Sikke et remontada af Real Madrid onsdag aften på Bernabeu.
Og sikke et slag, det er for Manchester City og for Josep Guardiola, der nu mindst et år til skal høre på, at han har mistet sit touch i den Champions League-turnering, han vandt to gange, for 11 og 13 år siden.
Real Madrid var helt nede i sækken, bolden dansede på stregen, da Jack Grealish brød igennem få minutter før tid.
Men så vendte Real Madrid det hele på halvandet minut med to scoringer af Rodrygo og så straffesparket i den forlængede spilletid, der tog den sidste gejst ud af Josep Guardiolas mandskab.
Var det Ballon d'Or, Karim Benzema lige vandt der? Det er muligt, selvom han egentlig ikke gjorde så meget væsen af sig de første 87-88 minutter.
Det er vildt, det Real Madrid kan.
På 3+ sagde Casemiro efter kampen, at han bedst kan forklare Real Madrids evne til at vinde i svære situationer med en evig tro på tingene, og man fristes da til at tro på den kliché.
Det er i hvert fald et klogt hold, der ikke giver op, selvom niveauet ikke er lige så højt som dengang, man vandt Champions League-titler på stribe med Cristiano Ronaldo, Luka Modric og Toni Kroos på toppen af deres karrierer.
Men trods al holdgejsten, Carlo Ancelottis evne til at lede voksne stjerner og evnen til at køre på til absolut sidste sekund, skal der også en knivspids held til – det hele er jo slut, hvis Jack Grealish får bolden i nettet efter en kamp, Manchester City egentlig spillede kontrolleret indtil Reals to scoringer, og måske også Kyle Walkers skade.
For Manchester City og Josep Guardiola gør det her jo usigeligt ondt.
Denne gang var der ingen skøre Guardiola-formationer eller mærkelige spillervalg.
Den catalanske træner traf de rigtige valg og var forståeligt frustreret over kun at vinde 4-3 i første kamp, som City sagtens kunne have vundet med tre-fire mål.
Var der alligevel nerver? Var det Kyle Walkers skade og dermed tabet af hurtighed, der endte med at tage pusten ud af holdet, efter han havde slidt og slæbt for at holde en veloplagt Vinícius Júnior?
Det må i hvert fald være dybt frustrerende for Josep Guardiola og hans spillere.
Har han fået nok nu, eller bider han tænderne sammen, forlænger kontrakten og klør på, indtil Manchester City har vundet den forbaskede Champions League-titel?
Jeg ved det godt, spørgsmålene hober sig op.
Det kunne sagtens være, at næste sæson bliver sidste forsøg, måske med Erling Haaland, der lyder til at være tæt på et skifte til City.
Efter at have set Manchester City score fem mål i to semifinaler og stadig ikke være i nærheden af at være effektiv i chanceudnyttelsen giver en Haaland-transfer i hvert fald mening – jeg forstår til fulde, hvis Josep Guardiola kunne tænke sig et stykke med Haaland efter alle de afbrændere.
Guardiola har selv været inde på, at han gerne vil være træner i Sydamerika, kontrakten udløber i 2023, og derfor kunne næste år være det sidste attentat, denne gang med verdens måske bedste unge angriber sammen med det, der på lange stræk er verdens bedste trup.
Det kan heller ikke udelukkes, at Guardiola ser Jürgen Klopps forlængelse i Liverpool og tænker: 'Så kan jeg også'.
Fortsættelsen bliver voldsomt interessant at følge – mon ikke Guardiola selv bestemmer, hvor længe han har til at vinde den Champions League, selvom de her gentagne, dramatiske nederlag må bekymre.
