Eriksen, Messi og kolleger: Sig fra som Schmeichel

Efter Leicester søndag kvalificerede sig til FA Cup-finalen, blev Kasper Schmeichel spurgt til udsigten til den ny Super League, den lukkede liga med op til 20 hold, som bagmændene fra klubber som Manchester United, Liverpool, Real Madrid og Juventus allerede vil starte senere i år som direkte konkurrent til Champions League.

Læs mere om turneringen her og i tipsbladet.dk’s dækning

Det er ikke kun Kasper Schmeichels danske pas og mange landskampe, der gør ham interessant i denne sammenhæng.

Schmeichel og Leicester vandt som bekendt Premier League i 2016, hvilket var en af de største og vigtigste overraskelser i hele sportsverdenen i dette årtusinde.

Efterfølgende mødte klubben blandt andre FC København i Champions League, og selvom Leicester er ejet af den thailandske milliardærfamilie Srivaddhanaprabha, og klubben bestemt ikke er nogen miniput længere, har Schmeichel og Leicester stadig en særlig betydning i fodboldverdenen og kulturen som det moderne eksempel på, at alt stadig kan lade sig gøre i fodbold.

– Det er noget helt unikt, det som en klub som Leicester har været i stand til at gøre over det seneste årti. Jeg ville hade at se, hvordan et nyt system forhindrer, at de mindre klubber eller underdogs ikke er i stand til at komme ind i rampelyset, sagde Kasper Schmeichel til Talksport.

I disse dage har spillere som Christian Eriksen, Erling Haaland, Zlatan Ibrahimovic, Lionel Messi, Neymar og alle deres kolleger en enestående mulighed for at træde i karakter og sige fra.

Hvis det lykkes superklubberne at få gennemført deres projekter, vil store dele af den øvrige fodboldverden, og dermed også spillerne, risikere at blive reduceret til fødekæde for disse få superklubber.

Der skal nok stadig komme smør på brødet for alle i topligaerne i Europa, men tag ikke fejl af, at denne operation skal suge penge ud af resten af fodboldverdenen og give til 15-20 superklubber.

De amerikanske klubejere, der står bag projektet i de britiske klubber og AC Milan (som er amerikansk ejet), typer som Florentino Pérez i Real Madrid og Andrea Agnelli i Juventus, og deres kollaboratører er iskolde overfor, hvad det har af konsekvenser for resten af fodboldverdenen, herunder for spillerne.

De kører videre med dette projekt, hvis de får lov til det, uanset om det koster resten af fodboldverdenen 5-10 gange den omsætning, superklubberne vinder.

Man får ikke en bedre mulighed for at sige fra overfor et en politisk og finansiel magtelite, der placerer VM-slutrunder i Rusland og Qatar og gladelig risikerer at smadre fodboldverdenen, for at man kan betale et fedt aktionærudbytte og forrente nogle penge i en investering, der ikke rager ejerne mere end købet af en våbenfabrik eller et patent på en genmodificeret majsplante.

Jeg siger overhovedet ikke, at turneringen er spillernes ansvar. Ligesom med placeringen af VM-slutrunden i Qatar er spillere og fans sådan cirka de sidste, der bliver spurgt (spøg til side, de bliver naturligvis ikke spurgt om noget som helst).

Det her rager i den grad spillerne, præcis som det gør fansene, forbund som DBU og nationale ligaer som Superligaen, og hvis man ikke bryder sig om det, Super League og turneringens bagmænd her præsenterer, er det tid til at sige fra, ligesom Kasper Schmeichel gør det.

Jeg hælder stadig mod, at jeg ikke tror på, at turneringen bliver til noget, i hvert fald ikke i sit nuværende format. Men hvis store spillernavne begynder at sige, at det her bliver uden dem, kan Pérez, Agnelli og deres amerikanske bagmænd blandt klubejerne og kapitalfondene hurtigt blive tvunget til at stikke piben ind.