Analyse: OB’s middelmådighed har intet med Michelsen at gøre

Det er vist januars mindste overraskelse, at OB i dag kunne fortælle, at man til sommer tager afsked med Jakob Michelsen, når cheftræneren har kontraktudløb.

Jo, måske kunne man have sagt farvel allerede nu, for hvor virker det dog mærkeligt at sige farvel med henvisning til resultaterne, og så i samme pressemeddelelse skrive, at man bestemt tror på et godt forår under Michelsen.

Men lad nu det fare: Penge er der få af i OB, 2021 tegner indtil videre skidt både i forhold til tilskuere, sponsorer og muligheden for at få sving i koncernen bag den fynske traditionsklub, og jeg hører til blandt dem, der har stor tiltro til Jakob Michelsens evner som fodboldtræner.

Men tilbage til resultaterne.

OB er under Jakob Michelsen blevet femmer, i sidste sæson endte man som syver, og lige nu ligger man på en skuffende niendeplads, der med lidt held havde været et par pladser bedre, og med lidt mere uheld havde efterladt holdet tættere på Horsens og Lyngby under stregen.

Og så er det, jeg spørger: Hvad havde I selv regnet med?

Lad os tage truppen.

. Der er en femteplads og en syvendeplads jo lige på pengene, mens den nuværende niendeplads, fire point fra sjettepladsen med 19 runder igen i sæsonen, er under det forventelige.

Men hvad er truppen faktisk til?

OB har nogle fornuftige unge spillere. Men man er ikke bedre omkring ungdomsarbejdet og det at uddanne stærke Superliga-spillere, end man er i FC Midtjylland, FC København, Brøndby IF, FC Nordsjælland, AGF, AaB eller Randers FC. Kom ikke og sig, at et par gode ungdomsårgange og et U/19-mesterskab betyder, at én eneste af de nævnte klubber skal bukke nakken i angst for OB.

Og så er der de erfarne spillere, dem der skal vinde kampene.

Hvis jeg var FC Midtjylland, ville jeg ikke bytte med OB’s trup.

Det ville jeg heller ikke, hvis jeg ejede Brøndby IF.

Var cheftræner i FC København.

AGF, AaB, Randers FC, SønderjyskE og FC Nordsjælland burde heller ikke bytte, som jeg ser det.

Undskyld, hvis jeg er lidt overpædagogisk her, men det er godt nok ikke ret mange uden for Odense, der begynder at grave en ekstra bunker under klubhuset i frygt for, at det nuværende OB kommer bragende og slår Superligaen knockout.

Middelmådige OB
I det seneste årti har FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF fået klart flest point i Superligaen. De tre klubber har haft de største budgetter i perioden, hvor OB til gengæld er faldet langt fra topplaceringerne i tabellerne, både dem der tæller point og budget.

Ved I, hvor OB ligger i pointsnit i Superligaen siden første spillerunde i 2010/11-sæsonen?

Man ligger nummer otte.

Lige nu klarer AGF sig flot takket være en stærk trup og års dygtigt arbejde for et budget, der er cirka det samme som OB’s.

FC Nordsjællands Top 6-placeringer i de seneste fire sæsoner er udtryk for en stærk, gennemtænkt strategi.

Men er OB virkelig bare den rigtige cheftræner fra at betyde noget i Superligaen?

Det tror jeg ikke.

OB er symbolet på middelmådighed i Superligaen.

Man skal være benhård OB-fan eller ansat i klubben for at mene, at materialet er til ret meget mere.

Og fri mig for det hamrende naive synspunkt, at man bare skal give de dygtige unge chancen: Kom tilbage, den dag I har rullet Bosman-dommen tilbage og der kun er to-tre udlændinge i hver trup i Europa, så kan vi se på det.

Der mangler en plan i OB, og at sige farvel til cheftræneren, hyre en ny til sommer og kalde det et ‘projekt’, ‘en styrkelse af kulturen’ eller hvad man nu vælger at sige, er lige så meget en strategi, som at jeg skal have pandekager til aftensmad i dag.