Blog: Tivolikampen om en Europa League-billet skal skrottes

Det er ok, at der skal være noget på spil i bunden af Superligaen, men med nedskæringen fra 14 til 12 hold burde Superligaen også droppe Europa-playoffen til fordel for en anden gulerod.



Jeg har intet imod OB.

Jeg har heller ikke noget imod Randers FC eller AGF.

Men jeg er glad for, at Randers, AGF, Randers igen og så OB har tabt de playoffkampe om en Europa League-billet, der blev indført med den 14 hold store Superligaen fra 2016/17, og at det i stedet blev FC Midtjylland, FC København, Brøndby IF og AGF, der som nummer fire i medaljeslutspillet (tre for AGF’s vedkommende) tog Danmarks sidste plads i Europa League-kvalifikationen.

Noget på spil
Jeg forstår godt, at det er denne billet, man spiller om – som tipsbladet.dk beskrev i går, får holdene fra Danmarks sidste og lavest rangerede plads i Europa League-kvalifikationen ofte klask, så det er ikke så meget, Superligaen risikerer. Læs den historie ved at klikke her.

For klubberne fra 7. til 10. pladsen i hierarkiet har kampen også givet rimelig mening, for det har givet noget at spille om, selvom intensiteten i fire semifinaler og finaler (eller kvartfinaler/semifinaler om man vil) mellem de fire bedst placerede hold fra bunden har været til at overse.

Det ville være dødssygt at spille nedrykningspuljerne uden at have noget i udsigt, fordi disse hold ofte er noget nær sikre på overlevelse i februar og marts.

Men behøver det virkelig være en Europa League-billet?

Superligaen bliver skåret ned til 12 hold fra sæsonstart i august, men playoffkampen består altså stadig.

Læs også:Her er programmet for Superligaen: FCK og Brøndby i tidligt møde

Rent Dahlsgårds Tivoli
Bare kald mig et elitært røvhul, men den Europa League-billet skal gå til tredje- eller fjerdepladsen i medaljeslutspillet, og det skal hverken være efter en playoffkamp, badeands-skydning med luftrifler, amerikansk lotteri, mudder-wrestling eller andre tilfældige påfund, der hører hjemme i et omrejsende tivoli.

Jeg forstår til fulde, at der skal være noget at spille om i hele sæsonen, når man nu en gang har besluttet sig for at fastholde slutspillene, men det er ikke troværdigt at spille om en Europa League-billet.

OB-træner Jakob Michelsen, der fortjener stor ros for altid at stille sig frem og være nøgtern omkring både OB og sig selv, ramte helt plet, da han før onsdagens kamp sagde, at den kamp i bund og grund var sportsligt uretfærdig.

Dermed ikke sagt, OB ikke havde al ret i hele verden til at gå efter og fejre en sejr over AGF – det havde de al ret til, ligesom Randers og AGF havde haft det før dem.

Men sportsligt giver det kun mening at sende en ligas bedste klubber ud i Europa, og de bedste klubber identificeres i tabellen over en hel sæson, ikke i 90 minutters i øvrigt medrivende fodbold i et regnvådt Århus en onsdag aften efter sæsonafslutningen.

Dernæst risikerer Superligaen af egen fri vilje at svække sig selv i de europæiske klubturneringer ved ikke at sende de bedste hold derud – over tid vil en tredje- eller fjerdeplads fra en Superliga-sæson klare sig bedre i Europa end et hold, der fik syvende-, ottende-, niende- eller tiendeflest point i grundspillet og slutspillene.

Sæt noget andet på spil
Jeg forstår ganske enkelt ikke, at man har beholdt det nuværende format, da man skar Superligaen ned til 12 klubber.

Men der findes alternativer til at sætte en Europa League-billet på spil, alternativer som man kunne tage op i den kommende tid.

Læs også:AGF-direktør om succesen: PC skal virkelig få bappet transferpriserne op

– Man kunne suge et par millioner kroner af tv-pengene fra de øvrige placeringer og give til nummer syv.

– Man kan overveje at give 1 eller 2 point med til den kommende sæson.

– Man kan give en forlomme til næste sæsons pokalturnering til at træde ind i tredje runde i pokalturneringen ligesom Top 6, eller endda i fjerde runde, som er ottendedelsfinalerne.

Er det lige så sexet som muligheden for at komme i Europa League-kvalifikationen?

Nej, men den billet til den sidste Europa League-plads er efter min mening heller ikke noget, en klub fra nederste halvdel af Superligaen skal have del i.

Jeg har det i forvejen svært med, at pokalvinderen får den bedste af Europa League-billetterne, i Danmarks tilfælde foran sølvvinderen efter en hel sæson, der træder tidligere ind i kvalifikationen end pokalvinderen.

Jeg ser ingen grund til, at playoffkampen om en Europa League-billet skal leve videre, og debatten om kampen i denne uge kan forhåbentlig få både klubber og Divisionsforeningen til at overveje, om man ved først givne lejlighed vil droppe tivolikampen og finde en anden præmie at udlodde til det bedste hold fra den nedre halvdel af rækken.

Læs også:AGF-chef om Ankersen-afsked: Thorsteinsson er en større pointspiller
Læs også:Tingager irriteret over OB-kommentar: Hav respekt for din modstander
Læs også:AGF-spillerne gik amok i omklædningsrummet: Det ligner, der er vandskade






LIVE

TransferLIVE: Club Brugge jagter FCM-spiller

Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool

Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni

Landet i Danmark – lægetjek tirsdag

Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?

Peter Graulund med hård Superliga-dom

Slår transferrekord for Superliga-angriber



LIVE

Superliga-LIVE: Her er AGF’s mulige modstander

Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha

‘Han er et af Europas største angrebstalenter’

Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Transferjournalist med Nørgaard-melding



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

Har budt en milliard

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dommerekspert: FCM-angriber var svineheldig!

‘Hele Europa længes efter dette supertalent’

‘Vi betragter ikke tingene som afgjort’

FCK misser landsholdsspiller

Rundens hold i Superligaen – 1. runde

‘Flere Superliga-klubber har ringet om ham’

Bekræfter: Salah-transfer droppet

Han er ny landstræner for Italien

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Han kan blive det næste store Superliga-salg!



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Dortmund tæt på transferrekord – køber supertalent

Salg på vej? Brøndby-stjerne skifter agent

Felix Beijmo revser FCK-mentalitet