Da jeg nogle måneder efter Matthew Benhams opkøb af et FC Midtjylland på randen af brandudsalg eller betalingsstandsning mødte ejeren af Brentford og FC Midtjylland, gik mange af mine spørgsmål på, hvordan lille Brentford i Championship ville udnytte FC Midtjylland.

Trænere, spillere og viden om at spille med i toppen af en række, hvilket FCM immervæk vidste mere om efter seks medaljer på 15 år, det måtte være guf for Benham, så en god del af det timelange interview gik på de klubsamarbejdsmodeller, der stadig var under fremvækst og især var symboliseret ved Udinese og Watfords samarbejde.

Læs hele interviewet med Benham fra september 2014 her

Brentford lejede her ved årsskiftet FC Midtjyllands Jonas Lössl, den tidligere FCM-spiller Winston Reid var med til at rykke Brentford op i Premier League sidste forår på en korttidskontrakt, og der har også været lidt udveksling af hele unge spillere og en tur som træner for B-holdet for den tidligere FCM-assistenttræner Lars Friis.

Høstede i BIF, FCN og FCK
Brentford har rigtigt nok udnyttet den danske forbindelse maksimalt med Rasmus Ankersen som bindeled mellem London og Danmark, men det har ikke været på den måde, vi dengang forestillede os, med en udplyndring af FC Midtjylland og bundter af Brentford-spillere udlejet til træningsbanerne i Ikast.

Benham, Ankersen og ledelsen i Brentford har i stedet gået målrettet efter det bedste, dansk fodbold havde at byde på, og som man kunne overtale til at arbejde i London for mindre lønninger, end man får mange andre steder i europæisk fodbold.

Man har haft FC Nordsjælland-folk og kultur på besøg i form af nuværende FCN-cheftræner Flemming Pedersen, Emiliano Marcondes og den nuværende landsholdsspiller Mathias Jensen, den tidligere Brøndby-profil Christian Nørgaard flyttede til Brentford, da karrieren i Fiorentina slet ikke kom i gang, og i Mads Roerslev, Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, Mads Bidstrup (netop sendt til FCN) og Luka Racic har man en pæn portefølje af folk med klassisk FCK-DNA fra Solbakken-æraen.

Det samme har man i assistenttræner Brian Riemer, og det måske allerstørste kup har været Thomas Frank, der kom ind som assistent i Brentford og hurtigt blev cheftræner.

Han fik styret Brentford i Premier League efter at have forløst potentialet i en trup fundet i lavere rækker, ungdomsafdelingerne i Premier League og mindre udenlandske klubber, men i størrelse og starpower blegner selv den historie i forhold til det fodbold-comeback, Christian Eriksen nu gør i det vestlige London.

Brentfords kup
Christian Eriksen er tilbage i London og i Premier League, hvor han var en profil indtil afskeden med Tottenham Hotspur for to år siden, og selvom der sikkert går i hvert fald nogle uger, før Eriksen bare blæser derudaf (og det er ingen selvfølge) for Brentford, er det selvfølgelig en historie, der går verden rundt og er en af årets største i hele fodboldverdenen.

Da Eriksen i de første dage i januar gav interview til DR, stod det klart, at han ville være tilbage i topfodbold snarere før end senere, og Brentford var fra starten en oplagt destination.

Men at Danmarks store fodboldstjerne vender tilbage i den mindste klub i Premier League, det er alligevel opsigtsvækkende, danske forbindelser eller ej.

Sportsligt og fagligt begynder det hårde slid nu for alvor.

Ét er selvtræning og nogle dages træning med Ajaxs reservehold, noget helt andet er at komme tilbage på 100 procent i holdtræning og derefter komme i kamptræning, hvilket med retningsskifte, accelerationer, boldberøringer og det ekstreme tempo i spillet bare tager noget tid.

Og så er der al den opmærksomhed, der nu følger – Brentfords medie- og billetkontorer har forhåbentlig aflyst al ferie og kaldt vikarer og gamle venner af huset ind, så man er klar til den vilde interesse, der kommer allerede fra udekampene mod Everton og Manchester City 5. og 9. februar, og så hjemmekampen mod Crystal Palace 12. februar, hvor det stadig langt fra er sikkert, at Eriksen end er med på bænken.

Den opmærksomhed skal Brentford håndtere (det skrev jeg mere om her tidligere i januar), og det er naturligvis i det store billede rene luksusproblemer.

For det her er et kup for Brentford.

Højdepunktet
Christian Eriksen er juvelen i Matthew Benhams satsning på Danmark og dansk fodbold, der næppe har været en ulempe, når Eriksen skulle vælge ny klub med øje for, at han skulle bruge minimal energi på at vænne sig til omgivelserne, og da ikke mindst have folk omkring sig på banen og bænken, der har spillet fodbold med og været træner for den snart 30-årige midtbanespiller.

At Eriksen får en kontrakt på et halvt år med mulighed for et års forlængelse er måske blevet til i gensidig forståelse, nu hvor man trods alt lige skal se, at dette samarbejde fungerer, men til syvende og sidst er det for mig at se mest til fordel for den danske landsholdsveteran, der dermed i hvert fald har muligheden for at rykke videre op på Champions League-niveau fra sommer af, hvis benene kan følge med til det efter den lange pause, og det rette tilbud er der.

Men det ændrer ikke på, at det her er det klart største og mest iøjnefaldende danske træk, Matthew Benham har foretaget siden købet af FC Midtjylland for 7½ år siden, og at Christian Eriksen er den klart største og bedste fodboldspiller, klubben nogensinde har haft.

For Christian Eriksen er Brentford en god destination.

Det er ikke så meget på grund af spillestilen, der ikke nødvendigvis giver lige så mange løb med bolden mod modstanderens felt, som Tottenham under Mauricio Pochettino var så dygtig til at sætte Eriksen i.

Men Brentford har været inde i en svær periode, hvor man på klassisk oprykker-manér har haft svært ved at omsætte muligheder og gode perioder til sejre efter den fine start på sæsonen tilbage i august og september, så at få en spiller af Christian Eriksens kaliber giver rigtig god mening, om det så kun er som indskifter indtil midten af marts eller april (lur mig, om ikke de to parter går efter at geare op tidligere end det).

Det bliver et tilløbsstykke af global dimensioner, når Christian Eriksen første gang løber på banen siden den juni-aften i Parken, og for danskerklubben i det vestlige London er det kulminationen på en danskersatsning, der i omfang, hvis ikke i størrelsen på spillernavne, begynder at kunne måle sig med andre større klubber i Europa, der har haft en stærk dansk åre gennem årtierne.

Og mon ikke også, der venter et gensyn med landsholdet, hvis det er blevet til minutter i Brentford og disse er gået godt, når Danmark møder Holland og Serbien 26. og 29. marts.

Den overvejelse kan dog ikke fylde meget i den kommende tid: Everton, Manchester City, Crystal Palace, Arsenal, Newcastle, Norwich, Burnley og Leicester står på Brentfords balkort indtil landhsoldspausen, og med otte point ned til Newcastle på 18. pladsen er Brentfords hverken helt eller halvt i mål i kampen for Premier League-overlevelse.

Eriksen er juvelen i FCM-ejers sats på Danmark