FCK, BIF, FCM i clinch: Og det frygter jeg i 23/24

Det er lidt som at få stukket en menu med hjemmelavede gourmetburgere i hånden, tyve minutter efter man er blevet færdig med en fremragende frokost.

Jeg forstår til fulde, hvis I er lidt forspiste og forpustede over at skulle forholde jer til 2023/24, ja den gamle sæson er jo dårligt nok færdig med de sidste EM-kvalifikationskampe på menuen og to, hvis ikke veloverståede så dog overståede, danske landskampe.

Jeg sidder med fornemmelsen af, at fodbold efterhånden har fået mere travlt, end der er godt for sporten, og jeg ved, mange venner og fodboldinteresserede danskere har det lige sådan.

Men de her mere eller mindre velformulerede sproglige overspringshandlinger sparer mig ikke for at se frem på den ny sæson, som altså begynder lige straks med Superliga-klubber tilbage i træning senere i denne uge og et glohedt transfermarked, hvor der skal ske en masse både i Danmark og i de store ligaer i Europa.

Jeg kunne sagtens grave mig ned i hvert enkelt punkt og lave en hel blog om hver, og det skal jeg nok også gøre med adskillige af punkterne senere på sommeren.

Men nu tager vi den i punktform for overblikkets skyld i første omgang.

Flere klubber vil forsøge at udfordre FCK
Indlysende, ikke?

Jo, måske, men denne sommer tror jeg, at flere klubber kommer til at investere efter det.

FC Midtjylland er den indlysende kandidat. En skuffende sæson skal ikke få os til at tro, at FCM nu er ude af toppen og overhalet af FCN og AGF, bare fordi de to hold var længder bedre end FCM i grundspillet.

Jeg tror, FCM forsøger at få flere klare Superliga-profiler i hus, og det er helt indiskutabelt, at de skal spille med om guld – ikke noget med en langsom, solid forbedring, hvor man lige nøjagtig går glip af tredjepladsen om 11 måneder.

Jeg tror også, FCN og AGF rører på sig med stærke folk, der med det samme skal afbøde tabet af Bidstrup, Nuamah, Bisseck og de andre, der måtte solgt.

Og Brøndby? Det er vildt svært at forudsige, selvom meldingerne fra de ny ejere om at spille med helt fremme var meget klare ved præsentationen sidste efterår.

Og FCK slår tilbage
Succesen for mange unge spillere er ikke kommet dumpende ned fra himlen ved en tilfældighed.

FCK har arbejdet målrettet med de unge i årevis, og nu klikker det.

Men jeg står stadig tilbage med, at der er for mange af FCK’s offensive indkøb de to seneste år, der ikke har slået til.

Det skal gerne rette sig nu, så man kan verfe udfordrerne i ligaen af sig og få en god tur i Europa med betydeligt flere point end for et år siden.

Samarbejdsklubberne spiller spillet på transfermarkedet
Denne sommer holder vi godt øje med samarbejdsklubber og hvordan de kommer til at dele spillere mellem sig.

I Danmark er FCM’s nye samarbejdsklub Mafra vanvittigt interessant.

Der ryger muligvis indtil flere spillere fra omkring Superliga-holdet og U/19 til Portugal, og jeg har også en fornemmelse af, FCM kommer til at hente spillere til Mafra, som så kan ryge til Danmark, hvis de som Ousmane Diomande viser sig at være kanongode.

Vi kommer til at se de her multiklub-samarbejder flytte og købe spillere for hinanden, og flere klubber kommer til at omgå både begrænsningen i lejeaftaler og FFP for at holde sig inden for lovens bogstav.

Superliga-spillere til salg
De næste 10 uger vil vise, hvem der faktisk kommer afsted. Men det ser virkelig ud til, at man spillere kommer afsted fra Superligaen, og at deres klubber kommer til at tjene kassen på dem.

Dem, der får solgt, får samtidig bedre muligheder for at købe dyrt ind, så klubberne vil gerne begge dele, selvom man kommer til at begræde at miste folk som Bisseck og Nuamah.

Et landshold til salg
Der er særdeles mange danske landsholdsspillere, der kan skifte klub denne sommer.

Nogle vil rykke op i hierarkiet, andre skal nok et trin ned ad stigen, og om de rammer rigtigt eller forkert kommer også til at betyde meget for landsholdets færd de næste 13 måneder.

Den vilde Europa-jagt
Det er ikke kun i Danmark, men det er også i Danmark: FC København skal forsvare den gode Europa-rangering, og FCM er desperat efter at holde liv i gruppespils-stimen.

Der er så mange klubber i Europa, der har Euro-tegn i øjnene og ser sig selv blive nye magtfaktor ved at blive faste deltagere i Europa-ligaspilene fra 2024.

Nej, det var ikke en fejl: Champions League og Europa League bliver til ligaspil på otte runder og en ekstra runde før ottendedelsfinalerne fra efteråret 2024.

Alle de ekstra millioner fra de turneringer vil alle have fat i: Både dem, der er etablerede i dag som FCK, og dem i udkanten af gruppespils-zonen. Spørg Brøndby, AGF og FC Nordsjælland: De vil også være med til festen, og samlet set giver det et væld af klubber i Europa, der satser vildt lige nu.

Nogle kommer til at slå sig voldsomt, mens nogle få nye bryder ind i det gode selskab.

Vi får det at se på transfermarkedet, når cheftrænere skal på plads, og så er der nok også nogle rundt om i Europa, der hurtigt ryger på porten, når resultaterne svigter.

Saudi-Arabien er alle vegne
På fodboldens vegne frygter jeg, hvad der er  ved at ske her.

Jeg kaldte for nylig Saudi-Arabiens satsning for ‘Qatar på steroider’, og det står jeg 100 procent ved.

Cristiano Ronaldo, N’Golo Kanté, Newcastle, statsstyrede klubber i Riyadh og Jeddah: For mig at se handler det alt sammen om magt, politik og at hjælpe til med, at en af verdens mest brutale diktatorer, Mohammed Bin Salman, kan sidde stensikkert på sit land de næste fire-fem årtier.

Read my lips: Det handler ikke én procent om fodbold, men om at ændre fodbold, så det tjener Saudi-Arabiens øverste kongefamilies interesser.

Jeg aner ikke, hvor det ender: VM 2030, et forsøg på at overtage meget mere end nu, som vi så i golf, eller at det kollapser igen, som så meget andet Mohammed Bin Salman har rørt ved, siden han tog magten omkring 2015 og 2016.

Men det er potentielt endnu værre og vildere end det, Qatar har gjort ved fodbold, og tankerne om, hvor det kan ende, kan holde mig vågen om natten.

Mange ejere fyrer og hyrer ledelsen
I forlængelse af de nye Europa-turneringer føles det også som om, mange klubejere laver om i ledelsen.

Direktører, formænd, trænere – der er mange, der bliver udskiftet, og meget ser ud til at handle om, at opkomlinge eller gamle giganter som Bayern og Ajax vil stå så stærkt som muligt i en omskiftelig fodboldverden.

Kampe-kampe-kampe
Om få uger spiller lokalrivalerne Brentford og Fulham i Philadelphia, 5.700 kilometer hjemmefra.

Det gør de i Premier Leagues nye sommerturnering, og det er bare et af mange eksempler på nye kampe og udvidede turneringer, der kommer i de næste år.

Saudi-Arabiens forsøg på at overtage fodbold frygter jeg, men kamppresset følger ikke langt efter.

Fodbold er fedt, men der skal altså også være bare nogle få pauser om året, så spillerne men også vi andre får et lille afbræk.

Fest i Tyskland i skyggen af krig
EM i Tyskland bliver en skøn oplevelse, og da især for mange her i landet hvis Danmarks landshold kommer med. 

Der er ikke langt til Hamborg, Berlin og hvor kampene ellers spilles, så der er alle muligheder for nogle gode oplevelser for alle.

Det spilles desværre i skyggen af en brutal krig i Europa, hvor Ukraine selv i tilfælde af fred ikke vil helet om 12 måneder, endsige om 12 år.

Ruslands udelukkelse og insisteren på, også i fodbold, at man i virkeligheden er offeret, hænger over det EM, som givetvis bliver fyldt med støtteerklæringer til Ukraine og med nogle tunge afsløringer om UEFA’s tætte bånd til Putins krigsførende nation og dets top-virksomheder og oligarker.

Der skal nok blive fest, men den bliver ikke ubetinget, og det kommer også til at fylde i månederne op til slutrunden,