Brandvarme Danmark bør slå middelmådige Wales

31-årige Gareth Bale startede i 10 af Tottenhams 38 ligakampe i den forgangne sæson.

Holdkammeraten Ben Davies startede 14 gange.

Den ét år yngre Aaron Ramsey nåede op på 13 Serie A-starter for et skuffende Juventus-mandskab, og Daniel James i Manchester United havde 11 starter i Premier League.

Jeg skriver det ikke for at nedgøre Wales, der har et fint og stærkt fællesskab på banen og tilsyneladende også en god kemi mellem spillerne, der udstråler, at de virkelig gerne vil landsholdstrøjen, og at de vil gøre alt for at skabe ny eufori, som da de i 2016 nåede semifinalen ved EM.

Men det kan heller ikke nytte noget at tale det her Wales-hold op til mere, end det er: Spillere, der har meget svært ved at komme fast i startopstillingen i deres store klubber, og hvor flere af starterne faktisk også bøvler gevaldigt med at komme på i Championship.

Det er bare noget helt andet end et dansk hold og en dansk trup, der for nærmest alle andre end Frederik Rønnows vedkommende spiller fast til daglig, altovervejende i klubber i bedste række i Europas fem største ligaer.

Det siger vel alt, at Wales’ heroiske og i øvrigt ganske fine keeper Danny Ward er reserve for Kasper Schmeichel og ikke har spillet én eneste Premier League-kamp for Leicester i sine tre sæsoner i klubben.

Kasper Schmeichel og Gareth Bale i forbindelse med en kamp mellem Danmark og Wales i 2018. (Foto: Michael Steele/Getty Images)

Wales er det hold, der har indkasseret næsflest afslutninger ved EM – 59 mod Danmarks 12, som placerer danskerne på en delt førsteplads med Spanien og Italien.

Tilsvarende hedder den 58-27 i afslutninger i Danmarks favør over Wales, og selvom det naturligvis ikke siger tilnærmelsesvis alt og i høj grad afspejler kampbilledet i holdenes tre opgør hver, er styrkeforholdet klart til Danmarks fordel på forhånd.

Dem skal Danmark slå
Det fantastiske sammenhold efter Christian Eriksens uhyggelige kollaps og alle begivenhederne i timerne og dagene efter har allerede gjort Danmark til turneringens hold for mange, både her til lands og i udlandet.

Men som både spillere og trænere, og flere af mine kolleger især før Rusland-kampen fremførte, skal Danmarks landshold nu også vurderes på det, der sker inde for banen, og det gælder selvfølgelig i 100 procents udstrækning også lørdagens Wales-kamp.

At det var forrygende flot at rejse sig efter UEFA’s unfair behandling af Danmark (og Finland) ændrer dermed ikke på, at landsholdet naturligvis skal nedkæmpe Wales, når man er så heldig at få en sådan modstander i en ottendedelsfinale.

Waliserne har et bedre hold end Rusland og Finland, men faktisk ikke med en ret stor margin, hvis man spørger mig.
Når gruppe-etteren Belgien får de forsvarende mestre Portugal og den foreløbige EM-topscorer Cristiano Ronaldo (fem mål, utroligt!), skal man simpelthen gribe chancen, når man får det hold, der for mig at se er det svageste tilbageværende i turneringen. Ja, det svageste, bag Ukraine, Schweiz og Tjekkiet.

I 2018 slog Danmark Wales 2-1 og 2-0 i Nations League. (Foto: Stuart Franklin/Getty Images)

Nok en gang bliver det spændende at se, om Danmark stiller i 3-4-3 eller i den 4-3-3-formation, man lagde ud med mod Finland. Fristelsen til sidstnævnte må være stor, efter 3-4-3 ikke rigtig fungerede mod et dybtliggende russisk mandskab i 1. halvleg af mandagens kamp, men omvendt kan det også virke hårdt at ændre på en opstilling, der i sidste ende vandt 4-1.

Men med det gode backspil fra Joakim Mæhle og Daniel Wass, og Pierre-Emile Højbjerg i storform  sammen med en velspillende Andreas Christensen og en Mikkel Damsgaard, der sagtens kunne hive endnu en genistreg op af studenterhuen, kan man sagtens se Danmark vinde uanset talkombinationen fra start.

Sammenholdet og de store oplevelser i Parken kan ingen tage fra landsholdet og fansene.

Men sportsligt vil det være en gedigen skuffelse ikke at vippe Wales ud, hvis kampen ellers forløber bare nogenlunde normalt uden røde kort eller vanvittige dommer- eller VAR-kendelser.

Bemærk, at der ikke er nogen, der taler om en walk-over, storsejr eller en kamp, der kan tages på 80 procent.

Men nu skal man leve op til en favoritværdighed, og som holdet har rejst sig mod Belgien og Rusland, er der ingen grund til at forvente andet end en dansk sejr i Amsterdam.

Se Tipsbladet.dk’s optakt til kampen her.