Hvem er Superligaens dygtigste klubejer?

FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 1. APRIL

Den dygtige britiske journalist Nick Harris lavede for nylig en tankevækkende undersøgelse, som blev til flere artikler i Daily Mail om britiske fodboldfans' holdning til egne og de rivaliserende klubbers ejere.

FC Midtjylland- og Brentford-ejer Matthew Benham var den ejer med størst opbakning fra egne fans skarpt efterfulgt af ejerne i Leeds, Aston Villa, Brighton, Leicester, Crystal Palace, og, interessant nok, Chelseas nu afgående ejer Roman Abramovitj.

I bunden finder man, ikke overraskende, Manchester Uniteds ejere i familien Glazer, der kun har tillid fra lidt over fire procent af Uniteds egne fans.

Og mindst lige så sigende er Nick Harris' spørgsmål om, hvilke ejere der gør mest skade på britisk fodbolds overordnede helbred.

Her scorer Manchester City og Newcastle, ejet af Abu Dhabi og Saudi-Arabien, helt i top fulgt af Manchester United og Chelsea, med stor afstand ned til alle andre.

Det giver udmærket mening.

Manchester City og Chelseas egne fans bakker i høj grad op om egne klubejere, der har trofæer og succes med sig.

Samtidig er alle andre dybt bekymrede over, hvordan Abramovitj' milliarder (det er endnu uvist, hvad der præcist skal ske med de 13 milliarder kroner, den russiske oligark i alt har lånt rentefrit til klubben) og pengene fra oliefondene i Abu Dhabi og Saudi-Arabien giver tre klubber mulighed for at konkurrere helt uden reelt at skele til normal drift med sammenhæng mellem naturlige indtægter og udgifter.

Reglerne for klubejerskaber og fans' indflydelse eller mangel på samme i fodbold er et hedt politisk emne i England på grund af det tvungne salg af Chelsea og et storstilet projekt, hvor fangrupper med en vis støtte fra det politiske system presser på for strammere regler for klubejerskab og dannelsen af en uafhængig instans, der skal skabe strammere økonomiske regler og mere lighed mellem klubberne.

De samme emner er både aktuelle og særdeles relevante i Danmark, hvor udenlandske klubejerskaber er en brandvarm kartoffel efter overtagelser i Esbjerg, SønderjyskE, Fremad Amager, Jammerbugt og Næstved, der i de seneste måneder og år på forskellig vis er slået fejl.

DBU og Divisionsforeningen indførte i begyndelsen af marts nye regler, der stiller strammere krav til, hvad en ny klubejer ikke må have på CV'et (domme for økonomisk kriminalitet som Fremad Amagers nuværende, skandaleombruste ejere og agentvirksomhed bliver ikke tilladt for nye ejere), og at nye ejere skal til en art eksamen.

Men måske bør vi i virkeligheden spørge os selv, hvem og hvad den gode og dårlige klubejer egentlig er.

Roman Abramovitj i Chelsea og emiratet Abu Dhabi i Manchester City har uomtvisteligt skabt stor sportslig succes for sig selv, men Abramovitj' milliardlån til Chelsea, der måske og måske ikke bliver betalt tilbage, og Citys sponsoraftaler med firmaer knyttet til Abu Dhabi har pumpet så mange penge ind i fodbold og transfermarkedet, at det over tid er svært for andre klubber at konkurrere på markedsvilkår.

Hvordan ville billedet være i Danmark?

Har FC Midtjylland og FC Nordsjællands engelske ejere været gode for andre end deres egne klubber ved at skabe fokus på ungdomsarbejde, eller har deres økonomiske muskler gjort alting dyrere og sværere for alle andre end dem selv, FC København og Brøndby IF?

Og hvad med de to store københavnerklubber og de store provinsklubber AGF, AaB og OB?

Er de, med velhavende, danske erhvervsfolk som toneangivende i ejerkredsen, billedet på den bedste type ejer af en dansk fodboldklub?

Eller har udenlandske ejere som Matthew Benham og Tom Vernon bidraget med nye måder at tænke på arbejdet med en professionel fodboldklub, noget jeg personligt hælder mod at mene trods begge ejere og klubbers fejl og mangler?

Jeg mener, at dansk klubfodbold med fordel kunne inspireres af briterne og give fans en større stemme, men som jeg også nævnte for et par uger siden, er reguleringen af nye ejere kommet i sidste øjeblik, hvis ikke for sent.

For der er rigtig mange udenlandske ejere af danske profklubber i dag, og hvis Brøndby og FC København også skulle blive opkøbt, kan en stor del af regelsættet fremover ændres og formes efter, hvad udenlandske investorer og fodboldfolk føler giver dem størst gevinst, hvad end det er muligheden for at have nærmest rene udenlandske førsteholdstrupper eller gøre en række danske klubber til rugekasser i større samarbejdsprojekter.

Det er ikke til dansk fodbolds bedste, hvis andre ting end at slutte så højt som muligt i Superligaen eller 1. division bliver vigtigt, så man kan med fordel fortsætte arbejdet med reglerne og overveje, hvordan det fortsat bliver vigtigst at slutte højt i tabellen både nu og i de kommende sæsoner.

KØB TIPSBLADET SAMMEN MED EKSTRA BLADET I DAG OG FÅ EN RÆKKE GODE OPTAKTSARTIKLER TIL STARTEN PÅ SLUTSPILLET.