Bomben under Superligaens forretningsmodel

At satse på store spillersalg til udlandet er ikke noget nyt og fancy i dansk klubfodbold.

Siden 2015 har markedet været kæmpestort i Danmark sideløbende med, at det europæiske transfermarked er eksploderet, og især FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland har haft evner til og held med at sælge spillere stadigt dyrere til de største ligaer på kontinentet.

Adskillige andre klubber har fulgt trop og har sat transferrekorder, og at et væld af udenlandske investorer enten har købt eller interesseret sig for at købe danske klubber helt ned i 1. division hænger i høj grad sammen med en formodning om, at man efter et køb af en mindre Superliga-klub eller en 1. divisionsklub efter et par år også kunne begynde at sælge spillere for millioner til resten af Europa.

Superligaen satte salgsrekord sidste sommer, hvor klubberne rundede spillersalg på den dyre side af en halv milliard kroner, og også her i 2022 er der solgt spillere for store millionbeløb med FC Københavns farvel til Jonas Wind og Jens Stage, og FC Nordsjællands salg af Simon Adingra til Premier League-klubben Brighton, mens FC Midtjylland og Brøndby IF har fået pæne millionbeløb for unge Oscar Fraulo og Andreas Bruus.

FCM og FCN lokker amerikanerne til https://t.co/Lvxo5gipio

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) July 2, 2022

Mange Superliga-klubber er gået væk fra mantraet om, at der skal være balance i økonomien før spillerhandler, hvilket var et fast ordsprog i årene efter finanskrisen i 2008, og det har givet fin mening med de mange millioner, man kunne sælge spillere for.

Det kunne ikke nytte noget at spinkle og spare hver en mulig krone, og så se naboen eller rivalen på den anden side af Storebælt løbe med de profiler, der kastede et DM og et europæisk gruppespil af sig.

Men det er naturligvis ikke risikofrit at lægge økonomien an på, at andre og større klubber vil købe de bedste spillere fra Superligaen, og efter et par dramatiske år for vores planet er det som minimum værd at åbne øjne og ører for, hvad der sker i resten af Europa og overveje en Plan B, hvis festen på transfermarkedet ikke fortsætter.

Mens Superliga-klubberne ligesom størstedelen af det danske samfund på papiret kom stærkt igennem coronakrisen og for Superligaens vedkommende altså satte rekord for spillersalg, har det gjort nas i store dele af Europa.

Premier League har trodset trenden i kriseramte Storbritannien, fordi ligaen og klubberne er så attraktive og interessante på hele planeten og igen har sat rekorder for de nye medieaftaler.

Men mange andre puster efter vejret.

Den franske liga mistede en ny og særdeles attraktiv tv-aftale under coronakrisen, fordi den ny udbyder overhovedet ikke kunne få økonomien til at hænge sammen.

FC Barcelonas i høj grad selvforskyldte økonomiske problemer fik i den forgangne uge præsident Joan Laporta til at pantsætte yderligere en portion af de fremtidige tv-indtægter, så kapitalfonden Sixth Street nu ejer 25 procent af FC Barcelonas medieindtægter i Spanien 25 år ud i fremtiden.

Ny trend med klubber og stjerner: Som pyramidespil https://t.co/4LsfEh5rre

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) February 3, 2022

En lang række fodboldklubber har kastet sig over tvivlsomme NFT- og kryptovaluta-projekter, der har givet en pose millioner her og nu for brug af klubbens navn og image, men som i mange tilfælde også har betydet store tab for de fans, der har købt fan-tokens og nu kan se deres køb være både 70, 80 og 90 procent mindre værd end ved købstidspunktet.

Coronakrisen har en stor del af skylden for de øjeblikkelige problemer.

Men som mediet The Athletic berettede mandag i denne uge, har UEFA’s tøven med at oprette en nødfond og udbetale et tocifret milliardbeløb i coronastøtte vakt røre især i klubber i Sydeuropa.

FC København og Brøndby IF er to af de klubber, der gerne vil sælge spillere. Hvad sker der, hvis det europæiske transfermarked bliver ramt af en nedgang i forbindelse med den usikkerhed, der er omkring den globale økonomi i disse måneder?

UEFA havde i slutningen af 2021 og igen i foråret mere eller mindre lovet, at der var op mod 15 milliarder kroner i coronahjælp at hente, i første omgang til klubber, der kvalificerer sig til de tre europæiske klubturneringer.

Nu trækker det ud med fonden og hjælpen, blandt andet med Ruslands krig i Ukraine som forklaring og den ændrede samfundsøkonomi i Europa og globalt, hvor renterne for første gang i et årti for alvor stiger som svar på den vilde inflation, vi her i Danmark kan mærke, når vi tanker bilen eller går i supermarkedet.

Superliga-klubberne skal nok få solgt flere spillere i den kommende måned, og mon ikke de tre klubber med størst budget i form af FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF får hentet de spillere til, de, vi og fansene synes er nødvendige, ligesom AGF og flere af de andre klubber helt sikkert også kommer til at gøre nogle gode handler.

Men det ville være mærkeligt, hvis ikke dansk fodbold i hvert fald tænker over det scenarie, at inflationen i den vestlige verden, Ruslands farlige og blodige krig i Ukraine, en forestående energikrise i den europæiske vinter og risikoen for totalt økonomisk opbremsning og decideret recession kan få stor indvirkning på fodboldøkonomien og på transfermarkedet.

Klubberne står stærkere rustet end før finanskrisen i 2008 og 2009, hvor man overhovedet ikke havde en lige så professionel talentudvikling. Skulle transfermarkedet, også markedet for danske spillersalg, blive ramt hårdt i 2023, har man dygtige unge spillere, man kan sende på banen og få gode resultater med.

Men når klubber i Sydeuropa i den grad klager over økonomien, tilsyneladende har svært ved at låne penge i banken og selv UEFA klager over hårde tider, er det værd at spidse ører og som minimum overveje, hvor man står, hvis transfermarkedet fryser til is i 2023.