New Zealand, hold der allerede relativt ofte kvalificerer sig.
Men langt flere lande kan nu drømme om at komme med.
Rwanda, Kina, Guatemala – ja 40, 50 måske endda 60 landshold, der nærmest ikke har en chance for at komme med til VM med 32 hold, får nu en form for chance.
Det kan man kalde en god ting, ikke så meget for det sportslige niveau som for de pågældende fodboldlandshold og deres bosser i det nationale fodboldforbund.
Men fodbold? Det er ikke en prioritet her.
VM med 48 hold er et politisk projekt opfundet af Gianni Infantino, så han kan sidde som præsident i i hvert fald 15 år som den store, gavmilde julemand, der gjorde sine vælgere glade, rigere og ikke mindst vigtigere.
Det er lovligt, hænderne er over dynen, men det er ikke andet end legaliseret, politisk korruption, hvor FIFA nok en gang leger med fodboldspillet for egen egoistiske vinding.
Historien er, at man udbreder spillet til flere lande.
Og spillet er da også mere internationalt og på nogle måder jævnbyrdigt i landsholdsfodbold, hvor alverdens milliarder ikke kan købe et hold, men hvor de mellemstore og mindre nationer nyder godt af de europæiske klubbers vilde indkøbsture de seneste ti år og globaliseringen af træningsmetoder og taktisk viden, så alle vælger rigtigt, forsvarer ordentligt og kan spille en proper dødbold.
Men det er på ingen måde FIFA's fortjeneste.
Udvidelsen vil være med til at befæste den del og hersk-kultur med masser af magt til diktaturer og andre udemokratiske kræfter, præcis som vi har set under den kæmpe skandale af et VM, de seneste fire ugers slutrunde i Qatar har været.
Det er tragisk, og det er ulækkert, at fodbold bliver brugt på den måde, og selvom det er lovligt, er det en dybt korrupt kultur, der her igen stikker hovedet frem.
