Frederiksen og spillernes ro var guld værd for BIF

I pinsesolen foran eget publikum var der ikke den store tvivl om, at Brøndby IF ville blive mestre.

Simon Hedlund og Mikael Uhre var ganske vist mænd for at prikke en lille smule til 2018-traumerne ved at brænde to direktører i 1. halvleg, men Brøndby sad på alt mod et fejlbehæftet og noget passivt FC Nordsjælland-hold, og det var teknisk knockout, da Lasse Vigen et minut før pausen fik scoret det ekstremt fortjente føringsmål.

Anis Ben Slimane knækkede FC Nordsjælland med målet til 2-0, og selvom Brøndby nok lige vel passive og FCN nede 0-2 endelig huskede, at man faktisk kan spille habil fodbold, kom guldet sikkert i hus.

Brøndby er mester for første gang i 16 år, og det faktisk på et tidspunkt i fodboldhistorien og i en sæson, hvor alt tydede på, at de rigeste klubbers dominans ville fortsætte, og hvor Brøndby stadig var i en genopbygningsfase.

Brøndby har:

Nydt godt af Jesper Lindstrøm, Morten Frendrup og Mikael Uhres vilde opblomstring, og ikke mindst give den plads.

Haft et soleklart koncept for, hvordan man spiller fodbold, og hvad man kan og ikke kan.

Haft effektiviteten og fundet den rette formation og de rette folk til at bidrage i løbet af sæsonen.

Rolige
Men først og fremmest har man bevaret roen.

Der var ingen panik, da man efter fire åbningssejre og en førsteplads crashede og tabte tre på stribe og røg tidligt ud af pokalturneringen.

Der var heller ingen panik, da cheftræner Niels Frederiksens kontrakt eller mangel på samme efter 30. juni 2021 begyndte at fylde ekstremt meget i omverdenen i efteråret og begyndelsen af vinteren.

Og selvom vi nok var mange, der mente at kunne se fornuften i bare at hente én eller to yderligere garderinger til truppen i januar-transfervinduet (bare lejespillere, come on!), troede Carsten ”CV” Jensen og Niels Frederiksen på deres trup og rokkede ikke ved båden ud over et par discount-handler, som trods alt har bidraget til bredden og dermed føromtalte ro.

2017/18-holdet var nok stærkere, især i topniveauet, og havde FC Midtjylland ikke sat en helt vanvittig stime sammen kombineret med Brøndbys uheld mod Horsens og det sene nederlag kort forinden til selvsamme FCM, havde den udgave af Brøndby IF vundet et flot guld.

Nu blev det 2020/21-udgaven, en driftsikker, defensivt solid og ekstrem effektiv udgave af Brøndby IF, der brød det, der efterhånden var en forbandelse og tog det første guld siden 2005.

Nu venter der en sjældent fortjent fest, og jeg håber, dråberne bliver nydt og cigarføringen er høj, for det er en utrolig præstation at vippe både FC Midtjylland og FC København af pinden i én og samme sæson, og så endda i et corona-år, hvor det på papiret er en stor fordel at have langt bredere trupper, som både FCM og FCK har.

Det er fejende flot og fortjent, at Brøndby IF nu er dansk mester, og til efteråret venter der et europæisk eventyr, der bliver lige så spændende, uanset om det bliver allerfineste karat i Champions League eller et visit i Europa League, en turnering der bliver mange penge værd fra næste sæson med nedskæringen fra 48 til 32 hold, samtidig med at den nye Conference League med 32 hold (hvor rivalen FC København skal spille kvalifikation med AGF eller AaB) bliver til niveauet under EL.

Før Brøndby har et budget, der er tæt på at matche de to FC-klubbers, er dette mesterskab mere i familie med AaB's i 2014 eller FC Nordsjællands i 2012 – men hvem kan også forvente det på en dag, hvor Brøndby har vundet det 11. og vel nok sværeste mesterskab i klubbens historie.