Det har været en elendig sæson

Brøndby-fan Morten Svan ser tilbage på en svær sæson.



Hvor skal man næsten starte…… En ret elendig sæson blev afsluttet på værst tænkelig vis. Og dagen efter toppede man det hele med endnu en trænerfyring.

Det mest bemærkelsesværdige er næsten, at Brøndby trods en så svag sæson alligevel stod med en reel mulighed for europæisk deltagelse. Det burde ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre. Alligevel endte det hele i en fodboldkamp, der efter min bedste overbevisning ikke burde findes.

En kamp, der efter en hel del kontroverser og mærkværdige dommerskøn endte med et nederlag til FCK, som dermed kunne konstatere, at de havde en marginalt mindre dårlig sæson, end Brøndbys mildest talt rædderlige 25/26-sæson.

Brøndby ender sæsonen med tre sejre i de sidste 18 kampe i sæsonen. Det er naturligvis på ingen måde godt nok. Jeg tør faktisk ikke helt at tænke på, hvordan det var gået, hvis Brøndby ikke havde fået bagdelen med i mesterskabsspillet. Måske som FCK. Måske langt værre.

Faktum er, at Brøndby slutter med et elendigt pointsnit på 1,4. Steve Coopers snit er endnu ringere. Set alene på resultaterne, så er der selvfølgelig ingen tvivl om, at torsdagens cirkuskamp måtte blive hans sidste. Spørgsmålet er så, om han var blevet det, hvis Brøndby havde skullet spille kvalifikationskampe til Conference League efter sommerferien.

En sæson af kaos

Sæsonen har på en og samme tid rummet mere eller mindre alting og efterladt meget lidt.

Der har været gode europæiske kampe og håbløse europæiske kampe. Derbysejre og derbynederlag. En trænerfyring og efterfølgende optimisme, der senere blev afløst af et reality check, da det viste sig, at der skulle mere til.

I truppen har der været kontinuerlig spilletid til en række egne talenter. Et salg af en af de selvsamme talenter efter et kedeligt forløb om kontraktforlængelse. Store investeringer i spillertruppen, med efterfølgende skuffende præstationer fra de dyrt indkøbte og/eller -lejede spillere.

En helt igennem frygtelig stime af kampe uden mål og sejre. En mesterskabsfejring på vores hjemmebane af det hold, der forhindrede vores mesterskab for to år siden.

En form for forløsning og et pludseligt håb om, at sæsonen måske kunne reddes. Det første derby med udebanefans i årevis.

Og så endte det hele i en mildest talt mærkværdig dommerpræstation, som efterlod de fleste Brøndbyfans med en følelse af at være blevet decideret bortdømt, i den største og sidste kamp i sæsonen. Og til sidst en trænerfyring mere. Og jeg har helt sikkert glemt noget. Fy for en skefuld.

Spørgsmålene står i kø

Hvad der skal ske i Brøndby nu synes jeg er meget svært at blive klog på. På den ene side, så har den sidste tid bud på voldsomt mange minutter til endog meget unge spillere af egen avl. Samtidig er der også hentet meget dyre spillere ind, som burde styrke holdet, men også tager minutter fra de unge. Nu sadler man så om. Eller gør man?

Nu er der placeret en Julius Ohnesorge for bordenden som fodbolddirektør. Men hvad betyder det egentlig?

  • Hvilket mandat har han i forhold til GFH?
  • Hvad er strategien for de unge spillere?
  • Hvilken spillestil skal den næste træner implementere?
  • Og hvad gør man med spillere, der er hentet til en spillestil, der nu er væk?

Spørgsmålene er mange, og forhåbentlig kommer der svar på en masse ting hen over sommeren.

Vi fik lidt at svarene ved tirsdagens presseseance. Og så alligevel overhovedet ikke. For indtil der står en træner på sidelinjen, og der faktisk bliver spillet kampe eller handlet nogle spillere ind eller ud, er det hele bare ord. Og det er selvfølgelig en god start. Vi har bare hørt det hele før.

Julius Ohnesorge. Foto: Alamy

Naivt håb

Heldigvis er der jo ingenting som en ny sæson, der kan sætte drømmene i gang. Og sidst Brøndby ikke skulle spille europæiske kvalifikationskampe i starten af sæsonen, var man lige ved at vinde Superligaen. Gangen før vandt man faktisk. Så lad os da se, hvad det kan blive til. Bolden er jo i den grad rund. Græsset er grønt. Solen er gul og himlen er blå.

Så naiv er jeg selvfølgelig ikke. Hvis jeg skal prøve at være bare en lille smule realistisk, så er der naturligvis ingenting, der peger mod, at Brøndby skulle kunne ende den kommende sæson som dansk mester. Men mindre kan bestemt også gøre det.

Hvis vi får en form for sammenhængende struktur i vores måde at spille på, hvis de unge talenter får kontinuerlig spilletid, og hvis der kommer noget, der ligner en vinderkultur og en vilje til at dø for trøjen, så er vi rigtig godt i gang.

Så må mesterskabet vente.

Nu er der heldigvis sommerferie, men der er som bekendt aldrig stille i Brøndby IF.

Lad os få en træner, og så kan vi se på truppen derefter.

Morten Svan, Brøndby IF-fan.





Patrick Olsen: Derfor forlader jeg AC Horsens




MEDIE

FC København i intense transferforhandlinger

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik

Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Afsløring: FC Midtjylland køber Kjell Wätjen



LIVE

VM-LIVE: Harry Kane kommer med løfte

FCK-spiller har revet skulderen af led

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM

AC Milan vil hente Man Utd-profil

FCK enig med danskerklub om Elias Achouri

Nørgaard fremlægger sin Vallys-plan

Jacob Ambæk rygtet væk – nu reagerer BIF-boss



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen

Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte

Forhandler med Jannik Vestergaard



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau

Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub

Maxsø til Brøndby? Nu reagerer Nørgaard

Historisk transfer – FC København tjener kassen

Paolo Maldini lander stort job

FCM-flop i chokskifte

Sebastian Hindstam på blokken i danske klubber

Afsløring: Mathias Olesen på plads i Sønderjyske

Høj klasse – det var vidunderligt lavet!

Jubler over transfer: Tak, Brøndby!



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Harry Kane med kæmpe ros: ‘Han er et bæst’

Afsløring: San Diego vil give 22 mio. for Achouri

Sur Zorniger med opsang til Ejdum

Argentinsk træner kræver forbedringer