Mbappé ikke det værd: Hellere Glazers end Qatar

Da det britiske medie Daily Mail for et års tid siden målte Premier League-klubejernes popularitet, var familien Glazer i Manchester United en klar bundskraber med kun fire procent af de adspurgte fans, der var tilfredse med dem som ejere.

Der er al mulig grund til, at Manchester Uniteds fans er trætte af klubbens ejere. Vælg selv mellem de milliarder, klubben og i sidste ende dens fans har betalt i renter, afdrag og gebyrer til banker, for ikke at nævne udbytte til ejerne.

Uniteds position som verdens stærkeste klub er for længst forduftet, ungdomsarbejdet halter, stadion er ved at brase sammen, og selvom denne sæson endelig byder på fremgang for førsteholdet, burde det være United og ikke City, der var verdens stærkeste fodboldhold.

Jublen ville ingen ende tage, da Glazers endelig satte klubben til salg omkring VM i Qatar, og nu forsøger en håndfuld milliardærer at købe klubben fri.

Avram Glazer (i midten) var i slutningen af februar til pokalfinalen mod Newcastle.

United-fans frygter, at de mest fodbold-tændte Glazer-brødre, Avram og Joel, bare vil af med deres søskende i ejerkredsen, og måske ender det sådan.

Men der er en skæbne, der er langt værre end fortsat at være i Glazers’ sold, nemlig at ende i Qatars.

Den vel nok mest seriøse bejler til klubben er Jassim Bin Hamad Al Thani, søn af den tidligere chef for Qatars nationalbank.

Han og Qatars PR-eksperter vil have os til at tro på, at han er en selvstændig forretningsmand, der har fået øje på en god forretning.

Bare man antyder, at et køb skulle have noget at gøre med Qatar, bliver mødt med harme og sårede følelser, og ligesom op til og under VM 2022 bliver kritikere anklaget for, at der er tale om ulækker, europæisk racisme mod mennesker fra Mellemøsten.

Det var ikke  fedt at blive kaldt racist under VM, og det er det heller ikke i den auktion, Glazer-familien holder med Manchester United. Men det ændrer ikke en døjt på, at vi taler højt om virkeligheden.

Glazers er ikke populære blandt Manchester Uniteds fans.

Der er ikke noget større firma i Qatar, der ikke eksisterer med styrets og kongefamiliens velsignelse. Det samme gælder alle større forretningsaftaler i Qatar eller aftaler, der involverer qatarske statsborgere på et vist niveau.

Det er ikke som i Danmark eller andre demokratier, hvor man uden videre kan starte egen virksomhed. I Qatar går alt af betydning på den ene eller anden måde gennem kongefamilien.

Det kan vi så gange med 100, når det kommer til emner som gas-eksporten, forsvars- og udenrigspolitik, og så den sportslige strategi, der skal profilere Qatar på hele planeten.

At sheik Jassim skulle have siddet i køkkenet med et par kammerater og selv være nået frem til, at pengene da skal bruges på Manchester United, er mega-utroværdigt og åbenlyst løgn, fordi det er kongefamilien og staten, der styrer dette projekt.

Det er staten Qatar, der vil profilere sig ved at købe United, og selvom man har gas nok til de næste 200 år, får en ukendt rigmandssøn med en far tæt på kongefamilien ikke lov til bare lige at betale 50 milliarder kroner for en fodboldklub uden toppens o.k.

Qatars styre vil meget gerne sole sig i topspillere som Christian Eriksen, ligesom man gennem mere end ti år har udnyttet Paris Saint-Germain.

Helt ærligt: Er der andre end de politisk pressede britiske fodboldmyndigheder om nogle måneder, og den del af Uniteds fans, der har et enormt ønske om at se Kylian Mbappé i rødt til august, der tror på, at styret bag historiens største sportssatning ikke står bag en ukendt forretningsmand fra Qatars forsøg på at købe verdens måske mest kendte klub?

Problemerne med Qatar er præcis de samme som op til og under VM: Brud på alle tænkelige menneskerettigheder og dårlig behandling af migrantarbejdere, samtidig med at kongefamilien og styret skal sole sig i verdens ypperste fodboldstjerner.

Der er den forskel, at Qatars styre nu ikke længere gider lade som om, man laver reformer, og har afbrudt samarbejdet med de organisationer, der skulle tjekke behandlingen af migrantarbejdere.

Jeg forstår udmærket, at Manchester Uniteds fans er trætte af Glazers, men det er historieløst i stedet at omfavne Qatar og endda forsvare investeringsmodellen og styret.

Det er ingen undskyldning, at man bare vil følge med de andre superklubber og deres ejere med bundløse lommer, og et Qatar-køb af United vil være et lavpunkt i fodboldspillets historie.

Den mest oplagte alternative køber af Manchester United er Jim Ratcliffe, en mand der ikke mindst har tjent sine milliarder på at fremstille kemikalier til industrien, og som blandt andet specialiserer sig i den destruktive udvinding af skiffergas, der ødelægger natur og landskaber rundt om på planeten i disse år.

Jeg ved ikke, hvor det ligger i sammenligning med Qatars PR-projekt, men helt godt er det altså ikke.

Så hellere en af de andre bydere, eller at man trækkes med Glazers i et par år til, i stedet for at emiren og hans regering soler sig i verdens største klub, som man solede sig i VM 2022.

Kommer det til at gå sådan? Jeg tror det ikke.

Men hvis jeg var fan, ville jeg ikke sælge selvstændigheden og de langsigtede udsigter for klubben og selve fodboldspillets overlevelse i bytte for en krukke guld i form af at få Kylian Mbappé og andre stjernekøb her og nu.