FCK er den eneste reelle trussel mod effektive FCM

Lad os begynde med rivalerne.

FC København har fået fem point i fem kampe.

AaB er ikke meget bedre og har tre nederlag i samme periode, efter man var begyndt at hviske om 2008 og 2014.

Randers har ikke slået nogen af de andre Top 6-hold og har en ret smal trup, ikke mindst fordi kun Silkeborg og Viborg har mindre budgetter i Superligaen.

Og Brøndby? Nej vel, uanset at formkurven er mærkbart bedre i Superligaen end holdene mellem mestrene og FC Midtjylland.

Alene rivalerne formsvigt og mere dybtliggende svagheder gør, at FC Midtjylland så småt kan dufte favoritværdigheden i en sæson, der egentlig mere lignede en anden- eller tredjeplads, da man fik ny cheftræner og solgte Alexander Scholz, Frank Onyeka og Anders Dreyer i sommer.

Og der er mere at komme efter.

FC København har mistet anfører Zeca for sæsonen og mangler stadig skadede Rasmus Falk og solgte Mohamed Daramy, som vi vel ikke ligefrem kan hævde er blevet erstattet én til én af sprudlende præstationer fra de nye spillere hentet i transfervinduet.

Det knirker efter et par dårlige præstationer, ikke mindst i kampen, hvor man absolut ikke må falde på det kolde hoved og varme hjerte, som man vel især i 1. halvleg gjorde mod ærkerivalen Brøndby IF i søndags.

Randers ligner et mere helstøbt hold, især i slud og blæst, end nordjyderne, der er knækket sammen i modstanderens pres, da ikke mindst senest mod taktisk kløgtige og modige Viborg, der ydmygede AaB i egen hule med hele 5-2.

Men Randers som guldudfordrer? Det er truppen og bredden altså ikke til, selvom de første 11 lige nu nok er et my bedre takket være formen end FCK.

Brøndby vinder simpelthen ikke igen med så få skabte chancer, og med en slidt topscorer i Mikael Uhre, der bare skal hænge sammen indtil vinterpausen.

Så det skal komme fra FC København, og at de skulle være så usikre på benene tre kampe fra halvvejspunktet var der nok få, der havde turdet håbe i Herning og London.

Men hvad så med FC Midtjylland, kan de stå distancen?

Jeg har været efter dem for boldbesiddelsen eller manglen på samme, og her kryber midtjyderne opad med en sæsontotal på 47,9 procent, hvilket er den fjerdelaveste andel i Superligaen.

Det er ikke meget, men med en tilstærkkelig portion held i flere af Superliga-kampene og så det altdominerende våben, de enorme individuelle kvaliteter (i Superliga-sammenhæng), er det nok til at sætte langt de fleste Superliga-hold mat.

FC Midtjylland har vist sig fra den pragmatiske side i denne sæson, hvilket er ment som en ros.

Man er rykket tilbage til tre midtstoppere for at være mere defensivt solid efter de markante spillersalg, og det har fungeret fint, mens man egentlig også havde fortjent at have flere point i Europa end beskedne to, hentet i to hjemmekampe, man havde tilstærkkeligt med chancer til at vinde.

Topniveauet er ikke det samme som i et meget flot 2020, men bundniveauet er hævet mærkbart fra et skuffende forår her i 2021, hvor man smed DM, og det er slet ikke nogen tosset bedrift.

Det er dog ikke helt uden mislyde.

Uheldige Júnior Brumado blev for nylig skadet igen, netop som han så ud til at få sit længe ventede gennembrud og havde scoret hattrick mod AGF.

Rekordkøbet Marrony er ved at blive gelejdet langsomt ind på holdet men har døjet med skadesproblemer, og er han egentlig spydspids i et system med kun én angriber, eller er han kant?

En anden dyr spiller, Marronys landsmand Charles, har slet ikke fået den ventede rolle efter Raphael Onyedikas uventet hurtige gennembrud, og den dyrt signede drømmekeeper Jonas Lössl er sat på bænken efter en kort skadespause i sommer, noget der med 100 procents garanti ikke huer den tidligere akademispiller.

Så guldet ruller trods ikke i hus helt af sig selv, men FC København skal have fundet både formen og formationen før vinterpausen, så hullet ikke bliver for stort.

Det havde været rigelig udfordring også uden seks points hul til det midtjyske førerhold, endsige med FC Københavns horrorstatistik mod midtjyderne, der i Superliga-sammenhæng i de 10 seneste opgør hedder én FCK-sejr, to uafgjorte og syv FCM-sejre, i baghovedet.