Argumentet findes i mange former.
‘Jamen han slog først!’
‘Hun var selv ude om det med den nedringede bluse.’
‘Det, vi som europæere har gjort i de seneste 3.000 år, bør vi undskylde for de næste 3.000 år, før vi begynder at belære andre moralsk.’
Ovenstående er det, der på moderne dansk-engelsk kan kategoriseres som whataboutism, og som har været kendt siden det gamle Grækenland som et fejl-argument og en måde at afspore en debat på ved at beskylde modparten for hykleri og for at gøre sig skyldig i noget andet, der er forkert.
I månederne op til og under VM i Qatar har jeg bemærket det, vi lidt kækt kunne betegne som et VM i ovenstående afsporinger, i stråmænds-argumenter og andre dårlige undskyldninger, bortforklaringer og modargumenter, der skal tage fokus væk fra, hvor katastrofalt VM har været.
For VM har været en katastrofe i forhold til krænkelser af menneskerettigheder, ødelagte og mistede liv blandt de migrantarbejdere, der har slidt og slæbt i over ti år for at forberede slutrunden, og i forhold til den massive, ødelæggende økonomiske og politiske korruption, der gav Qatar slutrunden, som Qatar og FIFA slipper afsted med, og som nu truer med at smadre fodboldspillet.
Der er intet formildende ved den katastrofe, det VM har været, selvom DBU, dansk sport og det politiske niveau i Danmark stadig krampagtigt holder fast i en kritisk dialog, danskerne forkastede torsdag i denne uge i en meningsmåling foretaget på vegne af Ritzau, der viste et flertal blandt danskerne for en udmeldelse af FIFA.
Alligevel forsøges debatten igen og igen og igen afsporet af FIFA og Qatars PR-apparat, men også af en række meningsdannere internationalt og her til lands.
For hvad med den racisme, dårlige behandling af migranter og generelle mistillid til omverdenen, der præger en stor del af Danmark og Europa?
Danmark, Storbritannien, Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland og en række andre europæiske landes grumme fortid som kolonimagter, hvor man er ansvarlig for utallige rædsler og krænkelser?
I Danmarks tilfælde eksemplificeret ved det problematiske forhold til Grønland og de vilde overgreb, staten Danmark er ansvarlig for i en ikke særlig fjern fortid, eksempelvis ved at tage børn fra deres forældre og familier?
Erhvervslivet, der rask væk laver milliardforretninger i Qatar og andre diktaturstater, men som får rent fripas af danske medier?
Kritikere og kritiske journalister, der laver deres arbejde og sender kommentarer på telefoner og computere med komponenter blandt andet fremstillet i Kina under slavelignende forhold?
Og problemet med nogensinde at finde en VM-vært eller værter for andre sportsbegivenheder, hvis det hele skal være perfekt, og menneskerettighederne skal overholdes?
Jeg kan finde på mange flere områder og sager, hvor Danmark og Vesten har opført sig eller opfører sig dybt problematisk lige nu.
Men som de gamle grækere allerede vidste, da Platon og Aristoteles lagde grundstenene til vores forståelse af retorik og argumentation, retfærdiggører alverdens modangreb og afledningsmanøvrer ikke alt det, Qatars VM-værter og FIFA har gjort forkert.
Jeg må ikke køre en person over i morgen, fordi jeg så tre andre køre vanvidskørsel i sidste uge, og uanset hvor hårdt, Qatars talspersoner forsøger at hvidvaske slutrunden som miljørigtig, fredelig og ren, som et fremskridt for at udbrede spillet til nye dele af verden, og at vi ser god fodbold i en turnering, hvor man i øvrigt ikke blander sport og politik, ændrer det ikke en tøddel ved alvoren i det ansvar, man forsøger at løbe fra.
Alle de forbrydelser og overgreb, Danmark og Vesten er ansvarlig for, alt det, der er forkert nu og fortiden, det skal vi endelig bare tage op til kritisk, og det bliver det da også i demokratiske lande med frie medier og fri debat.
Men det er sgu sølle og respektløst at se fodboldens parter med FIFA i front og i meget tæt parløb med Qatar træde på migrantarbejdere, fængslede kritikere i Qatar, menneskerettigheder og spillets fremtid ved at bruge Danmarks og Vestens mange fejl som undskyldning for, at VM i dag er taget som gidsel til en propagandafest til ære for Qatars diktatur, en fest som Saudi-Arabien om otte år meget gerne vil overgå i pompøsitet til ære for en langt værre diktator, hvis ikke nogen siger stop til FIFA og fodboldverdenen.
LIVE
TransferLIVE: Jørgensen lejes ud
Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
LIVE
Superliga-LIVE: SL-klub udlejer udlænding
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe
FC København bekræfter transfer
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
TOPNYHED
Transferkollaps: Napoli truer med retssag
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
