Superliga Troels Bager Thøgersen

'Intense' Rösler har prøvet meget værre end AGF

Foto: Getty Images

ANALYSE: Uwe Rösler får sin sag for som AGF-træner, men den tyske træner med de stærke bånd til Norge har prøvet det, der er meget værre.

Af Troels Bager Thøgersen

Uwe Rösler har prøvet at få sparket efter kun to sejre i 12 kampe i traditionsklubben Leeds og at rykke ned i tredjebedste række med Manchester City.

Tyskeren satte Matthew Benhams Brentford på sporet mod oprykning til Championship og stoppede i klubben et halvt år før, Benham købte FC Midtjylland, og dengang han var aktiv, måtte han ligesom en stor del af den øvrige befolkning trækkes med pres fra det hemmelige politi Stasi i Østtyskland.

Det dufter af en 53-årig fodboldtræner, der ikke vil vælte af stolen i ren rædsel over presset og forventningerne i AGF, men intet kan sammenlignes med dengang den aktive karriere sluttede, fordi Uwe Rösler fik kræft.

Non-Hodgkin lymfom, kræft i lymfekirtlerne, koster nogle hundrede dødsfald om året i Danmark, og selvom de fleste heldigvis overlever sygdommen, også over en årrække, men sygdommen var fremskreden, da Rösler blev diagnosticeret.

- Jeg havde det, der svarede til en tennisbold på 12,5 centimeter i diameter i mit bryst. Jeg sagde, at jeg ville behandles hjemme i Tyskland, men han [lægen] sagde: 'Nej, Uwe, du skal afsted lige nu, ellers overlever du ikke påsken, sagde Uwe Rösler i et interview med Daily Mirror i efteråret 2013.

- Jeg gik fra at tro, at jeg i værste fald havde en alvorlig lungeinfektion, til at få at vide, at jeg kun havde en uge tilbage at leve i. Jeg skulle i gang med kemoterapi omgående for overhovedet at have en chance.

Rösler har fortalt, hvordan en ven fra tiden i Manchester City havde ringet til tyskeren på hospitalet efter en kraftig dosis kemoterapi og holdt telefonen op til en hjemmebane, hvor 46.000 fans sang hans navn.

Så pres og forventninger i Århus er utvivlsomt noget, Uwe Rösler respekterer, men næppe noget, der ryster den norsk gifte tysker, hvis han, som Ekstra Bladet og flere andre medier har rapporteret, skal styre AGF i de kommende sæsoner.

'Vild' og 'intens' er to af de ord, hans stil beskrives som i fodboldmiljøet, og som med David Nielsen får AGF en træner, der gerne vil presse højt og se et fysisk stærkt og modigt hold udfordre og klemme modstanderen.

En god del af trænerkarrieren er tilbragt i klubber med topambitioner som Viking, Molde, Malmö eller oprykningsaspiranter i England, og udviklingen af AGF væk fra at være et hold med omkring 45 procents boldbesiddelse kan vi også vente at se fra tyskeren, et skridt AGF nok er nødt til at tage for at indfri ambitionerne om fast plads i Top 6.

Ansættelsen af et erfarent trænernavn, der senest blev ansat af Bundesliga-klubben Fortuna Düsseldorf og inden da Champions League-aspiranterne Malmö FF, er også en manifestation af troen i ledelsen på styrken og potentialet i truppen, og på at man er på rette vej trods omgivelsernes skuffelse over en tiendeplads efter rekordkøb for over 40 millioner kroner sidste sommer.

Nu bliver det op til Rösler og hans chef Stig Inge Bjørnebye at ramme spillestilen, holdudtagelserne og ikke mindst de rette handler på sommermarkedet.

Dette er ikke et forsigtigt træk, hvor AGF skal bygge sig op til en ny tur i Top 6 om to-tre år – det er her og nu, købene og træneransættelsen skal fungere, hvilket pinedød er lige med kvalifikation til medaljeslutspillet om 22 spillerunders tid.

At det sker, eller overhovedet kan lade sig gøre, er langt fra nogen selvfølge for et hold, der på flere måder var forårets ringeste i Superligaen, og som siden sidste kamp har mistet Jon Dagur Thorsteinsson på venstre kant og lejede Mustapha Bundu ovre i højre side.

Det her er langt hen ad vejen et sats på, at det er nok blot at skifte en cheftræner, der i bagklogskabens klare lys nok burde have været til udlandet sidste sommer.

Det er en stor mundfuld og noget af en test for AGF, og da ikke mindst Stig Inge Bjørnebye og hans analyse af AGF's behov.

Men ud fra skudsmålene fra dem, der tidligere har arbejdet med den tyske træner, bliver det i hvert fald ikke nerverne eller modet, der svigter.