* Erik ten Hag føler presset i United
* Med snarlig afklaring af ejerforholdene kan United-ledelsen endelig handle
* FCK vejrer blod i Parken
Man kunne næsten fornemme det sidste sæson, kunne man ikke?
Manchester United blev treer i Premier League, men de underliggende statistikker bekræftede, hvad man kunne se med det blotte øje.
Nemlig, at United var heldig med, hvor forrygende Marcus Rashford spillede, og man overhovedet ikke var lige så dominerende, som et Top 4-hold i England næsten altid skal være.
Indkøbene denne sommer har ikke slået til - Rasmus Højlunds nul mål i Premier League er også et problem sammen med Rashfords formdyk og fraværet af en spiller på modsatte side.
Holdet med færrest angribermål i de første 10 runder i Premier League? I har gættet det.
Men den er faktisk værre i den anden ende. Manchester United har kurs mod at indkassere knap 60 mål og en endnu værre xG mod.
Konceptet er at stå kompakt og at flytte bolden hurtigt og meget direkte op til front-trioen.
Det fungerer så ikke : Selv med flere folk bag bolden end topklubberne er United et usikkert og sårbart hold, og der er indtil videre ikke mange tegn på, at det bliver bedre.
Slut i København?
Hvis FC København havde fået et point, eller tre, på Old Trafford, kunne ingen i Manchester have brokket sig over gæsternes held.
Og selvom der er meget investeret i Erik ten Hag og der overvejende var positiv stemning i sommer, er ikke bare resultaterne men også spillet alarmerende dårligt.
Det her minder om Luksusfælde-udgaven af OB: Den samme tendens til underpræstation og manglende meningsfyldt kurs præger Manchester United.
Det presspil, der fungerede godt i Ajax, formår ten Hags midtbane i Manchester United ikke, og truppen ligner igen det kludetæppe, den har været siden Fergusons exit.
I FC København var man på ingen måde tilfreds med at tabe udekampen, og med mindre Rashford, Fernandes eller Eriksen tryller, er der få argumenter for, at det bliver en nem onsdag aften i København.
En ny medejer kan føre til handling
Så hvorfor nu?
Elyounoussi, Claesson og Grabara kan gøre deres, men det handler først og fremmest om, at Jim Ratcliffe er et par uger fra at købe 25 procent af klubben.
Manchester United har ikke været handlingslammet i det seneste år, siden familien Glazer satte klubben til salg, men stærk har man så sandelig heller ikke været.
Falder man ud af betragtning i Champions League og har den rette afløser (Ruben Amorim, Zinedine Zidane og Graham Potter er blevet nævnt) til i hvert fald at gøre sæsonen færdig, kunne det være tidspunktet til et skifte, mens ligasæsonen stadig kan reddes.
At tabe kampe sker, at præstere som et hold i den tunge ende af rækken, når man har ligaens højeste eller næsthøjeste lønninger, er katastrofalt.
At tabe til et FC København med 1/20 af Uniteds budget kunne tvinge ejerne til et skifte, uanset at det i sig selv næppe løser noget.
En presset chef
Og så fremstår Erik ten Hag efterhånden som en presset mand.
At Marcus Rashford var ude af truppen til lørdagens Fulham-kamp (angiveligt på grund af en knæskade) og fik en tur under den billedlige bus dagen før på pressemødet på grund af en tur på diskotek dagen efter nederlaget til Manchester City lagde yderligere ved på bålet.
Det samme gør behandlingen af Jadon Sancho, i hvert fald for mig og dem, der ikke per refleks tuder glædestårer, hver gang en træner bruger sin magt til at slå hårdt ned på spillere i stedet for at forfølge dialogen.
Skader i defensiven og svigtende form hos indkøbene og den offensive linje har givet hollænderen modvind, der svarer til sidste sæsons medvind, og det lader ikke til, at han kan finde andre greb end igen og igen at sende sit hold på banen for at spille meget direkte til nogle uskarpe frontløbere.
Finder spillerne og ten Hag pludselig formen, skal hollænderen nok få lov at køre sæsonen færdig.
Men lige nu virker et tidligt exit mere sandsynligt, end at Erik ten Hag får en forlængelse af den kontrakt, der løber til sommeren 2025.
