Det er ikke så tit, jeg er enig med Cristiano Ronaldo, men det var tæt på, da portugiseren i sidste uge solede sig i opmærksomheden i Globe Soccer Awards i Dubai.
– Jeg synes, på en måde, at disse priser mister troværdighed. Vi skal analysere hele sæsonen. Det er ikke for at sige, at Messi ikke fortjente det, eller Haaland eller endda Mbappé. Jeg tror simpelthen ikke længere på disse priser, sagde Cristiano Ronaldo i et interview med portugisiske Record, da han blev spurgt til Lionel Messis triumf i FIFA's store kåring The Best.
Læs Cristiano Ronaldos øvrige kommentarer her
Nu tillægger jeg ikke Cristiano Ronaldos ord så megen vægt, når han udtaler sig ved et award-show i Dubai, hvor kafala-systemet, der undertrykker migrantarbejdere, lever og har det endnu bedre end i Qatar, hvilket det i øvrigt også gør i 'CR7's' nye hjemland Saudi-Arabien.
Det hjælper heller ikke, at arrangørerne havde opfundet en kåring, så Cristiano Ronaldo kunne få en pris, hvilket der i øvrigt er tradition for i showet i Dubai, hvor Ronaldos tidligere agent Jorge Mendes også blev kåret til verdens bedste det meste af et årti.
Men, på sin egen, bagvendte måde havde Cristiano Ronaldo ret, og har haft det i mange år.
Jeg har i et årti stemt til Ballon d'Or, og noget af det bedste, der er sket i de kåring, var at de franske arrangører fra France Football og FIFA gik hvert til sit.
FIFA tog spillerne og trænerne med the 'The Best', og det var en kæmpe sejr for Ballon d'Or og vi, der stemmer til den mest prestigefyldte kåring i fodboldverdenen, at vi ikke længere skulle trækkes med spillerne.
For hvis der er nogen, der ikke er deres ansvar bevidst og burde forbydes stemmeret til kåringer, er det verdens absolut største fodboldspillere som netop Cristiano Ronaldo.
Er du blevet skør?
Hvad i himlens fabler jeg om? Er jeg så arrogant og fjernet fra enhver kobling til virkeligheden, at jeg hævder, jeg som gammel og temmelig uduelig serie-spiller (i en kort periode) ved mere om fodbold end Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og alle de andre?
Naturligvis ikke.
Men i modsætning til ALT for mange især spillere og i meget mindre grad nogle landstrænere, har jeg og min stand meget lettere ved at adskille klub- og landsholds-loyaliteter fra at afgive stemmer til en kåring.

Cristiano Ronaldo selv er et af de bedste eksempler overhovedet på det fænomen.
I årevis i tiden i Real Madrid stemte Cristiano Ronaldo selv kun på holdkammerater i Real Madrid, før han i 2020 og 2021 fandt plads til at stemme på Robert Lewandowski som verdens bedste og i 2020 gav point til Lionel Messi.
Lionel Messi har også stemt på rivalen Cristiano Ronaldo undervejs og givet toppoint til ærkerivalen Real Madrids superspiller i 2018, Luka Modric. Men også Messi har haft kæmpe slagside til holdkammerater i FC Barcelona og på Argentinas landshold.
Og sådan er billedet igen og igen og igen med de superstjerner, der giver point: Holdkammerater og landsholds-kammerater vægtes alt, alt for højt, tilsyneladende fordi man vil være loyal overfor kollegerne. I øvrigt med danske landsholdsanførere og landstrænere som hæderlige undtagelser – de har aldrig stemt efter klubloyaliteter.
Jeg siger ikke, det her er nær så vigtigt som alt muligt, der foregår i fodboldverdenen. Jeg har da også irriteret mange med min vægtning af eksempelvis Kevin De Bruyne og diverse forsvarsspillere og defensive midtbanefolk.
Men når vi nu en gang har disse kåringer og der skal stemmes til dem, må man også være sig det ansvar voksent, og det er spillerne alt for ofte ikke.
At Lionel Messi kan blive stemt ind som vinder af The Best i sidste uge er fuldstændig absurd, når VM 2022 ikke tæller med, og stemmeafgiverne dermed har en halvsæson i PSG og en halvsæson i Inter Miami at give Messi trofæet for.
Det er simpelthen til grin og useriøst, og for mig er det her endnu et eksempel på, at især verdensstjernerne intet har at gøre i denne type afstemninger, hvis stemmerne skal tages alvorligt.
LIVE
TransferLIVE: Jørgensen lejes ud
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
LIVE
Superliga-LIVE: Så meget koster det at se FCM-kamp
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TRANSFER
Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
FC København bekræfter transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
TOPNYHED
Transferkollaps: Napoli truer med retssag