FCK’s ungdomskurs er trendy, tjekket og ret vovet

LEDER: FC København er gået en ny vej, og det er både spændende, men også satset, skriver Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen.



Lederen er fra Tipsbladet fredag – du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet hver fredag.

FC København plejer at vinde mesterskaber og buldre i Europa med et hold af erfarne, ældre spillere.

Selvfølgelig er der undtagelser, men ikke mere end at man spillede sidste sæson med det ældste hold af alle i Superligaen.

Det har ændret sig, siden Ståle Solbakken blev afskediget, Jess Thorup ansat som afløser og Peter Christiansen hentet ind som sportschef.

FCK solgte ganske vist Mohamed Daramy til Ajax, men det har ikke betydet, at FC Københavns nye fokus på ungdommen er forsvundet.

Viktor Kristiansen og William Bøving har man selv uddannet i København sammen med den ældre Jonas Wind.

Som supplement har man betalt kassen for 18-årige Ísak Jóhannesson, som vi stadig mangler at se i fuldt flor. Og fuldt flor dækker vel dårligt nok 16-årige Roony Bardghjis kamp i Aalborg i sidste efterårsrunde, hvor han for mig lignede en fuldvoksen Superliga-profil, der er så god, at han kan blive solgt for mere end Superliga-rekorden på 150 millioner kroner, der tilhører FCN og Kamaldeen Sulemana.

Flere andre støttespillere er i samme alderskategori, og for mig ligner det en helt bevidst kurs, som også afspejles i, at kun FCN har haft flere teenagere på banen i Superligaen i efteråret end FC København.

Ligesom tilsvarende klubber i Belgien og Holland lægger FCK om, så man har flere helt unge spillere, der kan sælges hvinende dyrt til de store ligaer.

Det dufter af Herning og af den kurs, FC Midtjylland har haft stor succes med, og der er da også lagt op til yderligere udskiftninger i truppen til januar.

Men ungdomsvejen er ikke uden farer.

Som Ståle Solbakken også døjede med, da han i flere omgange hentede yngre spillere til, giver en lavere gennemsnitsalder større udsving.

FCK vandt kun fire af de sidste ti ligakampe i 2021, pointsnittet er i underkanten af, hvad det kræver at blive mester, og det er vel at mærke før de 10 langt sværere slutspilskampe.

Kantspillet fik et enormt løft, da Roony Bardghji fyldte 16 og dermed måtte spille Superliga-fodbold, men tør man binde an på, at det bare fungerer helt upåklageligt fra nu af for den yngste målscorer nogensinde i Superligaen?

Jeg vil tro, at FC Midtjylland får et bedre 2022 end 2021, og så nytter det ikke med uafgjorte kampe mod hold som SønderjyskE og Viborg. Og så mangler FC København stadig tre opgør med FC Midtjylland, der har været det rene kryptonit for københavnerne gennem flere år.

Udfordringer er der nok af, og jeg tror ikke, FC København endnu har alle de svar på plads, der skal til for at vinde det første guld i tre år.

Tipsbladet_forside_25





► LIVE

LIVE: Steinlein med spændende FCM-varsling

Skarpe Viborg fortsætter opturen

Sent Horsens-mål spolerer vildt Silkeborg-comeback

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

FC Midtjylland – FC København



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her kan du se Liverpool mod Manchester City

Sker for første gang i Brøndby: ‘Specielt’

Her kan du se FC Midtjylland mod FC København

– Sker det, får Brøndby et nyrehug

Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

Bendtner: Der skal være en meget hård straf!

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!

AGF – Sønderjyske

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

FC København bekræfter transfer



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby IF – Lyngby BK

Voldsomt prisskilt efter FCK-exit

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Ser gode muligheder for FCK-transfer

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

Journalist åbner for chokskifte

BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet