HERNING (Tipsbladet): Det her er en af dem, der gør rigtig ondt på Jacob Neestrup og FC København.
Nu havde FC København lige i februar taget hul på opgøret med den dårlige, ja gennemført elendige, stime mod FC Midtjylland ved at vinde en relativt tæt kamp i Parken 1-0.
Jacob Neestrup stillede som flere gange på det seneste med tre midtstoppere for at have styr på defensiven og sørge for, man ikke kom dårligt fra land.
Og hvad skete der?
FC Københavns midterforsvarere virkede usikre og uafstemte, begge backer spillede horribelt i første halvleg, der var ikke megen kommunikation på, og det var fuldt fortjent, FC Midtjylland var oppe 2-0 ved pausen.
Selvfølgelig falder den tilbage på træneren, som jeg også kommer ind på lige straks, men at FC Københavns spillere kunne starte så ringe i en så ufatteligt vigtig kamp lige efter den skandalekamp i Parken, alle må have været opsatte på at lægge bag sig, er ubegribeligt.
Neestrup tog konsekvensen, hev tre mand i pausen og smed Thomas Delaney, Elias Achouri og Roony Bardghji ind for at matche FC Midtjyllands 4-3-3-formation.
Men skaden var sket trods en tidlig reducering i anden halvleg ved Mohamed Elyounoussi.
Nu står FC København med sejre over Randers og FC Nordsjælland, nederlag til Brøndby og FCM, og inden da uafgjorte med Vejle og AaB, to nederlag til Chelsea og nederlag til Viborg FF.
Det er otte point i syv kampe i Superligaen, og selv om man stadig er fuldstændig lige med FC Midtjylland i mesterskabskampen, bliver det her ikke ved med at gå.
Der er et simpelt regnestykke, hvor 1,14 point jo end ikke garanterer bronze, hvis ellers Brøndby og AGF får bagdelen med sig (FC København skal nu møde et revanchelystent og vredt AGF to gange).
Og så er der det spillemæssige, hvor der, som i store dele af sæsonen, dukker problemer op forskellige steder.
I dag var det i forsvarskæden i en skrækkelig første halvleg, i søndags holdt man ikke hovedet koldt, for et par uger siden sled man med chanceudnyttelsen, og før det var det også defensiven. Og så har vi endda kun en måned til halvanden tilbage.
Neestrups ansvar!
Jacob Neestrup har ikke hentet de her backer, der periodisk har svært ved at forsvare i svære kampe, han har heller ikke truffet de endelige beslutninger på transfermarkedet om den centrale angrebsplads, der dælme ikke har bidraget med mange Superliga-mål i denne sæson.
Men det er jo Jacob Neestrups ansvar at få nok ud af en trup, der er Superligaens dyreste nogensinde, når det altafgørende mesterskab er på højkant i en udekamp mod den største rival, og så kan det simpelthen ikke nytte noget, at gameplanen slet ikke holder vand og må nulstilles i pausen.
FC København kom fint tilbage i anden halvleg, og det lignede en 2-2-kamp, da Victor Froholdt havde udlignet.
Men så dukkede endnu et spøgelse frem i form af et dødboldmål, som måske, måske ikke, var ureglementeret, men som er et faktum.
Jacob Neestrup er hovedansvarlig for at finde en løsning på det her, og mens jeg stadig tror, det er ham, der er den attraktive part og snildt kunne ende i en fed udenlandsk klub til sommer, hvis det her går galt, er det jo ikke det, der nu er på spil.
Der SKAL findes en vej ud af det her, og krisen buldrer lystigt i FC København, uanset at det er forskellige ting, der ramler i de forskellige kampe.
Tænk jer: I morgen er Brøndby IF to point efter FC København, hvis BIF som så mange gange før vinder over FC Nordsjælland.
Damn, for en slutspurt, der er lagt op til i Superligaen, og vi har med garanti ikke set det sidste overraskende resultat.
LIVE
LIVE: Superligaspiller: ‘Jeg har sagt undskyld’
NYHEDER
Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm
Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr
TOPNYHED
Bekymrende udvikling for Rasmus Lauritsen
EKSKLUSIVT
16-årig Superliga-komet bjergtager alle
TOPNYHED
– Jeg vil få mareridt på grund af Dominik Kotarski
TOPNYHED
Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
INTERVIEW
Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’
NYHEDER
Afslører ny Højlund-plan?
EKSKLUSIVT
Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe
TIPSBLADETS DOM
Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?
EKSKLUSIVT
Det laver Lasse Schöne i dag
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
NYHEDER
Fifa fastholder straf for antimuslimsk råb
NYHEDER
Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’
TIPSBLADETS DOM
Det havde været helt katastrofalt for dem!
TIPSBLADETS DOM
FCK har travlt – forlæng med ham nu!
TIPSBLADETS DOM
Hvad i alverden skete der dér, AGF!?
TOPNYHED
Mange millioner på højkant i denne Superliga-runde
INTERVIEW
Ny aftale? – Svensson har sagt det til Speakman
Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
Lyngby BK – FC Nordsjælland
Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’
OPTAKT
Sønderjyske – Silkeborg IF
NYHEDER
– Det kan definere hele deres Superliga-sæson!
‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’
INTERVIEW
Det giver stof til eftertanke for hele Superligaen
INTERVIEW
Beijmo fatter det ikke: Eksperterne gør det altid
INTERVIEW
Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’
FANKLUBBEN
Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’