Argentinsk træner kræver forbedringer

Spillet skal forbedres, hvis Argentina skal forsvare sin VM-titel, mener landstræner Lionel Scaloni.



Argentina bookede tidligt søndag morgen dansk tid en plads i en VM-semifinale mod England.

Men den regerende verdensmester imponerede ikke landstræner Lionel Scaloni i løbet af de 120 minutter, som det tog at slå Schweiz med 3-1.

– Sandheden er, at vi led. Vi vidste, at de var et meget fysisk hold, og de gjorde det meget svært for os. Sandheden er, at heldet var på vores side. De fik en spiller udvist, og derfra gik holdet til angreb.

– Når det er sagt, er holdets præstation historisk. Selv om vi kunne have spillet bedre, er det historisk at være i en semifinale igen, siger Scaloni ifølge fifa.com med henvisning til, at argentinerne for femte gang i træk ved en større slutrunde er blandt de fire bedste.

Optakten til onsdagens semifinale i Atlanta vil uundgåeligt indeholde referencer til Englands og Argentinas forhistorie med Falklandskrigen i 1982.

Også den legendariske kvartfinale mellem Argentina og England fra VM i 1986, hvor Diego Maradona scorede med “Guds Hånd” i den argentinske 2-1-sejr, er en oplagt katalysator for at puste liv i rivaliseringen.

Men Scaloni kommer ikke til at deltage i den del.

– Hør her, det er en fodboldkamp. Beskeden herfra er, at det er en fodboldkamp. Det er, hvad jeg vil sige om det.

– Vi skal møde en meget hård modstander. De har en fremragende træner, og det er en fodboldkamp og ikke mere end det, siger Scaloni.

Onsdagens brag bliver det sjette mellem England og Argentina ved en VM-slutrunde.

England vandt i 1962 og 1966 inden Argentinas historiske sejr i 1986.

I 1998 udviste den danske dommer Kim Milton Nielsen den engelske stjernespiller David Beckham, og Argentina vandt ottendedelsfinalen efter en straffesparkskonkurrence.

Fire år senere, i seneste indbyrdes møde ved VM, fik England revanche, da Beckham på et straffespark blev matchvinder i en 1-0-sejr i gruppespillet.

RITZAU





LIVE

TransferLIVE: Havnet i et udvalg

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om

Superliga-klub ville kapre Garananga-handel

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’



LIVE

Superliga-LIVE: Havde været ulovligt i Superligaen

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’

Brøndby IF – Sønderjyske

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Helt vildt! Hvad er der dog sket med ham?

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

Sportschef revser dansker efter klubskifte

TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer

Afsløring: FC København henter Diant Ramaj

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers

Arsenal udstiller Manchester City

Historisk FCK-krise: Bør jeg ikke udtale mig om

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

‘Det er noget afsindigt rod’

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Superliga-transferrekord kan blive endnu vildere



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift