Er det game over for Jürgen Klopp i Liverpool?

LEDER: Jürgen Klopp vader i problemer. Kan han løse dem?



DENNE LEDER BLEV FØRSTE GANG BRAGT I TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 14. OKTOBER 2022

Det er et bizart 2022, Liverpool FC har gang i.

I foråret vandt man både Liga Cuppen og FA Cuppen efter straffesparkkonkurrence mod Chelsea, man var i finalen i Champions League, man kom bragende i tabellen i foråret og havde nær overhalet Manchester City, og det er virkelig ikke meget, der skulle være gået anderledes, før 2022 havde været det største jubelår i Liverpool i en generation.

Nu ligger Liverpool i stedet nummer 10 i Premier League med kun to sejre i otte kampe, den ene med 9-0 over Bournemouth, som for at fuldende den mærkværdige sæson ligger to point foran i rækken lige nu.

Det lignede et kæmpe kup, da Liverpool og Jürgen Klopp for et halvt år siden forlængede samarbejdet, men siden sæsonafslutningen er problemerne skyllet ind over holdet.

176688

Trent Alexander-Arnold får mest kritik og er da også dybt sårbar, så snart modstanderne formår at slå hurtige kontraer eller bringer ham i pressede situationer, hvor han skal forsvare under pres og ikke må begå fejl.

Men han får heller ikke megen hjælp af sine forsvarskolleger, hvor Virgil van Dijk også virker usædvanligt sårbar.

På midtbanen er Jordan Henderson og Co. tilsyneladende ved at løbe tør for energi, og det begynder måske i virkeligheden helt fremme, hvor presspillet ikke fungerer lige så godt uden Sadio Mané, og hvor Mohamed Salah er faldet i ydeevne og indtil videre ikke fungere nær så godt med Darwin Nüñez eller Luis Diaz, som han gjorde med Mané og Roberto Firmino i deres bedste sæsoner sammen.

Det er meget, der ikke fungerer på én gang.

Jeg troede før denne sæson, ja og sagde det i vores fælles sæsonoptakt på tipsbladet.dk, at Liverpool kunne snyde Manchester City for mesterskabet.

176688

I stedet er det Arsenal, der presser storfavoritten fra Manchester, og Liverpool, der ser usædvanligt skrøbelig ud.

Noget af det vil måske rette sig. Liverpool vil hænge sig i, at man stadig skaber nok gode chancer til, at man vil bevæge sig op i tabellen og være i spil til Top 4. At størstedelen af Liverpools plus i ligasæsonen på Expected Goals på omkring fire mål forsvinder, hvis vi fjerner 9-0-sejren over Bournemouth, er mindre heldigt.

Andre dele er mere bekymrende.

Som at man tilsyneladende ikke formår at ramme de rette indkøb og balancen på holdet. Og at profilerne bliver så meget dårligere, som flere af dem er blevet.

Jürgen Klopp har før genopfundet Liverpool, som da det indledende, helt vilde presspil efter tyskerens ankomst blev raffineret til en mere kontrolleret stil, der førte til det første mesterskab i 30 år.

Og med aftalen med Thiago Alcantara bevægede man sig i en retning, hvor man blev bedre til de lange, etablerede angreb.

Kan Jürgen Klopp gøre det igen?

176688

Løse Liverpools problemer og igen spille med om Premier League og Champions League?

Det virker som om, Liverpool er tilbage til, at det er alt eller intet, hver gang man går på banen.

Fra 9-0 til 2-1 over Newcastle til 0-0 mod Everton til 1-4 mod Napoli.

Det kan fikses, og januars transfervindue kan hjælpe, men Klopp skal have planen, hvad end det er at fikse presspillet, blive endnu bedre med bolden eller noget helt tredje.

I første omgang skal Liverpool overleve besøget af Manchester City, der givetvis vil gøre deres for at forværre krisen for Klopps samspilsramte hold. Falder man igen sammen, som det skete mod Napoli i sidste måned, vil spørgsmålene om Klopps fremtid for alvor begynde at melde sig, hvor hårdt det end må føles kun måneder efter, at man nær havde præsteret en af de allerbedste sæsoner i Premier Leagues historie.

HUSK TIPSBLADET SAMMEN MED EKSTRA BLADET HVER FREDAG!

176688






Følger Superliga-stjerne tæt




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Manchester United afviser Barça og Bayern

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Dansk angriber sat til salg



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

OB vil have tidligere Superliga-profil

Jubler over store FC København-nyheder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord