Nej til United! Her ligger Thomas Franks fremtid

Der er et par uger tilbage af sæsonerne i Europa.

Men kapløbet om at fange den rigtige træner og lande de fedeste jobs er allerede i fuld sving.

Det har det været i flere måneder, og et af de navne, der naturligvis dukker op, er Thomas Franks.

Brentford kan under de helt rigtige omstændigheder ende i Europa, og danskeren har gjort det fantastisk.

Men logikken siger, det næsten ikke kan vare ved – på et tidspunkt rammer man en sæson med skader og formsvigt, og så er det hårdt at være på et af Premier Leagues mindste spillerbudgetter.

Manchester United?

For et år siden var han i opløbet til det job i Manchester United, der på bizar vis alligevel ikke blev frit, fordi Daniel Ratcliffe og Ineos fortrød fyringen af Erik ten Hag efter FA Cup-sejren.

Det var vanvittig dumt og meget sigende om det kaos, der ventede i klubben.

I sidste weekend slog Brentford Manchester United med 4-3 hjemme, og det var ikke overraskende.

Om noget skulle Brentford have vundet større.

Ser vi bort fra Manchester Uniteds succes i Europa League, har Brentford på en brøkdel af Uniteds budget været et stærkere fodboldhold set over sæsonen.

Vi taler ikke perioder, enkelte kampe som i søndags eller held og uheld – med Christian Nørgaard som anfører og Thomas Frank på bænken er man bedre til at vinde fodboldkampe og få point i PL.

Thomas Frank bør ikke vælge United!

Jeg har intet begreb om, hvad United foretager sig med Ruben Amorim i forhold til ansættelsen.

Mon ikke, man holder fast og håber, flere dyre køb til sommer til 3-4-3-formationen kan hjælpe.

Men jeg får da entydigt tanken, at Manchester United havde været bedre tjent med at hyre danskeren sidste sommer.

Direktør Dan Ashworth har forladt United igen, så koblingen er ikke så åbenlys nu.

Men de burde da tænke tanken i United-ledelsen, hvis Amorim skal videre.

Manchester United er stadig en af verdens største klubber, selv om truppen er midterplaceringen værdig.

Men helt ærligt – gider Thomas Frank det show, og burde han gøre det?

På et tidspunkt må nedturen jo standse.

Men det er svært at se, at det skulle ske lige nu med en trup, der ligner buffeten til fællesspisning i børnehaven, hvor hvert forældrepar har taget noget med.

De må jo efterhånden længes efter dagene med Solskjær og Mourinho, og det siger ikke så lidt.

Manchester United kan alligevel ende i Champions League ved at slå Tottenham Hotspur i Europa League-finalen i Bilbao om to uger.

Men der er så mange alarmer, der står og bræger på Old Trafford, at den mulighed må være for giftig for den danske træner, hvis han får den præsenteret.

To (lidt) bedre muligheder

Tottenham, til gengæld, er mere interessant.

Heller ikke der aner jeg, om der kommer et skifte.

Men tanken er jo mildest talt oplagt, når man ligger nummer 16, side om side med Manchester United og West Ham.

Det kommer med nogle markante hvis’ser.

Spurs skal have styr på økonomien, måske med en ny medejer af klubben.

Det er en svær operation med et hold, der ironisk nok kan være i Champions League og tjener en masse penge der men næppe kan stile højere end nærme sig Europa-pladserne igen i Premier League.

Så kunne det lade sig gøre, hvis man ellers kan kæmpe sig vej hen til formand og medejer Daniel Levys øre.

West Ham kunne også være en mulighed, med det store ‘hvis’, at der skal styr på, hvem der bestemmer hvad – det har været noget rod i flere år.

De bedste muligheder

Jeg er fristet til at sige, at de allerbedste muligheder ligger uden for England og den vanvittige trykkoger, Premier League er med ekstremt kort tålmodighed i adskillige klubber.

Drømmen kunne jo være noget a la Bayer Leverkusen, hvor Xabi Alonso netop har meldt ud, at han som ventet stopper efter sæsonen.

Dortmund, Frankfurt, måske et sted som Leipzig, hvis de vil have nye input, kunne også være gode muligheder under de rette omstændigheder.

I Spanien udføres der flot arbejde i klubber som Villarreal og Real Sociedad.

Deres budgetter (i hvert fald uden for Tyskland) er ikke større end Brentfords, hvilket siger noget om, hvor vanvittig Premier League er.

Men der er mulighed for at arbejde langsigtet, bygge videre på sunde kulturer, hvor Thomas Franks ‘No Assholes’ også vil vække genkendelse.