Kære bosser: Det er ved at blive pinligt

Hvad skal der ske med Anders Dreyer?

Hvem skal direkte i gruppespillet i Champions League, og hvornår skal man spille europæisk kvalifikation?

Hvornår skal Danmarks mesterhold i aktion til sommer?

Og hvad vil man gøre for at hjælpe de sagesløse ukrainske hold, der ikke aner, hvad der skal ske med dem?

Alt det her er totalt ligegyldigt sammenlignet med den krig og de krigsforbrydelser, Ruslands styre og militær gør sig skyldig i i Ukraine.

Men inden for den snævre verden, der hedder professionel fodbold, og i koblingen til krigen i Ukraine, er det problematisk, at fodboldens myndigheder, specifikt UEFA, ikke har taget konsekvensen og truffet den indlysende beslutning, det er at forlænge udelukkelsen af russisk fodbold mindst ét år til.

Dreyer-forlængelse? Billedet er uigennemsigtigt #fcmlive #fcmsif #sldk https://t.co/efvoK5JfFe

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) April 4, 2022

Dusinvis af spillere og klubber bliver påvirket af, om Ruslands klubber er i Europa-klubturneringerne eller ej.

Om de skal tilbage til deres russiske klubber, om muligheden for midlertidige aftaler i udlandet forlænges, eller om FIFPros ønske bliver opfyldt og man kan blive fritstillet fra en russisk arbejdsgiver.

Men mest alvorlig er selvfølgelig det, der føles som fodslæbende afventen af situationen og den manglende vilje til selv at handle aktivt.

Siden krigen begyndte 24. februar, har min fornemmelse været, at man kun yderst tøvende og fodslæbende har udelukket de russiske hold.

Udelukkelsen gælder på ubestemt tid og dermed også, tilsyneladende, i næste sæson.

Men UEFA har ikke meddelt, at de russiske hold er ude, eller hvad der skal ske med de pladser, der bliver til overs.

Der er vel forhåbentlig ikke nogen i europæisk fodbold, der forestiller sig, at alt bare er godt og tilbage til normalen, hvis de mest intense krigshandlinger stilner af og situationen fryser fast med en masse ukrainsk territorium besat af Rusland?

Altså, hvem rejser til Moskva for at spille kvalifikationskamp til Champions League eller Europa League? Seriøst?

Den russiske ligas toer, lige nu Dynamo Moskva, som er ejet af den statskontrollerede VTB Bank, skal på papiret spille i tredje runde i Champions League-kvalifikationen.

Den russiske pokalvinder træder ind i sidste, afgørende Europa League-kvalifikationsrunde.

Russiske sportsstjerner bliver i disse uger hevet ind til foto-ops med præsident Vladimir Putin.

Jeg kan forestille mig, at mange af dem helst ville være alle andre steder på jorden, men det siger altså noget om, at det ikke bare er hypotetisk og teoretisk, at sportsstjerner og hold i Rusland bruges til propaganda.

Det kan selvfølgelig ikke passe, at klubber og landshold bliver tvunget afsted, fordi sportsforbund er ivrige efter at please de indflydelsesrige russiske sportspolitikere og sponsorer.

Det er på høje tid, at FIFA, UEFA og de andre forbund i Europa siger det, der er indlysende for alle: At russiske hold selvfølgelig ikke kan spille med i noget som helst, heller ikke hvis deres regering giver op eller til sidst tvinger Ukraine til en fred på russiske betingelser.

Og når vi er i gang, kan man også passende forlænge udelukkelsen til mindst sommeren 2024 og det EM i Tyskland, der skulle have haft Putins Gazprom som hovedsponsor, og give spillere i Rusland frit lejde til at tage væk.

Det er ved at blive pinligt, at beslutningen skal trækkes sådan ud.

Da der var FIFA-kongres for en måned siden, slog præsident Gianni Infantino og stort set alle fremmødte knuder på sig selv for ikke at komme til at kalde krigen i Ukraine for en krig, og da slet ikke at bebrejde Rusland for det morderiske overfald på en nabo.

Det er på tide, man viser krigens ofre og fodboldverdenen respekt og tydeligt siger, at man selvfølgelig ikke lukker russisk fodbold tilbage i folden dagen efter, krigshandlingerne er nogenlunde indstillet.

Indtil da lever mistanken om, at det præcis er, hvad man har tænkt sig gøre.