DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 9. JUNI 2023
Hvis I tror, Super League var død og begravet, tager I såre fejl.
Selve konceptet er ganske vist dødt under det navn, men på alle mulige andre måder lever tankerne bag i bedste velgående.
Det vigtigste spørgsmål er ikke, om turneringer som Champions League og de største klubber i Europa skal have flere penge i kassen og vises frem til hele verden – spørgsmålet er nærmere, hvordan man præcist kommer til at gøre, og hvem der får pengene i kassen og derefter kan lege julemand året rundt og dele dem ud til de nærmeste allierede.
Jeg tager spørgsmålet op, fordi der er Champions League-finale i denne weekend.
Kampen spilles i Istanbul og står mellem Manchester City, der har samarbejdsklubber på fem kontinenter, og Inter, der er ejet af en af Kinas største oligarker, Zhang Jindong, og som meget vel kan blive solgt videre til en anden, ikke-europæisk investor inden for få år.
I de seneste uger har vi set Lionel Messi blive sat i forbindelse med et skifte til Al-Hilal i Saudi-Arabien.
Det skifte gøres muligt af en kæmpe milliardfond skabt til formålet af Saudi-Arabiens statslige investeringsselskab PIF, der også ejer Newcastle i Premier League, og som nu stiller milliarder til rådighed for klubber i Saudi-Arabien til at hente nogle af de største (aldrende) stjernenavne fra fodbold i Europa.
Messi endte med at nikke ja til Inter Miami med de gode forbindelser til Qatar i stedet. Så hvorfor fabler jeg om Messi og Saudi-Arabien, når det handlede om Champions League, og han slet ikke endte i Saudi-Arabien med tog til USA?
Det gør jeg, fordi der hives og slides i europæisk topfodbold fra kræfter uden for Europa.
Det gælder både diktaturer i Mellemøsten, der vil sole sig i spillet, og hvor Saudi-Arabiens diktator Mohammed Bin Salman nu satser helt vildt på at blive en global aktør i en grad, der får naboen og rivalen, emir Tamim i Qatar, til at fremstå som en fattigrøv.
Det gælder milliardærer og kapitalfonde fra Nordamerika, hvor man vil tjene penge på og øge indtægterne (og dermed priserne for forbrugerne) vildt i europæisk fodbold, og så også til dels Kina, der dog har sat fodboldinteressen lidt på pause her efter corona og økonomisk uro.
Det kan og skal man forholde sig ekstremt kritisk til, men her vil jeg holde mig til at påpege den oplagte risiko for, at danske fodboldfans om få år risikerer at skulle rejse til andre kontinenter for at følge deres Superliga-hold eller europæiske favorithold i Champions League.
Det her er ikke bare et påfund i min noget kritisk indstillede hjerne. Selveste UEFA-præsident Aleksandar Ceferin har flere gange de seneste måneder luftet muligheden for, at en Champions League-finale om få år kan spilles i eksempelvis USA.
Efter corona-året 2020 kørte UEFA og udvalgte medier løs på det skønne i tanken om at gøre semifinaler og finale, måske endda også kvartfinaler, til en art slutrunde i Champions League.
Forklaringen var, at det skulle genskabe den magiske stemning, vi kender fra EM, men tænker man lidt mere kynisk, giver det også muligheden for at placere sådanne turneringer i eksempelvis USA eller Mellemøsten.
Sidste efterår var muligheden for kampe uden for Europa også på tegnebrættet, og i den her uge kunne vi så på Tipsbladet afsløre, at diskussionerne om at rykke eksempelvis CL-finalen ud af Europa lever i bedste velgående i de her dage.
Og det smarte ved det nye Champions League fra 2024, hvor 36 klubber mødes i otte spillerunder i et åbent ligaformat?
Det format åbner for, at man uden videre kan smide en ekstra runde ind, som spilles fra Shanghai og Tokyo over Cape Town og Cairo til Riyadh, Doha, New York, Miami og Mexico City, uden det koster en hjemmekamp for de europæiske deltagere.
Igen, det her er ikke en skør Georg Gearløs-plan taget fra et Anders And-blad. NBA har de seneste år spillet kampe i grundspillet i Paris, London og Mexico City, NFL spiller nu adskillige kampe per sæson i London og flere tyske byer, og er mere klar end nogensinde før til et hold i London, hvor man er medinvestor i Tottenhams nye stadion.
Jeg aner ikke, hvem der løber med den her type kampe. FIFA prøver ihærdigt med et voldsomt udvidet klub-VM og en ekstra, årlig turnering, UEFA kæmper som sagt med næb og kløer for, at det sker i UEFA-regi, og i næste måned har Premier League lavet en Premier League Summer Series USA Tour, hvor blandt andre Thomas Franks Brentford spiller kampe på den amerikanske østkyst.
Bliver det UEFA, der løber med en stor del af kampene, hvilket virker sandsynligt, kunne vi sagtens se danske klubber som FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF spille europæiske kampe i Miami eller Riyadh, og UEFA kunne også sagtens finde på at udbrede konceptet til Europa League og Conference League som ren CSR og PR, så man viser, at man ikke kun går op i de største klubber, selvom det lige præcis er det, man gør.
Jorden er allerede gødet med indførelsen af Conference League, der giver flere klubber og lande europæiske gruppespil på program, og jeg tror langt fra, næste års udvidelse af Champions League er nok betaling til de største klubber, hvor mere vil have mere, især i ejerkredsene.
LIVE
Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Dansk angriber sat til salg
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
MEDIE