Jeg synes egentlig ikke, FC København har været perfekte i særlig mange af deres kampe her i 2023, og det var de heller ikke i Brøndby i søndags, hvor hjemmeholdet burde have ført med to-tre scoringer ved pausen.
Men når jeg så ser på, at FC København har 22 point i de første ni spillerunder, hvor de samtidig er ubesejrede i syv europæiske kampe, bliver det uhyggeligt for rivalerne.
FCK fik 59 point i 32 kampe i mesterskabet i sidste sæson.
Siden har FCK forstærket holdet, 17-årige Roony Bardghji ligner en kommende superstjerne, som han har været udpeget til i flere år med den kanon af en venstre fod, han har, og det logiske er, at FCK’s dominans bliver ved i fremtiden.
Efter ni runder har FCK kurs mod 78 point i denne Superliga-sæson, hvis man ellers holder fast i pointsnittet.
Jeg ved, at andre Superliga-klubber fra nu af regner med, at københavnerne henter i hvert fald 70 point per sæson, fordi de har vokset sig så meget større end alle de andre, især hvis vi medregner bonusserne for at spille Champions League.
I seneste regnskab var personaleudgifterne på lidt over 300 millioner kroner dobbelt så store som noget andet sted i Superligaen, og bliver FC København ved med at vokse, bliver man dobbelt så stor som konkurrenterne i spillerbudget, som er fællesbetegnelsen for lønninger og bonusser plus afskrivninger til transfers.

Det er ikke nogen ren tilfældighed, at FCK skruer op.
Bayern, Dinamo Zagreb, Celtic, Ludogorets og andre klubber, der vinder mesterskabet næsten hver sæson, er netop mindst dobbelt så store som forfølgerne, især når vi bevæger os væk fra de største ligaer, hvor et hold som Bayern trods alt får konkurrence af formidable udfordrere i form af Dortmund, Leipzig og Leverkusen.
Logikken er, at det skal sikre otte-ni ud af ti mesterskaber, og man kan se hvorfor: Selv om FC København har begået rigeligt med fejl i Peter Christiansens tid i klubben, sælger man også dyrt og får hentet så mange stærke profiler til, at man skal ramme virkelig skævt og dumme sig for ikke at være titelfavorit.
Der er noget Joachim Von And over det, hvis ellers Disney-figuren faktisk brugte sin store pengetank, og så længe FC København kommer i Europa League eller Champions League og dermed er sikker på i hvert fald 150 til 400 millioner kroner, kan dominansen vare ved.
Der er groft sagt to veje til at udfordre FCK.
Enten gør man som FC Midtjylland denne sommer og bruger kassen, 150 millioner kroner, på at købe nye spillere, så FC København over tid ikke kommer for langt foran.
Eller også finder man som FC Nordsjælland en måde at finde og uddanne nogle af de dygtigste spillere overhovedet i Vestafrika og Danmark (hvilket FCM i øvrigt også gør), så man inden for kridtstregerne kan følge med FCK i en ideel sæson, som 2022/23 var tæt på at være.
78 point når FC København måske ikke, når der også skal spilles slutspil.
Men rivalerne skal stramme sig an, hvis det skal være lige så jævnbyrdigt som de to seneste sæsoner, og de må hver især sikre sig, at de har planen til at snyde FC København for en dominans, klubben ikke havde selv i de glade 00’erne.
LIVE
LIVE: ‘Det ser meget, meget skidt ud’
INTERVIEW
Ny aftale? – Svensson har sagt det til Speakman
TIPSBLADETS DOM
Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?
TIPSBLADETS DOM
FCK har travlt – forlæng med ham nu!
NYHEDER
Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’
TIPSBLADETS DOM
Hvad i alverden skete der dér, AGF!?
EKSKLUSIVT
16-årig Superliga-komet bjergtager alle
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
EKSKLUSIVT
Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe
Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’
NYHEDER
Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’
INTERVIEW
Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’
TIPSBLADETS DOM
Victor Nelsson på hælene for FC Nordsjælland
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
OPTAKT
AC Horsens – Randers FC
TOPNYHED
Andreas Cornelius-agent langer ud
EKSPERT
‘Han har altid været et problem for Portugal’
Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’
EKSKLUSIVT
Superliga-duo jagter Brøndby-spiller
Lisandro Martinez til samtale med United-chefer
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’
FANKLUBBEN
Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Sådan ventes Man Utd at straffe Lisandro Martinez
EKSKLUSIVT
Dansk TV-boss jubler: ‘Har aldrig været SÅ heldig’
EKSKLUSIVT
Farzam om FCK: Falder tilbage på transfervinduet
‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’
MEDIE
Carricks afløser? Har allerede kontaktet Man Utd
AVIS
IFR-leder: Her falder Man City-straffen
Her kan du se K.A.A. Gent mod AGF
Jubler over FC København-choknyhed
– Så er han nok færdig Manchester United!
LIVE: Sådan gik det FCK og FCN
OPTAKT