Med to spillerunder tilbage er AGF tilbage på førstepladsen i Superligaen.
Mandag aften snublede den anden titelaspirant, FC Midtjylland, med 3-3 mod Viborg FF i et vildt lokalopgør på MCH Arena.
De to rivaler leverede en ekstremt underholdende første halvleg med fire scoringer, mens der efter sidebyttet faldt mere ro på.
Det var dog kun for en stund.
Ti minutter før tid så det ud til, at stopper Martin Erlic sikrede FCM sejren, men sådan skulle det ikke ende.
I sidste minut af den ordinære spilletid kostede keeper Elias Olafsson dyrt, da han forærede en returbold til Viborgs Dorian Hanza, som greb muligheden.
Med to spillerunder tilbage er serveretten nu hos aarhusianerne, der har et forspring på to point ned til FCM på andenpladsen.
Ud over at stikke en kæp i hjulet på FCM hjalp udligningen også Viborg i jagten på bronze. Domkirkebyen er to point efter FC Nordsjælland på tredjepladsen.
AGF’s sene sejr søndag havde lagt pres på FCM, men midtjyderne så faktisk ud til at trives fint under det i starten mod Viborg.
Efter et kvarter lykkedes det også FCM at få netmaskerne til at blafre, men scoringen blev annulleret, da Philip Billing var offside i opspillet.
Gæsterne fra Viborg kom derfra bedre med, og efter 33 minutter kickstartede Asker Beck en afslutning på halvlegen med gaspedalen helt i bund.
Viborg-midtbanemanden opfangede en skidt aflevering fra Ousmane Diao og tog selv turen ind i FCM-feltet, inden han køligt lagde bolden i kassen.
Det var dog ikke længe, at gæsterne var i førersædet. Få minutter senere svarede FCM igen på en flot detalje af Dario Osorio.
Chileneren snød et par Viborg-spillere i højresiden og fik med en indersideafslutning lagt bolden i mål ovre ved den fjerne stolpe.
Fem minutter før pausen så det ud til, at værterne kom i front, men igen blev en scoring annulleret af VAR.
Denne gang var det Denil Castillo, der jublede forgæves, da han snittede bolden med hånden, lige inden han sparkede den i kassen.
Første halvlegs underholdning var langtfra slut.
I den ordinære tids sidste minut gav FCM-keeper Elias Olafsson en skidt retur, og den var Asker Beck første mand over. Han sparkede bolden i kassen for anden gang i kampen.
Fem minutter var lagt til de første 45 minutter, og det var rigeligt til, at FCM igen svarede hurtigt igen.
Pedro Bravo sparkede fra kanten af feltet, og bolden tog undervejs Daniel Anyembe, inden den strøg i nettet.
En tur i omklædningsrummet lagde en dæmper på de to mandskaber.
Man skulle tro, at FCM, der jagter et mesterskab, ville tage et strammere greb om kampen, som afslutningen nærmede sig, men værterne havde svært ved at få kontrol.
Derfor var det en dødbold, der skulle til for at sende værterne på sejrskurs.
Ti minutter før tid forlængede Ousmane Diao et hjørnespark til Martin Erlic, der stående headede FCM i front.
Men ligesom de øvrige føringer i kampen holdt den heller ikke længe.
Indskiftede Adam Kleis-Kristoffersen strøg afsted for Viborg i en omstilling. Olafsson halvklarede kun hans langskudsforsøg, og det kan altså måske vise sig at koste rigtig dyrt.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: Lurer på ekstremt dyr Spurs-stjerne
EKSKLUSIVT
Forlænger med Brøndby trods interesse fra Salzburg
MEDIE
FCK sælger Jordan Larsson – her er prisen
TRANSFER
Interessant melding om VM-profil
TOPNYHED
Tordner mod VM-træner
Superliga-skifte? I dialog med Kasper Dolberg
NYHEDER
Dame N’Doye scorer nyt job
OPTAKT
Tyskland – Elfenbenskysten
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Overvejer stor ændring for Patrick Dorgu
Bekræfter: Nye regler kommer i Superligaen
NYHEDER
Superliga-transfer? Prisen stiger med 50 millioner
NYHEDER
Brøndby bekræfter: Arbejder på transfer
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
MEDIE
Vil smadre transferrekord
NYHEDER
Flere Superliga-kamp rykkes
EKSKLUSIVT
Afsløring: Stort Superliga-salg – lægetjek søndag
OPTAKT
Brasilien – Haiti
NYHEDER
Afviste muligt cheftrænerjob i Superligaen
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TOPNYHED
Vigtigt nyt for ‘AC’
OPTAKT
Tyrkiet – Paraguay
TOPNYHED
Bo Henriksen om stjerne: ‘Han er pisseirriterende’
EKSKLUSIVT
Superliga-boss med spændende transfermelding
TOPNYHED
‘Det største tilbageslag i min karriere’
TOPNYHED
Udpeger dansk stjerne: Kan ramme et nyt niveau
TRANSFER
Arsenal jagter Spurs-talent – den nye Campbell?
NYHEDER
Stor dansk transfer på vej – udeblev fra træning
AVIS
Udeblev fra træning – Superliga-transfer på vej
Zanka ville spille gratis for FC København
TIPSBLADET SPECIAL
VM-powerranking: En guddommelig præstation
Grimme VM-scener: ‘Alle kunne høre benet brække’
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
TOPNYHED
Jonas Lössl stopper karrieren
MEDIE