Brøndby smider guldet men vinder transferkrigen

Mangt en fodboldinteresseret dansker måtte lige tjekke udløbsdatoen på fredagsslikket og den sukkerfri sodavand, da nyhederne fredag aften tikkede ind i en lind strøm.

Andras Maxsø til Bordeaux på leje nu og frikøb til sommer?

Morten Frendrup til kaosklubben Genoa for kun få millioner kroner mere, end man fik for 27-årige Mikael Uhre fra Philadelphia Union.

Og så minsandten også transferrygter, først rapporteret af BT, om Anis Ben Slimane, midtbanespilleren der i den grad er blomstret op i denne sæson efter en svær guldsæson i skyggen af Jesper Lindstrøm?

Fy for nogle aftentimer, det var for Brøndby-fans, og lørdagens nyheder var ikke meget bedre med udsigt til storm i store dele af landet, der altså truer med at tage tre af de bedste tilbageværende spillere med sig efter denne uges salg af Mikael Uhre over Atlanterhavet.

Lad os lige tage tingene i rækkefølge:

Belært af sidste sommers mislykkede Andreas Maxsø-skifte skal vi lige se handlerne blive gennemført og første afdrag tikke ind på Brøndbys bankkonto, før fortvivlelsen i Brøndby-lejren bliver komplet.

Bliver Maxsø og Frendrup solgt, kan jeg ikke se, hvordan det undgår at slå Brøndby ud af guldkampen i foråret, med mindre Carsten V. Jensen har linet de helt perfekte og køreklare erstatninger op fra dag ét – de to og Uhre var Brøndbys tre vigtigste og bedste spillere i efteråret.

Men jeg tror heller ikke, man har noget at frygte i forhold til at komme i Top 6 eller at synke ned i de første måneders dårlige resultater; der kommer nye folk ind i alle kæder, hvis man sælger nu, og det bliver nok til at styre sikkert i Top 6 og drille de andre hold uden at kunne true FCM og FCK i deres guldkamp.

Så er det uambitiøst at smide guldchancen, som man nok vil gøre ved salg af Andreas Maxsø og Morten Frendrup?

For førstes vedkommende kan det meget vel være ude af Brøndbys hænder uanset hvad – han har haft en frikøbsklausul som rapporteret af Ekstra Bladet, og så er det jo ret svært at sige nej.

Og så er der det strategiske: Det var fedt for Brøndby IF at sælge Jesper Lindstrøm for 50 millioner kroner sidste sommer, det største salg i klubben efter Daniel Aggers skifte til Liverpool for mange år siden.

Men at skyde to, tre eller fire spillere afsted for tocifrede millionbeløb og måske komme et pænt stykke over 100 millioner kroner i transferindtægter for en sæson er på sigt rigtig godt nyt for Brøndby, som fodboldverdenen er skruet sammen i dag.

For Brøndby har i halvandet årti været voldsomt hindret af, at man har været skrækkeligt dårlig til at sælge spillere og især at få store beløb for disse set i forhold til klubbens navn og forbrug.

Med mindre, man lukker typer a la Red Bull eller nogle amerikanske eller russiske oligarker ind som ejere, er man altså bare nødt til at sælge spillere bare for at få driften til at hænge sammen, og får man solgt de her spillere, kommer man et stykke tættere på at kunne konkurrere med FC Midtjylland, FC Nordsjælland og rivalen FC København om at få de helt store beløb for spillere fra den danske liga.

I den perfekte verden rækker man da ud efter guldet i foråret 2022 og venter til sommeren med at sælge, fordi det ikke er sikkert, at man får nogen reel guldmulighed de næste to-tre år.

Men det er også naivt at tro, at man som dansk klub bare kan læne sig tilbage og forlange, at køberne og de fornuftige tilbud kommer, når det passer én selv bedst – det bliver nemmere, når man som FCM, FCK og FCN kan sælge de bedste for både 75 og 100 millioner kroner.

Så jeg forstår frustrationen blandt nogle Brøndby-fans, hvis Maxsø og Frendrup ryger for beløb, man føler er for beskedne, men man kan trøste sig med, at det her bør gøre det lettere for klubben at kræve både 40, 50 og 60 millioner kroner for de bedste folk, når man igen står med et stærkt hold med store individuelle profiler i de kommende år.

Det kan blive surt show her i foråret, og så kan man huske på, hvordan det også så kropumuligt ud dengang i januar for to år siden, hvor Hany Mukhtar, Kamil Wilczek og Dominik Kaiser blev solgt og ingen i kongeriget kunne forestille sig, hvordan Brøndby igen kunne score mål, for slet ikke at tale om at vinde guld.