Leder: Nu er det op til Eriksen og Sisto

Landstræner Åge Hareide og vi tre-fire millioner danskere, der har klare holdninger til nordmandens beslutninger, må håbe, Christian Eriksen og Pione Sisto holder sig oprejst ved VM i Rusland og er skarpe foran målfeltet og målet.

Bortset fra et flot Kasper Dolberg-indhop mod Sverige har landsholdsangriberne ikke givet løfter om, at de springer ud som skarprettere på VM-niveau. Især Nicolai Jørgensens manglende skarphed i hele 2018 og Andreas Cornelius’ slid med en muskelskade i baglåret er bekymrende, og så meget desto vigtigere bliver omdrejningspunktet Christian Eriksen og hans ’sidekick’ Pione Sisto.

Åge Hareides valg og ikke mindst fravalg af spillere til den endelige trup har vakt debat, og debat om debatten på et meta-niveau, der er lige så sigende for 2018 som det kan være irriterende.

Selvfølgelig må alverdens journalister, redaktører og andre mandagstrænere diskutere Hareides valg, og selvom Daniel Wass aldrig har slået til på landsholdet og ikke gjorde sin karriere nogen tjeneste med et interview i B.T. om skuffelsen ved fravalget, ligger Hareides fravalg i gråzonen mellem det modige og dumdristige.

Daniel Wass har som en af de få danskere vist, han kan hamle op med verdens bedste forsvarsspillere, noget de fleste offensive spillere i Danmarks trup ikke kan ud over, når et indlæg en sjælden gang ligger helt perfekt til at stange i mål (og det sker ikke ofte i moderne fodbold), eller når en dygtig modstander begår en sjælden fejl.

Skal Danmark jagte et resultat, havde Daniel Wass efter min mening været en stærk mand at skifte ind ved siden af Christian Eriksen og med Sisto ude på kanten.

Nu er det op til Christian Eriksen og Pione Sisto at skabe spillet, når Danmark får brug for det mod Peru, Australien og senere i turneringen, muligvis med Lasse Schöne som kapabel men mindre gennembrudsstærk indskifter.

Pione Sistos værdi og vigtighed for Danmarks sportslige skæbne i Rusland kan ikke overvurderes. Samtlige 31 modstandere ved slutrunden ved, Eriksen skal holdes i lænker og gerne have en tung overfrakke på, og det bliver langt sværere, hvis Sisto er i form og ligesom Christian Eriksen bliver sat i gode positioner af holdkammeraterne.

I Pione Sisto har Christian Eriksen en legekammerat i kombinations- og gennembrudsspillet, der teknisk kan det samme som Tottenham-stjernen, og op til åbningskampen mod Peru kan man passende sende venlige tanker i retning af de ungdomstrænere i Tjørring IF og FC Midtjylland, der netop lod Sisto drible i stedet for med vold og magt at presse ham ind i en fast skabelon i talentudviklingen. Det kan i Samara, Saransk og Moskva vise sig at være det, der sætter landsholdet fri og får alle til at glemme Daniel Wass og den – med rette – dybt skuffede Andreas Bjelland.