Nu har Guardiola brug for et stykke med Haaland

KOMMENTAR: Josep Guardiola må føle sig forhekset efter det dramatiske 1-3-nederlag i Madrid onsdag aften. Næste sæson kunne ligne sidste forsøg med Manchester City, med mindre han lader sig inspirere af Jürgen Klopp og forlænger.



Sikke et remontada af Real Madrid onsdag aften på Bernabeu.

Og sikke et slag, det er for Manchester City og for Josep Guardiola, der nu mindst et år til skal høre på, at han har mistet sit touch i den Champions League-turnering, han vandt to gange, for 11 og 13 år siden.

Real Madrid var helt nede i sækken, bolden dansede på stregen, da Jack Grealish brød igennem få minutter før tid.

Men så vendte Real Madrid det hele på halvandet minut med to scoringer af Rodrygo og så straffesparket i den forlængede spilletid, der tog den sidste gejst ud af Josep Guardiolas mandskab.

Var det Ballon d’Or, Karim Benzema lige vandt der? Det er muligt, selvom han egentlig ikke gjorde så meget væsen af sig de første 87-88 minutter.

Det er vildt, det Real Madrid kan.

På 3+ sagde Casemiro efter kampen, at han bedst kan forklare Real Madrids evne til at vinde i svære situationer med en evig tro på tingene, og man fristes da til at tro på den kliché.

Det er i hvert fald et klogt hold, der ikke giver op, selvom niveauet ikke er lige så højt som dengang, man vandt Champions League-titler på stribe med Cristiano Ronaldo, Luka Modric og Toni Kroos på toppen af deres karrierer.

Men trods al holdgejsten, Carlo Ancelottis evne til at lede voksne stjerner og evnen til at køre på til absolut sidste sekund, skal der også en knivspids held til – det hele er jo slut, hvis Jack Grealish får bolden i nettet efter en kamp, Manchester City egentlig spillede kontrolleret indtil Reals to scoringer, og måske også Kyle Walkers skade.

For Manchester City og Josep Guardiola gør det her jo usigeligt ondt.

Denne gang var der ingen skøre Guardiola-formationer eller mærkelige spillervalg.

Den catalanske træner traf de rigtige valg og var forståeligt frustreret over kun at vinde 4-3 i første kamp, som City sagtens kunne have vundet med tre-fire mål.

Var der alligevel nerver? Var det Kyle Walkers skade og dermed tabet af hurtighed, der endte med at tage pusten ud af holdet, efter han havde slidt og slæbt for at holde en veloplagt Vinícius Júnior?

Det må i hvert fald være dybt frustrerende for Josep Guardiola og hans spillere.

Har han fået nok nu, eller bider han tænderne sammen, forlænger kontrakten og klør på, indtil Manchester City har vundet den forbaskede Champions League-titel?

Jeg ved det godt, spørgsmålene hober sig op.

Det kunne sagtens være, at næste sæson bliver sidste forsøg, måske med Erling Haaland, der lyder til at være tæt på et skifte til City.

Efter at have set Manchester City score fem mål i to semifinaler og stadig ikke være i nærheden af at være effektiv i chanceudnyttelsen giver en Haaland-transfer i hvert fald mening – jeg forstår til fulde, hvis Josep Guardiola kunne tænke sig et stykke med Haaland efter alle de afbrændere.

Guardiola har selv været inde på, at han gerne vil være træner i Sydamerika, kontrakten udløber i 2023, og derfor kunne næste år være det sidste attentat, denne gang med verdens måske bedste unge angriber sammen med det, der på lange stræk er verdens bedste trup.

Det kan heller ikke udelukkes, at Guardiola ser Jürgen Klopps forlængelse i Liverpool og tænker: ‘Så kan jeg også’.

Fortsættelsen bliver voldsomt interessant at følge – mon ikke Guardiola selv bestemmer, hvor længe han har til at vinde den Champions League, selvom de her gentagne, dramatiske nederlag må bekymre.





LIVE

Superliga-LIVE: Brøndby tester mod SL-modstander

Nu vil de købe FC København-stjerne  

‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby

Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner

Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig

Overrasket over Emre Mor: Han kan blive fantastisk

Afsløring: Viborg afviser rekordbud på Jørgensen



LIVE

TransferLIVE: Afviser bud fra Danmark

Dansker i vanvittig helterolle

FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen

Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut 

Maradona-klenodie skal sælges: Forventer 65 mio.

Forhandlinger i gang – her er prisen på Højbjerg



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

‘Det er gift for en fodboldklub’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale

Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AC Horsens – Brøndby IF

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen

Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC

Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.

Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM

‘Får de 2 millioner euro for ham, så ryger han’

Griner af FC Barcelonas bud

Stor Superliga-transfer roses til skyerne

Flere spørgsmålstegn – han er ude af kamptruppen

Nilas Yacobi matchvinder for FC Köln

Det er fuldstændig op til Messi

Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar

Jorge Messi er død som 68-årig

Sønderjyske-boss forklarer hjemsendelse