DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADET 5. AUGUST
Selvom Premier League svømmer i penge, mens det meste af fodboldeuropa vånder sig efter COVID-19 og krigen i Ukraine, kan det selv i England gå galt for de store klubber.
Championship er fortsat et stort gabende hul af underskuds-regnskaber og kortsigtede satsninger på at rykke op i Premier League, men ingen kan for tiden matche Everton i den bedste række.
Everton er ikke hvilken som helst fodboldklub: Klubben har flest sæsoner af alle i Englands bedste række og har vundet mesterskabet ni gange, hvilket kun Manchester United, Liverpool og Arsenal har gjort bedre.
Men klubben sejler og har gjort det i flere år, selvom man bruger flest penge på lønninger og transfers af alle klubber i Premier League uden for Top 6 bestående af Manchester-klubberne, Liverpool, Chelsea, Arsenal og Tottenham.
Den største profil, Richarlison, er solgt til Tottenham, og nye spillere er der for en gang skyld meget få af i en klub, der ellers netto har brugt omtrent lige så meget på spillere i transfersummer som Liverpool i Klopp-æraen.
Det efterlader klubben med et kludetæppe af en trup med ældre spillere, især britiske af slagsen, der sandsynligvis har deres bedste år bag sig, svimlende dyre udlændinge, der overhovedet ikke har været så gode som forventet, og enkelte yngre spillere, der i de rette rammer måske kunne trives men nu skal klare sig uden Richarlison som lynafleder.
Det er tab i omegnen af tre milliarder kroner på de tre seneste regnskaber, der nu rammer Everton som en hammer, men i kulissen er det også Ruslands krig i Ukraine og Everton-ejer Farhad Moshiris samarbejde med den usbekiske oligark Alisjer Usmanov, der trækker Everton ned.
Usmanov, der tidligere ejede en stor del af Arsenal og længe forsøgte at vinde kontrollen foran amerikanske Stan Kroenke, er særdeles tæt på Kreml og Putin, og han er ramt af sanktionerne rettet mod Kremls støtter.
Usmanovs firmaer har betalt sponsoraftaler for hundredvis af millioner kroner, og i Storbritannien har mange luret på, hvor meget Usmanov mon havde at sige i forholdet til sin tætte forretningspartner Moshiri.
Nu står Everton tilbage med tårnhøje lønninger og en ikke specielt skræmmende trup, der med nød og næppe overlevede i Premier League med Brasiliens landsholdsspiller Richarlison til at trække et stort læs.
Det er ikke så underligt, at Carlo Ancelotti smuttede for et års tid siden til fordel for Real Madrid, mens Everton nu må nøjes med Frank Lampard, som få uden for vennekredsen kan se fidusen og fagligheden i på dette niveau, efter han kom til kort i Chelsea og på ingen måder imponerede som redningsmand i foråret. Første modstander i denne sæson? Chelsea, naturligvis...
Everton får ikke lov at ryge i livstruende problemer.
Dertil er der for mange milliardærer derude, der vil være redningsmand for et tidligere mesterhold, hvis det begynder at knibe med at betale regningerne.
Men ud over de tre oprykkere ser jeg ikke meget tydeligere nedrykningskandidater end Everton, og om ikke andet fortæller det en historie om, at det stadig tæller, hvor klogt man bruger pengene, og hvem man ansætter for dem. Heldigvis.
