I betragtning af at han trods alt kun spillede 21 A-landskampe, er Viktor Fischer en fodboldspiller, der betyder noget for mange mennesker.

For AGF helt tilbage i tiden er han en af dem, der slap væk, hvilket århusianerne siden har repareret på ved at hente Mikael Anderson og Mikkel Duelund, der gik i fodsporene på Viktor Fischer og tog til akademiet i Ikast.

På sin vis er han det også i FC Midtjylland, for han var da om nogen en af dem, man selv skulle have spillet med i stedet for at gribe til et tidligt salg for at fylde en slunken pengekasse, præcis som FCM også gjorde med Joachim Andersen.

Men det største 'what if' må næsten være i Amsterdam, hvor Viktor Fischer en kort, strålende stund simpelthen lignede en kommende Ballon d'Or-kandidat og topspiller oppe på FC Barcelona-niveau, indtil en skade torpederede opturen i de måneder, hvor Fischer gjorde klar til at sige farvel til teenage-årene.

Det blev aldrig lige så godt igen.

Topfodbold kan være møghamrende hårdt, og det var det for Viktor Fischer, i hvert fald set udefra.

Skader var der flere af, også i FC København, hvor Fischer begyndte så fantastisk i 2018, men siden fadede væk, både når vi så ham spille og i de bagvedliggende data, der er blevet så centrale i moderne fodbold.

195895

Ståle Solbakken taler her til aften om ikke at være overrasket, og det kan jeg da heller ikke sige at være efter det, der har lignet frustrerende forløb i Antwerp og senest i AIK, hvor Fischer slet ikke kunne gøre sig gældende, som han selv og vi andre forventede, alt imens 2018-mestrene sank mod bunden i Allsvenskan

Selvfølgelig tænker man 'hvad nu hvis', men jeg synes bestemt ikke, Fischers karriere og virke har været en trist historie, tværtimod.

Det er fair nok, at han har pisset mange af jer af. Gu' har han været øretæveindbydende, især da han kom hjem til Danmark og overhovedet ikke talte i klichéer om at spille for holdet og bøje nakken.

Han ramte en nerve hos andre klubbers fans, og hos nogle var det for meget, men han gav også en verbal lige højre til homofobi og den generelle idé om, at man må sige hvad som helst ved andre, der ikke lige er i ens egen kreds.

Og hvor kunne han dog spille fodbold, når kroppen tillod det.

314 kampe og 81 mål blev det til på klubplan, 45 kampe på ungdomslandsholdene og under Morten Olsen og Åge Hareide på A-landsholdet, tre mesterskaber, en tur til VM.

Viktor Fischer var en fremragende fodboldspiller, så længe han kunne være det, og han bidrog, bevidst eller ej, til at gå gøre op med en konform, konservativ og stereotyp fodboldverden ved at være sig selv.

Han har stensikkert været irriterende at spille mod og somme tider sammen med.

Men Viktor Fischer var én, man forholdt sig til, hvad end man var træner i en Champions League-klub eller stod i kø til pølseboden på et Superliga-stadion omkring 2018 og 2019.

Han var en, selv dem, der ikke fulgte med i resultaterne hver weekend, kendte, og fodbold er en smule fattigere uden ham, selvom der ikke har været mange store oplevelser i de seneste år.

Du vil være savnet, Viktor Fischer