Hvor er Isaksen og Lindstrøm, Hjulmand?

Jeg skal da lige love for, det sagde skralderbang tirsdag aften på tipsbladet.dk.

Min gode kollega Lars Gram-Hanssen interviewede Thomas Gravesen om de spillere, Kasper Hjulmand udtog og ikke udtog til landskampene mod Schweiz og Færøerne, og Gravesens budskab gik lige i hjerterne på en stor del af danskerne.

Vi har i medierne, ofte med mig løbende blandt de forreste, adskillige gange erklæret landsholds-fodbold for presset, svækket og det, der var værre, i de seneste 10-20 år, hvor klubfodbold dominerer alt.

Gravesen raser over Hjulmand: Den største skandalehttps://t.co/k6fkl8phTO

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) March 12, 2024

Men vi kan da vist godt udskyde nekrolog-skriverierne over landsholdsfodbold nogle år bedømt på reaktionerne efter 'Gravers' hjertefølte opråb om Nicolai Vallys' fravær og Eriksens udtagelse.

Det er godt og fedt med debat, og jeg skulle da også lige løbe listen af spillere igennem et par gange, da den blev offentliggjort i går eftermiddag.

Jeg synes, Nicolai Vallys er en fabelagtig Superliga-spiller med en skøn, opløftende historie som professionel og uden for banen et godt bevis på, at man også kan være et rigtig rart og imødekommende menneske som gennem-professionel atlet, ligesom mange af hans kolleger i Superligaen også er.

Hjulmand skal naturligvis ikke lytte til alle mulige onsdagstrænere a la undertegnede.

Troels Bager Thøgersen

Kommentator på Tipsbladet

Men jeg må indrømme, at det hverken var Vallys eller hans FCK-rivaler Rasmus Falk eller Magnus Mattsson, jeg genlæste Hjulmands trup flere gange for at spotte.

Der er vel få andre end vi på Tipsbladet, der interesserer os og følger mere med i Superligaen, men at vi og mange af jer, der læser med her, trofast følger med runde for runde, betyder altså ikke, at man også når langt ved en EM-slutrunde med en masse Superliga-spillere.

Der er en grund til, Jesper Lindstrøm spiller for de forsvarende italienske mestre Napoli, og Gustav Isaksen har klaret sig godt i Lazio de seneste måneder trods alle de problemer, der kulminerede tidligere i denne uge med geniet og hidsigproppen Maurizio Sarris opsigelse som træner.

Jeg ved godt, Jesper Lindstrøm så dum ud tirsdag aften med sin store afbrænder mod FC Barcelona, men læg lige mærke til, at han kom på banen i en fase, hvor Napoli kæmpede for at udligne i en ottendedelsfinale i Champions League mod et af historiens og nutidens stærkeste fodboldklubber.

Det er bare, sagt med al tænkelig respekt, noget andet og mere krævende end at vinde sidste weekend over Lyngby og Viborg FF.

Så det var derfor, jeg læste listen igen og igen for at sikre, det ikke var mig, der var galt på den.

(Kommentaren fortsætter under billedet)

Morten Frendrup i kamp for Genoa mod Inter.

Isaksen og Lindstrøm har den i moderne fodbold så ekstremt værdifulde egenskab at være hvinende hurtige, også når de har bolden for fødderne, og at landsholdet skulle kunne undvære dem i Tyskland for slet ikke at tale om de næste 10 år, det har jeg svært ved at kapere.

Den afsluttende kamp i 2023 mod Nordirland var noget værre hø med en masse nye startere, men skulle landstrænerens melding om, at det var slut med eksperimenter, virkelig tages så bogstaveligt, når det nu er to til formålet indrettede testkampe mod Schweiz og Færøerne, der venter?

Selvfølgelig er det en afvejning, og er landstræneren sikker på at kende sit hold til juni, og hvem han vil bruge der, ergo de kendte ansigter, der er udtaget nu, er det jo i sidste ende hans valg.

Det er ham, der falder på det trænerfaglige sværd og mister jobbet, hvis Danmark bliver hældt ned af brættet igen som ved VM 2022 i Qatar, og Kasper Hjulmand skal naturligvis ikke lytte til alle mulige onsdagstrænere a la undertegnede.

Men diskussionen finder jeg dybt relevant og saglig.

Isaksen, Lindstrøm, O'Riley?

Hvad med Morten Frendrup?

Jeg er med på, Jesper Lindstrøm ikke har været videre heldig med sine kampe for A-landsholdet indtil videre, og at tingene bestemt ikke ruller i Napoli for tiden, men sådan bliver det jo ikke ved med at være.

Og kunne en Færøerne-kamp ikke være tidspunktet at få givet en ny omgang til Nicolai Vallys og et par andre Superliga-spillere? Vallys, der har tacklet samtlige udfordringer siden tiden i divisionsfodbold til topkarakter, har bestemt spillet overbevisende nok i Superligaen til, at han kunne være blandt 26 spillere til en sådan kamp i marts.

Giver de 90 minutter mod Færøerne virkelig så meget til de landsholdsspillere, der kender hinanden ud og ind fra år, ja mere end et årti, sammen på landsholdet, at det er vigtigere end at teste og 'indspille' nye folk?

Der bliver rigeligt at diskutere i landsholdslejren i næste uge, nok bare ikke helt på den måde, som landstræneren og DBU havde håbet efter lanceringen af en ny rød tråd, ingen helt kan huske indholdet af i dag.