Der er masser af problemer i OB.
Det er ikke specielt tydeligt, hvad cheftræner Andreas Alm forsøger at opnå med et mandskab præget af mange udskiftninger.
Gennem meget lang tid har fynboerne haft det helt grundlæggende problem, at modstanderne kommer frem til masser af afslutninger, og at man over tid ikke skaber specielt mange chancer selv, i hvert fald ikke sammenlignet med sådan cirka alle andre Superliga-klubber.
Det kan man synes er uretfærdigt og unfair, og at man er startet forfra i en ny proces.
Men Superligaen er nu en gang sådan, at man konkurrerer med 11 andre klubber, og at man oftest får få point og dermed ryger ned i bunden, når man taber skudstatstikkerne, uden der er nogen som helst bonuspoint for proces og egenudviklede spillere og hvad man ellers måtte mene burde tælle.
De massive udskiftninger i truppen denne sommer kan ikke udelukkes at kaste en ny Yankuba Minteh af sig, men det er svært at få øje på lige nu, mens det kræver endnu bedre øjne at se, hvordan truppen er forstærket og snart marcherer op i Top 6 igen ved at være stærkere end alle de finansielt svagere klubber som Silkeborg, Lyngby, Viborg og Randers.
Andreas Alm (til højre) og sportsdirektør Björn Wesström er under pres i Odense.
Andreas Alm siger, fuldstændig korrekt, at det først og fremmest handler om sportslig styrke inde på banen og ikke budgettet (hvor OB ligger nummer seks).
Svenskeren kunne meget vel miste jobbet snart, og der er helt sikkert punkter, hvor han har fejlet med at få nok ud af truppen.
Men efter snart 12 år i ingenmandsland giver det lige så lidt mening at placere hovedansvaret hos svenskeren, som troen på, at en ny administrerende direktør i DSB eller SAS lige vender bøtten med et strategiseminar og et par måneders turnaround.
Her og nu tror jeg simpelthen ikke, at Silkeborg, Viborg eller Lyngby ville bytte trup, stab og rammer med OB. Størrelsen på budgettet er de misundelige på, men der er absolut intet ved den OB-trup, der skriger på en Top 6-placering.
OB er fanget i samme negative spiral som førnævnte, hæderkronede koncerner, der er tynget ned af et vanvittigt marked og fuldstændig vanvittige beslutninger om togkøb og det danske tognet for flere årtier siden.
Om man så forsøger at bruge flere penge end Bund 6, at bruge flere talenter, at handle dansk, udenlandsk, ungt, gammelt: Resultaterne inde på banen er de samme, især i disse år, hvor de finansielt mindre klubber viser sig at være meget hurtigere på fødderne og evner at finde topspillere til rene kuppriser i udlandet eller de danske divisioner.
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvis man i OB og klubbens ledelse selv mener, man har en brandgod plan for at nå toppen i dansk fodbold om et par år, når et flertal af rivalerne er dygtigere, bedre og lige nu lægger afstand til OB mange andre steder end i tabellen.
Løsningen på det problem er den helt store udfordring i OB, ikke en presset svensker, der oveni i de nuværende knaster kæmper med spøgelserne fra et årtis skuffelser på Fyn.
