HERNING (Tipsbladet): Forbandelsen varer ved!
FC Midtjylland kan simpelthen ikke greje, hvad man gør ved Brøndby IF, mens Brøndby fik skruet den bedste præstation sammen siden storsejren over Viborg i første kamp i 2025.
Dermed er Superligaen igen pivåben, hvis ellers FC København kan slå Randers mandag aften, mens Brøndby fik en portion ekstremt tiltrængt ilt og skrev sig ind som seriøs aktør i kampen om tredjepladsen, hvis ellers det her er en præstation, man kan gentage.
Kvistgaarden og Tahirovic gjorde det fremragende, forsvaret så stabilt ud i Frederik Birks 4-3-3, og mere kan Brøndby ikke bede om efter en meget, meget svær måned, hvor man nær havde misset Top 6.
Og FC Midtjylland? De står igen et sted, hvor vi med rette kan spørge, hvorfor holdet har så svært ved at skrue mere end to-tre gode præstationer sammen i træk.
Kravene til Brøndby er stadig tårnhøje
Dermed kunne man måske tro, at der nu følger en masse rosende ord om et Brøndby-hold på vej, og søndag aften var da også vigtig.
Men efter den måned er stadig lang vej, og det på en aften, hvor FC Midtjylland burde have udlignet ved stillingen 1-0 eller været foran, da Brøndby kom foran lige før pausen.
Og tag ikke fejl: Kravene til Brøndby er kolossale, hvor de mangler at vise mere, også efter den vigtige FCM-sejr.
For mig at se er det som om, mange fans og medier stadig lever i den vildfarelse, at Brøndby er en talentudviklingsklub.
Og det er fair så langt, at man er en af de bedste i Danmark efter de tre i Brøndby så forhadte FC-klubber, der har en meget klar førerposition i disse år.
Og at Clement Bischoff og Noah Nartey er flot på vej – Bischoff bliver med garanti solgt til sommer trods det kuldsejlede Brighton-skifte.
Men det her Brøndby-hold er købt ind og holdt sammen trods udenlandsk transfer-interesse, så man kan vinde DM og komme i et Europa-ligaspil.
Glem underdog-fortællingen, den plucky lille outsider, der kun kan overraske positivt i Superligaen og Europa og har alt at vinde.
Det her er et erfarent og rekorddyrt hold købt ind til at præstere og vinde her og nu og med langt færre ustabile men meget lovende unge spillere, der kendetegner FC-rivalerne.
Skal i Europa
Kravet er klart: Kom i Europa, koste hvad det vil.
Pokalfinale-sejr over FC København hjemme? Det er ikke nok.
En tredjeplads i ligaen og et Brøndby, der falder med stor ære i sidste og afgørende kvalifikationskamp mod et hold fra en større liga før Conference League-ligaspillet? Ikke godt nok.
Brøndby skal vinde DM eller kommer i et ligaspil i Europa, for at 2025 er reddet, og så er det egentlig fløjtende ligegyldigt, hvad der gik godt og skidt søndag aften i Herning.
Det kræver, at Frederik Birk finder en permanent og ikke mindst stabil løsning på forsvaret, der ikke har været dirkefrit hverken i Birks foretrukne 4-3-3 eller med de tre midtstoppere kendt fra Jesper Sørensen-æraen, Birk gik tilbage til mod Silkeborg og som alligevel var usikkert mod SIF.
Og så skal Brøndby simpelthen holde op med at køre ned i de dybe, dybe huller, hvor man fra det ene minut og den ene halvleg til den anden ligner det hold, der var 15-20 minutter fra at droppe ned i nedrykningsspillet og ikke for alvor kunne have sagt, at det var ufortjent.
Det er tårnhøje krav, Brøndby står foran fra nu af og til den afsluttende Europa-kvalifikationsrunde (et mesterskab er højst usandsynligt), det er jobs, der er på spil i truppen og på trænerkontorerne, og det er ikke den mindste smule urimeligt eller overdrevet, når ejerne har smidt adskillige hundrede millioner kroner efter guldet og Europa.
FC Midtjylland skal finde et stabilt niveau
FC Midtjylland kan se tilbage på en frustrerende aften, hvor man sagtens kunne have fået point, hvis det ikke havde været for afgørende fejl på afgørende tidspunkter, så det er ikke fordi, cheftræner Thomasberg og hans stab skal brænde alle planer og skifte syv mand til næste runde.
Men stabiliteten mangler altså stadig, og FC Midtjylland kan ikke igen gøre sig afhængig af, at man et DM takket være egne heroiske redningsaktioner og de andre topholds store udsving.
Er det tid til at få Paulinho tilbage i startopstillingen, hvis ellers fysikken kan holde til det, og Adam Buksa i front?
Brøndby havde søndag held med at stille sig tilbage, hvilket satte Aral Simsir og Franculino stort set ud af spillet, og mon ikke tanken i hvert fald bliver tænkt til næste runde, hvor man skal holde liv i den gode stime mod Randers, efter man ikke kunne bryde egen skrækkeligt dårlige mod Brøndby IF.
LIVE
TransferLIVE: FCM har budt på Magnus Jensen
NYHEDER
Blev jagtet af Brøndby – tager til Bundesligaen
NYHEDER
AaB spiller sig på førstepladsen
Klar besked om AGF
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
LIVE
Superliga-LIVE: Åbner for Brøndby-afsked
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
INTERVIEW
Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote
OPTAKT
Lyngby BK – AGF
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
CUSTOM
Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
STORT INTERVIEW
Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde
NYHEDER
Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske henter engelsk assistent
NYHEDER
Slagtes efter kollaps: Ydmygende og pinligt
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
INTERVIEW
Tullberg før stort salg: Ligger på en højere værdi
MEDIE
Stor PL-fyring – tidl. Brøndby-assistent overtager
INTERVIEW
Brøndby-boss teaser for transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby køber Hyseni i rekordtransfer
NYHEDER
“Infantino er den forkerte til at lede FIFA”
NYHEDER
Franco Baresi er død
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
Helenius gør op med fortællingen om stor nedtur
TOPNYHED