Derfor kan Messi og Ronaldo sagtens vinde igen

Til Champions League-lodtrækningen blev Jorginho kåret som årets spiller i europæisk fodbold, mens Kevin De Bruyne og N’Golo Kanté var de to andre nominerede. Men dermed er det ikke slut for Lionel Messi og Cristiano Ronaldo i den evige trofæjagt, mener Tipsbladets chefredaktør.



Individuelle kåringer i fodbold er en sjov størrelse.

For hvordan skal man dog vurdere, hvem der har været bedst i verden og på forskellige positioner, når fodbold er så kollektivt et spil?

Og hvor meget skal man lægge i kåringerne, når dem, der stemmer, ofte vurderer ud fra markant anderledes kriterier end dem, der er nedfældet i vejledningen?

Til Champions League-lodtrækningen i Istanbul blev Jorginho kåret til årets spiller i Europa med N’Golo Kanté og Kevin De Bruyne på de efterfølgende pladser.

Mange Chelsea-fans har ønsket Jorginho hen, hvor pebret gror, og nogen ville betale nok for midtbanespilleren, før Thomas Tuchel pludselig fik skabt et Champions League-vindende hold ud af et ungt hold, hvor Jorginho er det vigtige bindeled på midtbanen sammen med N’Golo Kanté.

Jorginhos sejr bringer minder om Fabio Cannavaro, der vandt Ballon d’Or i 2006 som anfører for Italiens VM-vinder.

Og Jorginho kommer næppe til at vinde en individuel titel igen, og havde næppe heller gjort det i Istanbul, hvis det ikke også havde været for Italiens flotte EM-triumf.

Det var påfaldende, at hverken Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo vandt noget eller var nomineret til UEFA-kåringerne.

De to rivaler har ellers kørt parløb i både Ballon d’Or og UEFA-kåringen med få undtagelser siden 2008, og spørgsmålet er, om de to superstjerner, der stadig fænger flere fans end nogen andre, kommer tilbage til tops.

Det var sigende, at lysten til at vinde Ballon d’Or igen var en af de forklaringer, der dukkede frem som motivation for det mulige skifte, da Cristiano Ronaldos længsel efter et skifte væk fra Juventus spredte sig med lynets hast i sidste uge.

Så, kan de to veteraner det?

Ja i teorien kunne det sagtens ske allerede i år.

Til Ballon d’Or-kåringen i slutningen af året lægges der større vægt på spillerens samlede karriere, end der gør ved UEFA’s europæiske kåring i august, hvor det altoverskyggende er spil og resultater i den forgangne sæson.

Lionel Messi fik naturligvis en del point ved sidste uges UEFA-kåring, efter han nærmest ene mand bar FC Barcelona i sin sidste sæson i klubben, mens juli bød på den forløsende pokal med landsholdet i Copa América, der oven i købet blev spillet mod og hos ærkefjenden Brasilien.

På papiret løber vurderingsperioden til Ballon d’Or fra november sidste år og 12 måneder frem, om end det er lidt uklart lige præcis i år, da kåringen blev aflyst i 2020.

Når der skal stemmes til november, er Chelseas Champions League-triumf og Italiens straffesparkssejr på Wembley meget længere væk, og det er værd at bide mærke i, at bookmakerne faktisk har Lionel Messi som favorit til årets Ballon d’Or-kåring, om end mange endnu ikke har sat odds på med over tre måneder til afstemningen.

Med al opmærksomheden fra PSG-skiftet kan det være nok til at skubbe Messi over stregen i år. Men hvad med næste år, hvor der er en Champions League-titel og et VM i Qatar at vinde med Messi som ansigtet på begge sine hold og selvsamme slutrunde?

Hvis jeg var træner i en topklub og kunne vælge mellem samtlige spillere i verden, var der nok en 10-20 stykker, jeg hellere ville have i dag end en 34-årig Lionel Messi og 36-årige Cristiano Ronaldo, men med et bredt felt af yngre verdensklassespillere, hvor ingen for alvor skiller sig ud, har de gamle stadig chancen.

Jeg synes kun, at Manchester United og Cristiano Ronaldo sammen giver mening, hvis Glazers senest næste sommer skriver en blankocheck og får fat i Erling Haaland eller en af de få andre ægte verdensklasseangribere, som Tottenham, Chelsea, FC Bayern og et par andre klubber har i stald.

Cristiano Ronaldo er blevet for stillestående til, at han kan sparke United til tops ene mand. Men forestil jer, at Manchester United rent faktisk vinder mesterskabet for første gang i ni år, siden Alex Fergusons stop, og United eller Portugal når langt i Champions League/ved VM?

Vil der så være tilpas med medlemmer af Ballon d’Or-juryen, der kaster kærligheden og pointene efter den til den tid 37-årige portugiser? Det er ikke utopi.

Så spørger man mig, kan Cristiano Ronaldo og Lionel Messi stadig vinde en sidste Ballon d’Or, ja måske endda en hver eller to til Messi, selv om de begge er et pænt stykke henne ad nedkørslen fra karrierens højdepunkt.

Og hvad så, når de stopper karrieren?

Hvem skal tage priserne, når de to sports- og kulturikoner endegyldigt er ude af billedet?

Neymar var i mange år udset til at overtage tronen, men han fylder 30 til næste år og har i Paris ikke været lige så god som i sine bedste perioder i FC Barcelona.

Jævnaldrende Kevin De Bruyne, Romelu Lukaku og Harry Kane bliver det heller ikke, Robert Lewandowski er kun et år yngre end Messi, så hvad gør man så?

Erling Haaland og Kylian Mbappé er det bedste bud på en duo, der kan duellere som Messi og Cristiano Ronaldo, men sikre arvtagere til superduoen er de først, når de vinder noget mere, især for Haalands vedkommende.

Det ligner en mere åben kamp, præcis som de store kåringer var det, før Cristiano Ronaldo og Lionel Messi blev den største rivalisering på individuelt talent, verden vel endnu har set.

Det kan også noget, og så får vi at se, om de to gamle cirkusheste har en sidste tur allerøverst på podiet i sig.





LIVE

TransferLIVE: Ellevild med FC København-emne

Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer

“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel

LIVE: FCK, FCM og FCN trækkes i Conference League

Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp



LIVE

Superliga-LIVE: FCK forlænger med Ishaq Holalam

OB – Sønderjyske

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

LIVE: AGF’s Europa League-modstander findes

Stor ændring i AGF?

Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Melder klart ud: Superliga-komet skal ingen vegne

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Dansker scorer mod Barcelona

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Han er den nye Superliga-juvel!