Danmarks rigeste fylder 30 år: Skal pinedød i CL

LEDER: FC København fylder fredag 1. juli 30 år. I sin fødselsdagshilsen siger chefredaktør Troels Bager Thøgersen, at det er denne sommer, københavnerne skal slå til og komme i Champions Leagues gruppespil for femte gang.



Den 1. juli 1992 blev FC København til, og timingen viste sig at være god.

Parken kom billigt til salg, Brøndby IF vaklede på den økonomiske afgrund efter Interbank-købet, og selvom halvfemserne var FCK’s svageste årti, var kimen til noget stort lagt.

Til august kan man høste den sødeste frugt, succesen FCK har fremavlet: En femte tur i Champions Leagues gruppespil.

14 mesterskaber og samlet ti gange sølv og bronze er et sublimt resultat af en nu 30-årig fodboldklub, men det er i Europa, FCK skiller ud.

De 30 år har budt på kriser.

Økonomiske af slagsen i midten af halvfemserne og på højden af finanskrisen for 12-13 år siden, og sportslige som i 2020/21, hvor målene raslede ind, og FC Midtjylland duftede blod.

Fremtiden er også uafklaret med et kommende stadionprojekt, FCK ikke kan betale selv, og en ny selskabskonstruktion, der minimum på papiret gør det nemmere for en investor at købe sig ind i fodbolddelen, hvis man ikke tænder på ferieboliger og vandlande, eller omvendt.

Men FC København er i en position, de fleste andre i Danmark og fodboldverdenen misunder. En Top 50-placering på UEFA-ranglisten og gode chancer for at sidde tungt på DM og Champions League-pladser også i de kommende år, hvor turneringen bliver lagt fundamentalt om.

170468

Buen er spændt, og det skal den være. FCK har ikke råd til et mellemår med en femteplads som almindelige dødelige i Superligaen, og der er ingen præmier for at bygge noget langsomt og ujævnt op. Der skal bruges penge, der skal være succes omgående, og sådan vil det være altid, med mindre professionel fodbold bliver vendt på hovedet på globalt plan og gør penge, transfers og europæisk succes uvæsentligt.

I disse spalter har jeg efterlyst et endnu større budget til den sportslige afdeling, der spiller med et ungt hold og skal sælge dyrt til udlandet stort set hver sommer.

Men det er stadig en attraktiv position at befinde sig i, og falder resultater og investeringer i klubben heldigt ud, kan man matche de første 30 år i de kommende år.

De udenlandske klubopkøbere, vi fortæller om igen i dagens Tipsbladet med fokus på amerikanerne i Europa, kan ændre ligningen.

FCK var selv i kikkerten for få år siden fra Aston Villas nuværende medejer Wes Edens og et stort investeringsselskab i hovedrollen, samtidig med at en dansk baseret gruppe potentielle investorer også så nærmere på klubben og selskabet bag Parken.

Hvis FC Midtjylland eller Brøndby pludselig kommer på nye hænder og gasser voldsomt op, kan det ændre balancen, men i kampen om den mest attraktive investor står FCK stærkest med den gode plads på Europa-ranglisten.

På banen har FCK en fremragende mulighed til august for at kvalificere sig til Champions League som seedet i sidste kvalifikationsrunde, og en trup af spændende, dyre og unge spillere skal blive bedre, end de var i guldforåret anført af en nogle gange uovervindelig Kamil Grabara.

Ingen siger, det er nemt, men at FCK er tilbage i en så fordelagtig position efter Solbakken-fyringen i 2020 og en uskøn fjerdeplads i 2021 taler for, at der stadig er masser af stjernestunder tilbage i dagens fødselar.

170468

Få Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet fredag 1. juli og hver fredag i det hele taget.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Midtjyder i irsk skydetelt 

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jubler over store FC København-nyheder

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

‘Et af de største danske resultater’

Kontant dom over Elyounoussi

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Dansk angriber sat til salg

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Afsløring: FC København afviser millionbud

FCM-transfer i fare

Ked af hemmeligt FCK-skifte

LIVE: AGF klarede presset!

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl