Leder: Skal FCK smide sæsonen for at redde fremtiden?

Lederen er fra Tipsbladet fredag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet og kan også få det leveret til døren – se mere her.

Jens-Jakob Thomasen kom først. Så fulgte Issam Jebali op to gange.

Den tidligere AGF’er Tobias Sana ville også være med, og så begyndte det for alvor at gøre ondt, da Jesper Lindstrøm og Mikael Uhre sluttede sig til flokken.

Allan Sousa og Raphael Dwamena kunne også, og katastrofen blev total, da Peter Ankersen i den afgørende kamp om at sikre den vanlige Europa League-kvalifikation på ren Benny Hill-manér gik verden rundt, da han blev del af den allerede temmelig ueksklusive klub.

Mohammed Diomande og Martin Frese ville ikke stå tilbage fra de andre, og så, 10. oktober om morgenen, fortalte FC København, at Ståle Solbakken var fyret som manager.

Da havde modstanderne scoret 11 mål i syv kampe, og det samme antal mål har modstanderne også scoret siden, denne gang på seks kampe.

22 mål har FC København altså indkasseret, 19 af dem i Superligaen.

Holder vi os til de store ligaer, har kun Torino og Benevento i Italien, kriseklubberne Mainz og Schalke i Tyskland og kronisk offensive Real Betis i Spanien gjort det værre i denne sæson.

FC Københavns defensive sammenhængskraft var skrækkelig før fyringen af Ståle Solbakken og har været en katastrofe efter, og smider FC København igen point på søndag, kunne det meget vel være ovre for den ny cheftræner Jess Thorups titelattentat, før det overhovedet kom ud af stedet.

Det har været en vild uge for FC København.

Ståle Solbakken pulveriserede i et to timer langt interview søndag aften i Onside FCK’s ledelse repræsenteret ved formand Bo Rygaard og sportslig leder William Kvist, og måske allermest FC Københavns ejerkreds.

“Ejerne har et kæmpe hjerte for Lalandia”, sagde Ståle Solbakken i et af mange markante øjeblikke i interviewet, hvor han samtidig med stor sikkerhed i stemmen gentagne gange sagde, at ejerne og ledelsen ikke har forstand på topfodbold.

En pokalkamp mod et 2. divisionshold og to nederlag i to Superligakampe er naturligvis et spinkelt grundlag at vurdere det ny FC København på.

Men de seneste kampe med mand-til-mand-forsvarsspil og tre mand i forsvarskæden, som Solbakken også tog op i sit interview, får da mig til at overveje, at det måske er på tide til at opgive den kompromisløse mesterskabsjagt, der ellers var Thorups mission, især hvis man igen får et skidt resultat i Haderslev.

I denne udgave af Tipsbladet bringe vi et uddrag af bogen “Hvor svært kan det være?” af fodboldtræneren og lederen Mads Davidsen og den tidligere Parken-direktør Dan Hammer.

De advarer blandt andet om at give cheftræneren for megen magt og at fyre en cheftræner for at opnå en forbedring af resultaterne, simpelthen fordi det statistisk ikke giver pote og i stedet kaster fodboldklubber ud i en ond cyklus med kortsigtet resultatjagt, tilfældigheder og ofte ringere resultater på længere sigt.

En helt klar, defineret sportslig strategi er afgørende, før man giver sig til at hyre en cheftræner, en sportschef og spillere.

Lyder det bekendt?

Hvis Bo Rygaard og William Kvist har ret i deres analyse af situationen og hidtidige træk, er truppen god nok og mesterskabet stadig til at redde. Det troede jeg også, indtil jeg så kampene mod FC Midtjylland og Randers FC.

Det kan godt være, FC København og moderselskabet Parken Sport & Entertainment ikke har råd til andet end at vinde mesterskabet, men det kan være endnu dyrere at jagte titlen og de kortsigtede resultater i denne sæson, hvis ledelsen og ejerne tager fejl og den sportslige strategi i virkeligheden var defineret og personificeret i den mand, der søndag aften rasede mod klubben på tv.

FC København risikerer næppe et dyk a la Brøndby siden 2005, dertil er klubbens budget-forspring i Superligaen for stort.

Men siden fyringen af Solbakken har FC Københavns ledere uden for banen og spillet på banen ikke overbevist om, at der findes en kurs og et klart defineret FCK-DNA, som var det begreb, formanden selv anvendte for nylig.

Det er en rigtig god idé at få styr på, så man ikke risikerer at ende som Rosenborg eller Malmö FF, der er levende eksempler på, at et større budget end alle de andre trods alt ikke er en garanti for at vinde mesterskaber i Skandinavien.