Derfor savler storklubber over danske chefer

Det er noget af en sommer for danske fodboldtrænere og ledere.

FC Nordsjællands cheftræner Johannes Hoff Thorup flytter til Norwich for at føre den ambitiøse Championship-klub mod Premier League.

Med sig har han den tidligere Superliga-vinder og erfarne toptræner Glen Riddersholm som assistent.

Brian Priske flytter fra Sparta Prag til Feyenoord for en transfersum på 11 millioner kroner og henter måske indtil flere danske trænere og specialister med sig fra Prag og andre jobs i fodboldverdenen.

I Prag erstattes Priske af sin hidtidige assistenttræner Lars Friis, der har gjort indtryk på ledelsen hos de to seneste sæsoners tjekkiske mestre, der nu vil bryde porten til Champions League ind med den tidligere cheftræner og assistenttræner fra Superligaen og Brentford.

I Bundesligaen har Bo Svensson fået job som cheftræner i kultklubben Union Berlin, der kommer fra en svær sæson med Champions League og drama lige over nedrykningsstregen, mens navnebroren Bo Henriksen fortsætter i Svenssons tidligere stilling i Mainz efter at have sikret den klub en mirakuløs overlevelse i foråret.

Tilbage i England har Thomas Frank været højt på kandidatlisten i klubber som Liverpool, Chelsea og Manchester United og givetvis andre steder, Jon Dahl Tomasson er i sit første år som svensk förbundskapten, Jess Thorup og Brian Riemer gearer op til nye sæsoner i Augsburg og Anderlecht, og i Sverige og Norge og en række andre lande arbejder danske cheftrænere og assistenttrænere med mod på mere.

1. juli rykker Peter Christiansen fra FC København til VfL Wolfsburg, Jesper Fredberg jagter succes og rivalen Club Brugge som sportsdirektør i Anderlecht, og i Southampton knokler Rasmus Ankersen med at skabe endnu et multiklub-ejerskaber, der ligesom City Football Group og Red Bull rent faktisk har succes.

I London har Johan Lange måske det største job af alle som teknisk direktør for Tottenham Hotspur med Frederik Leth i organisationen.

Og i de kommende måneder kan flere danskere snildt slutte sig til flokken.

Attraktive egenskaber
Danske trænere og ledere er i høj kurs derude, og det virker ikke tilfældigt.

De danske trænere har helt sikkert et stærkt taktisk fundament og kan afvikle en kamp og en sæson.

Men set fra denne stol er der nogle fællestræk, der gør dem egnede og får udenlandske direktører og klubejere til at fatte interesse.

Det handler meget om evnen til at tænke i helheder, arbejde struktureret og få individer til at passe ind i kollektiver og omvendt.

Det lyder måske meget fluffy, men det har vist sig at fungere.

I flokken af danske bosser er der få, hvis nogen, der forfølger magten for magtens skyld, nyder at køre andre mennesker over eller kun tænker en halvsæson frem ad gangen og er røv-ligeglade med, om de forlader klubben i ruiner.

Og det lægger de udenlandske klubejere og rekrutteringsspecialister mærke til.

Nye generationer af spillere trives langt bedre med de tydelige og retfærdige rammer, danskerne formår at skabe, mens tidligere generationers alfa-hanner løber ind i voldsomme problemer, når de som trænere og sportschefer forsøger at tromle alt og alle.

Det fungerer, også i ultra-kompetitive miljøer som topfodbold, og kaster point af sig på banen.

Flere på vej
Den slags er guf for udenlandske klubber, der gerne vil spille med unge folk og sælge dem dyrt, som de Superliga-topklubber, de danske trænere og chefer kommer fra, formår.

Og så er der givetvis også et element af trend over det – Thomas Franks og Bo Svenssons præstationer og Hjulmand og Tomassons med landsholdet har gjort trænerne i næste geled mere interessante, ligesom PC’s salg af Wind og Grabara vil Wolfsburg-bestyrelsen til at tænke videre.

Og apropos tænke, så kan Jacob Neestrup og Thomas Thomasberg passende gøre sig deres tanker om fremtiden.

Før de to skal vi tilbage til Kent Nielsen for at finde en Superliga-vindende cheftræner, der ikke lige nu har et job i udlandet, og mon ikke, trends eller ej, at de også i en ikke al for fjern fremtid får muligheden, hvis de vil afsted.