Tilbage i 1998 rykkede OB ud af Superligaen med Lars Høgh på kassen, Lars Jacobsen og Ulrik Laursen i forsvaret, Brian Steen Nielsen, Morten Bisgaard og lejede Stig Tøfting på midtbanen, og Erik Bo Andersen i front.

De navne siger måske ikke noget for jer alle, men det var den slags hold, vi før sæsonen sagtens kunne se som medaljekandidat, måske endda titeludfordrer.

Der er det nuværende OB-hold overhovedet ikke i status, men det er en fattig trøst. Eller skulle jeg sige dyr? Hvis vi ikke lige regner fodboldens hyper-inflation med, vil OB her i 2024 være den dyreste nedrykker nogensinde fra Superligaen.

For det er der, vi er.

OB har på papiret en række fornuftige, for ikke at sige gode, spillere, og nogle af dem ryger helt sikkert videre til større klubber i større ligaer snart.

Men som sammenhængende fodboldhold? Der er OB for mig ikke på den nuværende 9. plads i Superligaen, men en klar 12 ud af rækkens 12 hold.

OB gjorde det godt, da man kom i undertal, men der kan vi da for alvor tale om en fattig trøst.

Et skarpere afslutter-hold end Vejle, og det indbefatter alle andre hold i Danmarks bedste række, havde aldrig ladet den stå 1-0 i størstedelen af kampen, og OB burde ikke være sluppet ud af den første halve times tid med alle 11 mand på banen.

Vi kan tage den hysterisk dårlige hjemmebane-statistik med tre point ud af 36 mulige, men det dækker det dårligt nok. Statistikkerne i Superligaen har nu i flere år vist OB som et af de hold med færrest afslutninger, mens man til gengæld er blandt dem, der tillader mest, også selvom man spiller fast i nedrykningsslutspillet.

Det er jo ikke uheld, tilfældigheder og dumme dommere – det er et OB, der konsekvent hører til i den tunge ende af Superligaen og dermed risikerer netop den overlevelseskamp, der nu venter.

Vejle har fundet den livsvigtige evne til at vinde kampe og har en tilsvarende evne til at holde modstanderne fra scoringer – ikke chancer! – der handler mindst lige så meget om Nathan Trotts spil, der gør ham til en af ligaens bedste målmænd.

Det kan meget vel ende galt for Vejle, det samme gælder Lyngby.

Men fire mål i seks kampe i foråret? Dårligste hold mod de øvrige bundhold i nedrykningsslutspillet ud over Hvidovre?

Så er vi tilbage til, at det her ikke er tilfældigt.

Det er dødelig alvor for OB i Superligaen, som det nu også er for Randers, Viborg og især Lyngby.

Tidligere cheftræner Andreas Alm har en god pointe i at pege på det hav af udskiftninger, der har været i truppen, og nu er der ingen vej tilbage.

Der skal smedes et overlever-hold til de næste otte uger af det materiale, man har nu, og der hænger noget af en sort sky over Odense, når man har det mindst det dobbelte spillerbudget af alle andre dernede, og troede man endelig, ENDELIG skulle spille om Top 6.

Katastrofale OB har kurs mod 1. Division