Gøglerkamp kan forære guldet til FCM eller Brøndby

Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at AGF torsdag aften ikke gør alt, der overhovedet står i klubbens magt for at slå Brøndby IF.

Det er AGF’s, undskyld mig, hadeklub nummer ét, og det er det stadig med længder foran FC Midtjylland og FC København, selvom man så sandelig heller ikke kan fordrage de to markedsførende FC-klubber her i byen.

Men, og nu følger der et vigtigt men: Jeg kan ikke fortænke klubbernes fans og andre fodboldinteresserede i at tænke over, hvad næste fredags AGF-playoffkamp mod et af holdene fra Bund 6 i Superligaen om at komme i Conference League-kvalifikationen mon betyder for AGF’s valg.

Det er ikke kun i dag, man kan se spøgelser for sig. I dag er det Brøndby, ærkerivalen, man møder, og der er trods alt otte dage til den økonomisk vigtige playoffkamp.

Men hvad med kampen på mandag, hvor AGF mindre end 100 timer før den afgørende playoffkamp er på besøg hos FC Midtjylland? Er det ikke endnu mere oplagt, at AGF sætter holdet den dag med en tanke på fredagens opgør?

Der har ikke siddet nogle jakkesæt i et mørkt mødelokale og planlagt at være onde og usportslige ved hverken Brøndby, FC Midtjylland eller den pludselige dark horse FC København.

Det er tilfældigheder, der giver et AGF-hold med 100 procent sikkerhed for at blive nummer fire kampe mod de to guldfavoritter, netop som guldet skal placeres.

Men noget, der til gengæld ikke er tilfældigt, er, at klubberne og dansk klubfodbold selv er ude om mistanken.

Afskaf det nu!
Jeg ved godt, at Belgien også har playoff om den sidste Europa-billet i deres ligasystem, men det gør altså ikke den danske model mere spiselig.

Playoffen eksisterer nu på femte sæson, og hver af de fire første gange er pladsen gået til favoritten fra medaljeslutspillet.

Kampen eksisterer for at give de seks klubber i bunden af Superligaen noget at spille om ud over at undgå nedrykning i de 10 sidste runder.

I teorien giver det måske bedre seertal og noget at stræbe efter for de seks klubber, men ved I hvad?

Det er jeg ligeglad med.

Især i disse dage udstiller AGF’s position en af flere indbyggede svagheder: At en kamp om den sidste, mindst attraktive plads i Conference League-kvalifikationen kan være med til at afgøre, hvem der vinder Superliga-guld.

Hvis jeg kunne vælge mellem at give de seks dårligst placerede klubber i Superligaens grundspillet, 22 kampe med en kamp ude og hjemme mod hvert hold, noget at spille om, eller at afvikle den sportsligt mest korrekte turnering, hvor de bedste klubber kommer i Europa, ville det valg være meget nemt.

Hvis AaB, OB, SønderjyskE eller Vejle ville i Europa i næste sæson, havde de 22 kampe til at spille sig i medaljeslutspillet.

Lykkedes det ikke, var det bare ærgerligt: Så kunne de forsøge sig igen til næste sæson eller via pokalturneringen, hvis de stadig var med der.

Der er for meget flidspokal og alt for meget trøstepræmie over den her ordning, som er tivolisering og rent gøgl i en turnering, jeg ser som rigeligt stærk til at klare sig uden den form for cirkuskamp.

Gøglerkampen kan forære guldet til BIF eller FCM, og selv hvis den ikke ender med at gøre det, kan man simpelthen ikke leve med den her uklarhed og tvivl.

Der er ikke noget at stille op nu, men til næste møde i Divisionsforeningen mener jeg, at klubberne i Superligaen skal sætte sig sammen og aftale at afskaffe den her Europa-playoffkamp.

I kan ikke i fulde alvor mene, at den finansielle værdi af dette setup og det at have noget at stræbe efter for de seks dårligst placerede klubber efter 22 runders grundspil opvejer, at man nu med rette kan spørge sig selv, om afslutningen på guldkampen er fair.

Selv hvis guld, sølv og bronze var placeret i dag, er det ikke sportsligt retfærdigt, at AaB, SønderjyskE eller OB kan komme i Conference League til sommer på bekostning af AGF.

Den playoffkamp burde ikke eksistere, og hvis nogen var i tvivl om det, kan de bare tjekke stillingen og slutprogrammet.

PS: Jeg har ment det her længe – se for eksempel denne blog om præcis samme emne fra 30. juli 2020, hvor jeg også kom med forslag til, hvilke gulerødder vi kan sætte i stedet for en Europa-plads, hvis der absolut skal være en trøstepræmie for at blive blandt de dårligste klubber efter et grundspil.