Lederen er fra Tipsbladet fredag – du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet og kan også få det leveret til døren. Se mere her.
Kan du ane den der lyd?
Den der lille, skingre piben, der går i ét med vaskemaskinens susen og overvejende kan høres af personer under 30 år eller med et helt andet lydspektrum end vores ører?
Det er mig, der spiller på verdens mindste violin for Europas superklubber.
Hvad er det, der denne gang har fremprovokeret de våde kinder og de bævende læber: ”Det var ham, der gjorde det?”
Ingen andre end Hollands vel nok fremmeste pizzabager, superagenten Mino Raiola.
Hvis man lavede en liste over fodboldverdenens mest upopulære skikkelser, ville Raiola ligge tæt på førstepladsen.
Den hollandsk/italienske agent optræder i Football Leaks-dokumenterne for at have taget betaling både fra Paul Pogba, fra Manchester United og fra Juventus i forbindelse med det skifte tilbage til Manchester, som Pogba endte med at tage i 2016, fire år efter han havde forladt United på fri transfer til Alex Fergusons store vrede.
Da Erling Braut Haaland skiftede til Borussia Dortmund i stedet for den armada af interesserede klubber, der også vil have fingre i ham i dag, stillede Haaland også en række krav i form af frikøbsklausuler og store betalinger til den klub, der ville købe den norske teenager af Red Bull Salzburg.
De krav var stort set kun Borussia Dortmund villig til at gå med på.
Sportsdirektører og fans er hurtige til at bebrejde typer som Raiola, at priserne på de bedste spillere stiger og stiger, og agenter bebrejdes for at tage milliarder ud af fodboldverdenen for det, man blandt klubberne og fans betragter som ikke ret meget reelt arbejde.
At fansene synes, at det er latterligt, Mino Raiola skal have et trecifret millionbeløb, når Erling Haaland eller Paul Pogba skifter klub, forstår jeg til fulde, for det er penge, fansene i sidste ende betaler i form af stadigt dyrere tv-pakker og billetter, når der ikke er coronavirus.
Men Mino Raiola og hans agentvenner kan altså langt fra bære skylden alene.
Lad os tage Raiola og Dortmunds forhold. Det er synd for en klub med et så godt forhold til egne fans, at Raiola nærmest holder dem gidsel, når de skal købe og sælge spillere, ikke?
Hvis vi ser tættere på symbiosen, kommer jeg stærkt i tvivl om, hvad der egentlig er årsagen til de opskruede priser.
Da det i 2013 lykkedes Borussia Dortmund at købe Henrikh Mkhitaryan fri af Sjakhtar Donetsk, skete det også for næsen af en række af Europas endnu rigere klubber, og også her var Mino Raiola et omdrejningspunkt i handlen som den armenske playmakers agent.
Mino Raiola er agent for blandt andre Zlatan Ibrahimovic og Mario Balotelli.
Ligesom med Haaland betingede Raiola sig, at han på et givent tidspunkt fik mulighed for at sælge Mkhitaryan til en given pris, og det gik Dortmund med til.
Men er Dortmund så offeret her? Eller klemmer de i virkeligheden andre potentielle købere ud af markedet ved at gå med på Raiolas betingelser og ved at sælge ham videre med stor profit til en af de 10-12 klubber i verden, der er endnu rigere end Dortmund?
Honorarerne til agenter som Mino Raiola og de opskruede priser er ikke synd for Dortmund eller for Manchester City, Real Madrid, FC Barcelona, Liverpool, Bayern München eller hvem der nu ender med at købe Erling Braut Haaland.
Disse honorarer og høje transferbeløb er derimod med til at sikre, at det kun er de største og rigeste klubber, der har adgang til disse spillere. Mino Raiola er en gatekeeper, en forsikring mod, at opkomlinge og outsidere får fat i de absolutte topspillere – dem er topklubberne sikre på at få, når adgangen til disse spillere forvandler fodbold til et kapløb om at have flest penge på budgettet.
Nu kommer der måske reformer af transfermarkedet og af hele regelsættet omkring spillerhandler, efter UEFA har skrottet Financial Fair Play og sammen med storklubberne kommer til at designe nye regler, der fokuserer mere på transfersummer og lønninger.
Topagenten Jorge Mendes (til venstre) med Cristiano Ronaldo.
Men lur mig, om ikke også de regler er sat sammen på en måde, så Europas største klubber er sikret fortrinsret til de bedste spillere, præcis som de er i dag med Mino Raiola og hans superagent-venner som velvillige hjælpere.
Så næste gang en sportsdirektør eller præsident i en af Europas 10-15 største klubber står med våde kinder og vrider hænderne over, hvor dyre spillerne er, kan du passende huske på, hvem de høje priser i sidste ende hjælper, og fundere over, hvem de største hyklere i det spil egentlig er.

LIVE
Superliga-LIVE: Superliga-duo færdig for i år
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes skifter til Melbourne City FC
INTERVIEW
Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’
AVIS
Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid
MEDIE
Nu vil de købe FC København-stjerne
INTERVIEW
Christian Nørgaard allerede historisk i Everton
EKSKLUSIVT
‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby
LIVE
TransferLIVE: Lægetjek i Brøndby mandag
TOPNYHED
Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM
MEDIE
Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte
EKSKLUSIVT
Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser rekordbud på Jørgensen
EKSKLUSIVT
FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen
OPTAKT
Randers FC – Lyngby BK
EKSKLUSIVT
Overrasket over Emre Mor: Han kan blive fantastisk
AVIS
Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig
NYHEDER
‘Det er gift for en fodboldklub’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
HELT VILDT
Én spiller får hele Sverige til at måbe
OPTAKT
AC Horsens – Brøndby IF
AVIS
Helt ude af truppen – dansker kan skifte
Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut
OPTAKT
Silkeborg IF – OB
TIPSBLADET SPECIAL
‘Får de 2 millioner euro for ham, så ryger han’
MEDIE
Forhandlinger i gang – her er prisen på Højbjerg
AVIS
Griner af FC Barcelonas bud
NYHEDER
Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar
NYHEDER
Maradona-klenodie skal sælges: Forventer 65 mio.
INTERVIEW
Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’
AVIS
Melder Harder færdig i Leipzig
NYHEDER
Det er fuldstændig op til Messi
TIPSBLADETS DOM
